Voksenstyret rollespil er et fritidstilbud med plads til nørderi

Lørdagene ved Onsbæk Blokhus er et rent mekka for børnenes fantasi. Her bliver de en del af et fællesskab og en stor udeleg, som kan være svær at konstruere som forælder.

Tre forældre har slået sig ned på et bord-bænkesæt ved siden af kroen, hvor der serveres middagsmad. Hvor mange andre forældre har afleveret deres børn og er kørt igen, så har de valgt at blive hængende og følge med.

– Mine børn er ret unge, men de vil rigtig gerne gå til rollespil, så jeg er med og så kan jeg følges med den mindste, hvis den store pige ikke gider følges, fortæller Kjartan Lamhauge Kaiser.

Han spillede selv rollespil i København, fra han var 14 og indtil han blev 19 år – så var man for gammel, men sådan er det ikke her. Her er der plads til alle aldre – i hvert fald fra man er syv år og opefter.

– Det er bare en stor leg, og så kan jeg godt lide, at aldersgruppen er totalt spredt. På den måde minder det lidt om spejder. Der er noget legeri i det, men det er stadig voksenstyret.

– Der mangler klubber her på Bornholm, og så er det her jo er alternativ til det, hvor der er noget fantasi og noget nørderi, mener han.

Han oplever, at hans 10-årige datter er helt opslugt af spillet, og efter den lille er begyndt at tage med, er det den samme historie.

Et helt andet niveau

Det betyder meget, at børnene kan udfolde deres fantasi sammen med jævnaldrende, mener Ajuna Møller, som aldrig selv har gået til rollespil, men er begejstret over, at hans søn har fundet et fællesskab i en helt anden liga, end han selv har kunnet tilbyde.

– Der er noget med at få foldet de indre fantasier ud i en fysisk form. Der er det her virkelig et mekka. Jeg kan godt spejle min søn lidt, men det her er et helt andet niveau, hvor alle lever sig ind i fantasien, forklarer han.

Hans ni-årige søn elsker nemlig rollespil, og derfor gav det sig selv, at de måtte finde noget, da de flyttede til Bornholm sidste år. Her valgte de desuden, at sønnen skulle hjemmeskoles, og derfor har det været vigtigt med fællesskaber, der kan erstatte det fællesskab, han ikke får i skolen. Rollespillet er blevet et af hans fællesskaber, og det er sjovt som voksen at få et indblik i en anden verden.

– Jeg har ikke prøvet det før, men det er virkelig godt, for man kommer ind i en fatasiverden, hvor folk har nogle roller, og det giver en rigtig god dynamik, fortæller Ajuna Møller.

Fedt at låne udstyr

Tenna Kaczmarek har to døtre på ni og 11 år med til rollespil. Hun har nemlig selv spillet meget, da hun var ung, og hun har slet ikke været i tvivl om, at det var noget for hendes fantasifulde børn. De synes, at det er "meget cool" at prøve rollespillet af.

– Mine piger går på Østerlars Friskole, og den er jo ikke så stor. Så det er også rigtig godt for dem at finde fællesskab gennem fritidsinteresser rundt omkring på øen, forklarer hun.

Hun synes, det var svært at finde rollespilsgruppen på Bornholm, og det er ærgerligt, for der er meget fællesskab at hente i det.

– Det er ikke kun det at være herude. Der sker også alt muligt udenfor, hvor man skal man lave kostumer, lave karakterer og styrke gruppen, fortæller hun.

Det er noget af det, hun håber kommer i fremtiden.

– Det er meget nyt, kan jeg mærke. Derfor vil jeg også gerne være her og støtte op omkring at få lavet nogle rammer og støtte styregruppens hårde arbejde.

Hun bakkes op af Kjartan Lamhauge Kaiser. Han husker sin rollespilsfortid som væsentligt mindre voksenstyret, end den er på Bornholm i dag.

– Der var selvfølgelig nogle spillere, men det var stort og uoverskueligt i modsætning til her, hvor der bare er 35-50 mennesker, der helt klart er fra en yngre årgang, fortæller han.

– Og det er fedt, at de kan låne udstyr herude, for det er svært, når man skal købe det brugt. Mange vil ikke sende til Bornholm, fordi rollespilsudstyr ofte er stort og besværligt at sende, fortæller Tenna Kaczmarek.

Det var eddermame nørdet

Selvom den lille flok af forældre husker rollespil som en lidt anderledes fritidsinteresse, som man måske ikke direkte pralede med, når man gik i byen, så tror de på, at der er kommet en ny generation, som er mere rummelig.

– Da vi startede, var man eddermame nørdet, hvis man spillede rollespil, lægger Tenna Kaczmarek ud.

– Jeg kan godt huske, at når man gik i byen, så sagde man ikke, at man stod op næste morgen og malede sig grøn i ansigtet, smiler Kjartan Lamhauge Kaiser.

Han oplever dog, at det er blevet mere okay at være som man er, uanset om det gælder seksualitet, køn eller fritidsinteresser for den sags skyld.

– Det er bare blevet mere okay at have sit eget lille nørderi. Man skal ikke bare spille fodbold.

At børnene får lov til at udfolde sig i slåskampe og at opleve farlige ting på en tryg måde – og så helt uden skærme. Det er bestemt en bonus.