Stor rotte er fanget: Legeland åbner snart igen
Frivillige gør rent på Værftet mandag, og så er man klar til at genåbne.
Legelandet på Værftet i Nexø er klar til at genåbne på onsdag. Det oplyser Bjarne Bech, drifts-og aktivitetsleder for de unge på Værftet.
Legelandet lukkede forrige søndag, da der blev set en rotte inde i bygningen.
– Rottefængeren var ude med fælder, og natten til tirsdag gik en stor rotte i en fælde. Siden er der sat nye fælder op med ny lokkemad, men der har ikke været aktivitet siden. Rottefængeren siger, at vi skal være glade for, at rotten ikke har taget familien med, siger Bjarne Bech.
Han oplyser, at man tirsdag fandt ud af, hvor det med stor sandsynlighed var, at rotten var kommet ind i bygningen:
– Ellers må jeg indrømme, at vi søndag talte om, hvordan vi dog skulle finde ud af, hvor problemet var i et stort legeland i gamle bygninger.
– Beskeden fra myndighederne var, at legelandet ville kunne genåbne efter to-tre-dage, hvor der ikke var aktivitet. Men vi vil gerne være helt sikre, så vi ikke risikerede at skulle lukke igen, siger Bjarne Bech.
Alt løst legetøj, legoklodser og meget andet, blev fjernet og er blevet vasket og desinficeret.
– Mandag morgen møder otte-ti frivillige, og så bliver gulve og alle andre flader vasket af. Vi har som normalt lukket mandag og tirsdag, og så stiler vi efter at åbne igen på onsdag, oplyser Bjarne Bech.
Totalrenovering på plads
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde
NYT JOB
MEST LÆSTE
Krydstogtskibe og forurening

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration