Kom med ind i de bornholmske grotter

Der findes mange grotter på Bornholm. Nogle af dem er ikke grotter, selv om de ligner, kun nedfaldne store klipper i sprækkedalene. Grotterne Troldstauerne i Paradisbakkerne skyldes således nedstyrtede sten, der danner små huler. Fænomenet kaldes for ur. Hvis en klippe revner, fyldes den med regnvand, der i kulde bliver udvidet, da is har en større vægtfylde end vand. En dag vil klippen således løsne sig fra grundfjeldet og falde ned i dybet. Ved Ringedalen nær Vang er der mange nedstyrtede klipper ved Mølledammen.

Jægergrotterne i Ekkodalen er opstået af sprækkedalens forkastninger i tidens løb.

Rigtige grotter er altid ved øens klippekyster.

Grotterne er opstået af erosion og havets kræfter. Den hårde bornholmske granit kan indeholde blødere mineraler, feldspat, basalt (magma) og diabas gange. Dem har smeltevandet efter istiden spulet væk, og grotterne opstod. Der har været flere forskellige istider, den sidste begyndte for 25.000 år siden og endte 10.000 år senere. Isens smeltevand blev til Østersøen, kaldet den baltiske issø. Bagefter steg vandet langs øens kyster, omkring 22 meter på Nordbornholm og lavere sydpå. Der var i lang tid endnu ikke afløb gennem bælterne. Under den periode blev øens grotter dannet. Da der kom afløb gennem bælterne, sank havet til sit nuværende niveau.

På Bornholm har man altid kaldt grotter over havets overflade for de tørre ovne. Dem kan man komme ind i tørskoet, mens våde ovne under havets overflade skal besøges svømmende eller med skib. Nogle af grotterne har fået navne efter gamle sagn. Bornholms længste grotte er 65 meter og kaldes Sorte Gryde. Den findes ved Helligdomsklipperne.

Har der boet Neanderthalere i øens grotter?

Svenske forskere mener efter studiet af øens grotter i 2017, at der måske har levet hulemennesker i dem under mellemistiden for 400.000 år siden. Med lidt fantasi kan man se dem sidde tavse ved grottens ildsted, andre jager søfugle og sæler med primitive køller.

For 12 år siden fandt nogle sportsdykkere en stor grotte under havets overflade i nærheden af Kongestolen på Hammerknuden. Neddykket opdagede de, at grotten fortsatte over havets overflade med en højde på 20 meter. Fra loftets revner kom dagslyset ned og oplyste utallige drypstensformationer. Bagefter sagde de, at grotten mindede om Dragegrotterne på Mallorca, uden båden med strygeorkester.

Klipperne ved Jons Kapel har mange grotter.

Her vil jeg fortælle om de bornholmske grotter.

Ved Jons Kapel er der nede ved havet fire grotter man kan se. Under det 37 meter høje isolerede klippeparti, hvor munken Jon ifølge sagnet holdt sine prædiker, findes en stor grotte kaldet Jons sovekammer, de andre grotter er Jons spisekammer og Jons madkælder eller Jons Spisestue. Alle grotterne kan ses.

Nord for Jons Kapel findes sprækkedalen Blåskinsdalen. Ved udløbet nær kysten er der en mindre grotte kaldet Duehullet. Når der om foråret er vand i åen skaber det et lille vandfald over grotten. På grund af tæt bevoksning er stedet svært tilgængeligt.

Hulerne i Blåskinsdalen er skabt af store nedfaldne klipper.

Grotterne under Hammershus

Den største er Våde Ovn. Grotten er 38 meter lang og otte meter høj. Her sejler de små motorbåde fra Hammerhavn ind med sommerens turister. Der er især flot om eftermiddagen, hvor solen oplyser grottens lofter i de flotteste farver. Andre grotter ligger over havets overflade, én kaldes for Gåserenden, opkaldt efter et sagn om en gås der forsvandt, men flere år efter kom ud fra en grotte ved Helligdomsklipperne, som fik det samme navn.

Folketroen mente derfor, der måtte være en underjordisk passage mellem de to steder. Engang væddede to knægte, om det var sandt. Den ene skulle følge landevejen fra Hammershus til Helligdomsklipperne, den anden skulle gå gennem den underjordiske gang. Det var ham, der kom først, for da vennen ad landevejen nåede frem, sad den anden allerede udenfor grotten. Men død, da han havde mødt den store onde trold, der boede i en grotte under Hammershus.

Klipperne ved Helligdommen har både våde og tørre ovne.

Grotterne ved Helligdomsklipperne

Ved de berømte klippepartier findes både våde og tørre ovne. De første kan man sejle ind i, det gør skibet Thor fra Gudhjem om sommeren. Nogle grotter er kun en smal spalte i klipperne. Den største grotte er Sorte Gryde på 65 meter.

Den der kommer sidst, skal i den sorte gryde.

Sådan sang turisterne i ældre dage, når de skulle ned af den lange trappe til grotten. Den blev opdaget i 1850. Senere blev grotten en stor turistseværdighed. Fra et flot udsigtssted fører en lang trappe ned til havet, hvorfra en gangbro mod venstre ender ved grottens indgang. Der er mørkt inde i grotten, husk en lommelygte.

Længere inde i den mørke grotte er der en lille jerntrappe, der fører ned til grottens fortsættelse. Den ser man ikke uden lygte.

Store grotteedderkobber

Nogle steder er grotten smal, men udvider sig senere. Hvis man med lygten oplyser lofterne, ses mange steder grotteedderkobber. De lever i mørke og har ingen øjne. De føler sig frem til byttet med føddernes sanser. Da grotten har samme temperatur hele året, kan man altid se edderkoppernes ægspind hænge oppe i loftet. De kan ligne små hvide tennisbolde.

Dem ser man ikke uden en lygte. Men på det tidspunkt får trangen til dagslys alle til at søge udad og tilbage. Under alle omstændigheder er grotten en stor oplevelse.

God fornøjelse.