Flemming Sørensen er begejstret for at se, at folk bliver grebet af arrangementet, og han kalder det for en måde at afsportificere motionsarrangementet – altså lave motion, men uden at det som sådan er sport.
Han sammenligner det med Royal Run, hvor man fandt på at lave en rute, der kun var en mil lang.
– I DGI rullede man jo rundt på gulvet af grin, da man foreslog den længde af rute, men vi har altså 30.000 tilmeldte til Royal Run i år, og det er i høj grad den mil, der trækker folk til. Så nu er der ikke nogen, der griner mere.
Han mener, at netop fordi ruten har en overskuelig længde, så kan de fleste lade sig lokke til at tage en enkelt tur for at udfylde deres rolle.
– Her er der ikke nogen, der er for langsomme, for man kæmper for at vise, at man har et aktivt lokalsamfund, forklarer han.
– Det handler ikke om uret, pulsen eller tiden – brikken betyder, at vi gør det sammen, og så er der også kaffe og kage.