Besøg det 5.000 år gamle soltempel og jernalderfolkets tilflugtsborg

Besøg det 5.000 år gamle soltempel og jernalderfolkets tilflugtsborg
Udsigtsplatform i et rekonstrueret soltempel.
DELUXE | FAMILIE | Lørdag 10. juni 2023 • 15:30
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | FAMILIE | Lørdag 10. juni 2023 • 15:30

"Stammerne emmer af mystik. Langsomt synker solens røde kugle ned bag de tykke egestammer, der i mange runde cirkler er nedgravet i jorden. Mennesker råber og trommeslag bliver til lydbølger, der kastes tilbage som ekko fra en usynlig gud. Nogle af cirklerne har platforme på toppen med blussende bål, hvorfra der lyder høje brag. Der ofres dolke af flint, husdyr og måske mennesker. Nogle af cirklernes mellemrum viser solens nedgang midsommer, andre vintersolhverv eller solens opgange på andre tider af året".

Sådan forestiller arkæologerne sig det over 5.000 år gamle soltempel på Rispebjerg.

Ringborgen, jernalderens tilflugtsborg

På det samme sted opførte man i jernalderen en tilflugtsborg kaldet Ringborgen. Den blev anlagt på et 15 meter højt næs over Øle Å, beskyttet af en tre meter høj og 120 meter lang vold og voldgrav. Yderligere har der været to koncentriske ringvolde med en afstand af 200 meter. Det indhegnede areal var på i alt 4,5 hektar. Ringborgen var øens største tilflugtsborg i jernalderen.

I denne artikel vil jeg fortælle om stedets spændende historie, de arkæologiske fund og anbefale et besøg. Det er således en opfordring til en anderledes søndagstur.

Ringborgen blev fredet i 1894. Siden 1990 har arkæologiske undersøgelser afsløret et imponerende anlæg fra bondestenalderen, der menes at være et soltempel med fund af små runde ler- eller skifersten med indridsede tegninger af sole. Fra 2004 har Naturstyrelsen erhvervet et 10 hektar stort område, indviet i 2009 af Dronning Margrethe, der kom kørende i karet.

 


Soltemplet. Tegning: Bornholms Museum

 

Soltemplet

Det ældste anlæg på Rispebjerg er soltemplet fra bondestenalderen. Foruden de mange stolpekredse – såkaldte woodhenge – har man fundet spor af palisadehegn og lange huse. Der er spor af mange stolpekredse med 8-10 svære egestolper i én rundkreds på cirka 10 meter. Måske afløste de hinanden med tiden. Man mener, de blev anvendt til rituelle offerpladser og astronomiske sigtetårne.

Bondestenalderens befolkning var bønder og agerdyrkere, og jorden blev dyrket efter solens kalender. Vinter og sommer, tiden for såning og den senere høst, bestemt af solen.

 


Skifersten med solens stråler lagt som offergave under stolperne.

 

Solsten

Arkæologerne har fundet 20 små runde skifersten med indridsede sole, gemt nede under de nedgravede stolper, måske ofret under de rituelle ceremonier. Tegningerne minder om edderkoppers spind, måske skal det forestille solens stråler. Man har også fundet rester af små runde lerskiver med samme motiv og to huller, der ligner øjne. Måske kan det være symbolet på menneskets sjæl.

Af egnens mange gravhøje kan man se, at dette sted var vigtigt for befolkningen. Der er fundet tilsvarene stolpekredse to andre steder på Sydbornholm, men ikke andre steder i Danmark. Man skal til Tyskland og England for at finde tilsvarende.

 


Ringborgens eneste rester er den tre meter høje og 120 meter lange vold.

 

Ringborgen

I den store tilflugtsborg fra jernalderen er der aldrig fundet spor af boliger og huse. Anlægget blev kun brugt som en tilflugtsborg, når fremmede magter angreb øen. Man boede der ikke permanent. Når øens mange bavner blussede, tog man alle sine vigtige ejendele, blandt andet husdyrene, og skjulte sig på øens tilflugtsborg, der altid var anlagt langt fra kysten på højtliggende steder.

Borganlægget blev også brugt senere i historien.

Da den svenske flåde i 1645 angreb Nexø, havde sognets militær gemt sig på borgen. De blev senere straffet for forsømmelsen. Indtil 1867 blev det højtliggende område brugt af Søndre Herreds militær som øvelsesplads.

Fra Rispebjerg er der en smuk udsigt over hele Sydbornholm. Der er samtidig en underlig stemning, og hele landskabet ligner noget, der er 'drysset med tryllestøv'. Man siger. der spøger og sker mærkelige ting om natten.

 


En af egnens mange gravhøje fra bondestenalderen.

 

De underjordiske

I ældre dage mente folkeviddet, at de underjordiske brugte stedet til skydeøvelser om natten. Man kunne høre marcherende fodfolk og talrige hestetramp. Når der var uvejr, hørtes torden, lynild og høje brag.

Selv om det kun var naturens egne kræfter, kan man aldrig være sikker, måske skal man ikke være der om natten.

God tur.

 

 

Turen

Ved Sankt Pouls Kirke ved Søndre Landevej kører man op ad vejen modsat kirken og drejer mod venstre ad Slotsvej. Den følges til Dr. Margrethes Vej. For enden af den er der en parkeringsplads. Derfra går man ind gennem en åbning i den rekonstruerede vold og til venstre mod et informationstårn – opført i 2008 som en stolpekreds med trappe og udsigtsplatform.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT