– Vi skal fortsætte med camping, og vi kommer til at have nogle medarbejdere begge steder. Vi kan ikke begge dele, Jonas og jeg, så skal vi i hvert fald løbe rigtig hurtigt, siger Nicoline Schow.
Når turisterne er her
De nye ejere kommer til at dele deres tid mellem campingpladsen i Nexø og iscafeen i Snogebæk. Hvordan de får kabalen til at gå op, ved de ikke helt endnu.
– Vi skal lige finde ud af hvordan og hvorledes. Vi har ikke lavet en fast plan for, hvordan det kommer til at foregå. Vi er ret meget tilhængere af at tage det lidt, som det kommer, og så ser vi, hvordan det fungerer for os. Det bliver spændende, siger Nicoline Schow.
Udgangspunktet er, at de nye ejere af Nettis kører iscafeen videre efter samme koncept, som Ninette Ellingsen havde.