Ung landmand er hjemme igen: Passede 5.000 får i Australien

Ung bornholmsk landmand er hjemme igen efter spændende oplevelser i Australien – drømmen er stadig at blive dyrlæge.

Amalie Boesen ankom til New South Wales i en periode i efteråret 2022, hvor det sydøstlige Australien ikke havde oplevet så meget regn i mindst 163 år.

Turen ud til gården i Gulargambone blev kørt ad mudderveje ud i "ingenting", hvor der ikke var mobildækning.

– Det var lidt skræmmende til at starte med. Men familien var meget sød og tog godt imod mig. Jeg fik mit eget hus ved siden af familiens, fortæller Amalie Boesen, der nu er hjemme i Rutsker igen efter syv måneder i Australien.

23-årige Amalie Boesen blev sidste år færdiguddannet landmand fra Bygholm Landbrugsskole i Horsens og gården Borndal i Aarsballe. Hun havde inden da taget en studentereksamen, for drømmen er at blive dyrlæge.

Men hun har også udlængsel og ville gerne opleve landbrug i et andet land. Ligesom nogle af de andre nybagte landmænd fra Bygholm søgte hun til Australien, hvortil hun ankom sidst i august 2022.

En lille gård

Amalie Boesen arbejdede i fem måneder på gården i Gulargambone. Det er i australsk målestok en lille gård med 5.000 hektar jord og 5.000 får, og hvor den primære produktion er uld.

– Jeg havde aldrig prøvet at passe får, men det var ikke så svært. Meget af arbejdet bestod i at flytte fårene mellem markerne og behandle får, der blev ramt af sygdom, især i den tid, hvor det var så vådt, og fluerne lagde æg i den våde uld. Da det blev varmt, var det også vigtigt at tjekke, om fårene havde vand at drikke, fortæller Amalie Boesen.

Man brugte hverken heste eller hunde, men kørte på ATV’er rundt til fårene på de vidtstrakte græsarealer.

– Man gik meget op i genetik. En dyrlæge kom for at inseminere fårene, så man fik den rigtige vædder til det rigtige får.

Amalie Boesen var med til at kastrere lam, og hun prøvede at klippe får, da et hold tilrejsende kom for at klare den opgave.

– Det er rigtig hårdt arbejde. Jeg tror, at jeg nåede at klippe et får.

Hun var også med til at høste – byg, hvede og kikærter.

Afstande overraskede

2022 var et meget vådt år i Australien, som ellers mest er kendt for ekstrem hede. Den kom Amalie Boesen også til at opleve lidt af.

– Jeg oplevede 42 grader som det varmeste, og jeg syntes, at det var meget varmt. Men man sagde, at det kunne blive op til 50 grader. Når der bliver så varmt, arbejder man ikke midt på dagen.

Selv om Amalie Boesen godt vidste, at Australien er et stort land, blev hun alligevel overrasket over afstandene.

– Når vi skulle ud at købe ind, kørte vi 45 minutter hver vej. Så det var ikke lige at smutte af sted, hvis man stod og manglede noget, når man skulle lave mad.

Den dyrlæge, som kom hos os på gården, tilbød mig et job. Så den sidste måned i Australien kørte jeg rundt med hende og inseminerede får. Der kunne en arbejdsdag være, at vi kørte i otte timer fra et sted til det næste og overnattede på den gård, hvor vi skulle arbejde næste dag, fortæller Amalie Boesen.

Amalie Boesen hjalp blandt andet med at kastrere lam. Privatfoto

Venlige australiere

Dyrelivet i Australien er et kapitel for sig. Det gælder blandt andet de mange kænguruer, men også farlige slanger og edderkopper.

– Hver morgen skulle man ryste skoene for at være sikker på, at der ikke var noget i dem, og før man gik i seng skulle man lige tjekke dynen. Jeg oplevede ikke problemer, men så slanger, og jeg så en edderkop på størrelse med min hånd. Det var klamt.

Amalie Boesen har kun godt at sige om australierne,

– De er venlige og hjælpsomme, især ude på landet. Når man møder nogen, siger de hej og spørger, hvordan det går, selv om man ikke kender hinanden. Det ville man aldrig opleve i Danmark.

– Familien, jeg boede hos, er rigtige familiemennesker, der går op i at være sammen, spille og hygge, fortæller Amalie Boesen, der også oplevede kulturen med at tage på pub og spise aftensmaden der.

Fremtiden

– Jeg har lært mere om mig selv, om at stå på egne ben, og det er fedt at se, hvordan andre lever, og så har jeg lært at passe får.

Amalie Boesen er hjemme på Bornholm igen begyndt at arbejde på Borndal:

– Jeg passer køer og kalve og deltager i forårsarbejdet på marken, og jeg er der i hvert fald indtil sommer. Det er også dejligt at komme tilbage til.

Og så venter Amalie på en vigtig besked. Hun har endnu en gang søgt ind på dyrlægestudiet.

– Jeg har taget en kvote 2-prøve og venter på svar på, om jeg kommer til interview.

– Hvis jeg ikke kommer ind på studiet, kan det være, at jeg rejser igen. Jeg kunne godt tænke mig at opleve mere. Men jeg ved ikke hvor. Selv om jeg rejste rundt i en måned med mine venner fra landbrugsskolen, har jeg ikke oplevet hele Australien endnu. Jeg har set meget af New South Wales og Queensland, men mangler blandt andet hele vestkysten.

– Jeg kunne godt finde på at tage ned og arbejde det samme sted igen. Familien har sagt, at jeg er velkommen, hvis jeg har lyst. Jeg har også fået en god veninde fra Australien, og vi har aftalt, at vi skal se hinanden igen, slutter Amalie Boesen.

Der var masser af kænguruer i det område, hvor Amalie Boesen arbejdede – her er det dog i en zoologisk have. Privatfoto

Gulargambone beskrives på Wikipedia som en lille by i de centrale vestlige sletter i New South Wales, Australien, ved bredden af Castlereagh-floden i Coonamble Shire. Det er 382 kilometer nordvest for Sydney. Ved folketællingen i 2016 havde Gulargambone en befolkning på 400.