EU's fiskeriministre har natten igennem forhandlet om at få en aftale på plads for fiskeri i Østersøen næste år.

Men tirsdag morgen er de endnu ikke nået til enighed. Det er der flere årsager til, forklarer minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Rasmus Prehn (S).

– Der er to ting i forhold til Østersøen, der fylder rigtig meget. Den ene ting er laksesituationen, hvor især finnerne har svært ved at acceptere det, der ligger.

– Den anden ting er sild, hvor tyskerne er meget kritiske over for det, der ligger, siger han.

EU's medlemslande forhandler på baggrund af et udspil fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen har fremlagt et kvoteforslag, der lægger op til, at der må fanges markant færre fisk i Østersøen i 2022.

Det er sket på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), som har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.

Rasmus Prehn fortæller, at forhandlingerne umiddelbart ser ud til at ende positivt i forhold til det danske udgangspunkt.

Altså at fiskere kan få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at for eksempel den pressede torsk ikke bliver en bifangst.

– Det er stadigvæk utroligt træls for vores fiskere, fordi vi kommer til at fange færre fisk. Og det er vi rigtig ærgerlige over. Men omvendt hvis vi gerne vil have fisk i fremtiden, er vi nødt til at gøre noget alvorligt.

– I forhold til hvor slemt det så ud for fiskerne, ser det lidt lysere ud. Men det er et meget lille plaster på et meget stort sår, siger ministeren.

Der er flere grunde til, at fiskesituationen er så alvorlig i Østersøen.

Som årsager peger eksperter på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarver og sæler i Østersøen, der spiser fiskene.