Tidligere formand: Beof havde også hævet priserne

Tidligere formand: Beof havde også hævet priserne
Lars Goldschmidt fortalte på et pressemøde i maj 2021, at Beof sælger elnettet. Arkivfoto: Jacob Jepsen
ERHVERV | Torsdag 2. februar 2023 • 05:30
Jakob Marschner
Journalist
ERHVERV | Torsdag 2. februar 2023 • 05:30

Beof var presset af en gæld på 151 millioner kroner, og det eneste alternativ til at sælge elnettet var at krydse fingrene og håbe, at ingen af adskillige mulige katastrofer ville gøre situationen endnu værre, siger daværende formand Lars Goldschmidt. Beof havde sat priserne op på samme måde, som Trefor nu har gjort, og tilsynet vil med stor sandsynlighed godkende Trefors elpris på Bornholm, siger han også.

Det var ubetinget rigtigt, at Beof i maj forrige år solgte det bornholmske elnet til EWII for 657 millioner kroner. Og det var det af indtil flere grunde, siger Beof's daværende formand Lars Goldschmidt.

Dels var Beof underdrejet af en samlet gæld på cirka 835 millioner kroner, hvoraf den mest problematiske var gælden på 151 millioner kroner i Beof Holding, påpeger han.

Dels lurede mulige farer, der ville koste endnu flere penge, og som ikke var urealistiske. Dels var elnettet blevet mere værd, fordi Beof havde udviklet det. Fra den vinkel var salgstidspunktet gunstigt, selvom salget også fandt sted, da Beof befandt sig i en historisk krise.

– Virksomheden var hele tiden presset økonomisk. Vi havde en stor gæld, vi mistede kunder på fjernvarmen, og vi mistede kunder på elnettet. Da vi samtidig ikke havde nogen likviditet, var det ikke forsvarligt ikke at skaffe flere penge, siger Lars Goldschmidt.

Med stemmerne 17 mod 6 besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen den 2. november 2020 at sætte det bornholmske elnet til salg. Men allerede den 23. juni det år varslede Lars Goldschmidt, at det at sælge elnettet fra kunne blive løsningen på Beof's akutte mangel på rede penge.

Samtidig fortalte Beof-formanden, at Beof ville præsentere kommunalbestyrelen for alternativer til at sælge elnettet. Den dag i juni ønskede han ikke at fortælle, hvad de alternativer kunne bestå i.

I dag bliver de alternativer så efterlyst i debatten på Bornholm. Nu i lyset af, at prisen på el er gået kraftigt i vejret. Men Beof havde også sat taksterne op, og det var sket på samme måde, som Trefor nu har gjort, siger Lars Goldschmidt.

Elforretningen var salgsemne

Samtidig løfter Lars Goldschmidt sløret for de alternativer, som Beof lagde frem for politikerne. Måske havde de faktisk været tiltrækkelige, siger han i dag.

Men det er i så fald kun af den grund, at så mange dengang ubekendte faktorer er endt med at gå Beof's vej i tiden efter salget, at Lars Goldschmidt knapt nok kan fatte, hvor heldig Beof har været.

– De alternativer, som vi lagde frem for kommunalbestyrelsen, gik ud på at styrke likviditeten så meget, som vi kunne. Men vi havde allerede skåret mandskabet så langt ned, at vi knapt nok kunne drive elnettet med det mandskab, der var tilbage, siger han.

– De katastrofer, der kunne ske, var ikke blevet udløst endnu. Men hvis vi fortsatte linjen, ville vi ikke have noget at stå imod med, hvis de indtraf. Vi kunne godt have satset på, at alle de her ubekendte ville gå vores vej. Men det frarådede vores rådgivere os at satse på, siger Lars Goldschmidt om Beof's situation i efteråret 2020.

– Vi kunne fortsætte kursen og håbe på, at der ikke ville gå noget galt. Og der er jo faktisk ikke gået noget galt, tværtimod, siger han.

– Prisen på el er steget. Vi vandt kontrakten om back up-kapaciteten, der nu indbringer omkring 35 millioner kroner om året. Og vi har vundet en række sager mod Rønne Vand og Varme, hvor vi nu er oppe på syv vundne sager.

– Alt det her kunne vi bare ikke vide på det tidspunkt. At det er gået, som det er gået i tiden efter vi besluttede at sælge elnettet, er så svineheldigt, at jeg stadig er forbløffet over, hvor godt det er gået, siger Lars Goldschmidt.

Også selve Beof's salg af el til de bornholmske kunder var på et tidspunkt et muligt salgsemne.

– Det var på tale at sælge elkunderne. Eller: Vi kunne selvfølgelig ikke sælge kunderne selv, men det var på tale at sælge selve elforretningen. Den kunne have indbragt cirka 20 millioner kroner, men vi valgte at lade være, fordi vi gerne ville holde fat i nærheden til elkunderne, fortæller Lars Goldschmidt.

I Beofs situation dengang ville 20 millioner kroner vel også kun være en dråbe i havet?

– Ja. Det ville være en dråbe i havet.

Højere pris også med Beof

Som Beof's muligheder for at tjene penge så ud i 2020, ville det tage selskabet mindst 82 år og muligvis helt op mod det dobbelte at tjene de penge, som salget af elnettet nu indbragte på én gang, oplyser Lars Goldschmidt desuden.

Og selv hvis Bornholm havde beholdt elnettet og henvist Beof til at tjene sine penge meget langsomt ind, ville Beof ikke kunne bruge de penge så frit, som Beof kan nu, hvor den mest problematiske del af gælden dels er væk, og hvor Beof desuden fik penge til over fra salget.

Også derfor mener Lars Goldschmidt fortsat, at det var rigtigt at sælge elnettet.

– Så ubetinget. Det havde været uforsvarligt at fortsætte. Beof står umådeligt meget bedre i dag og har nu mulighed for at deltage i den grønne omstilling. Det havde vi ikke dengang. Hver gang der kom et projekt op, måtte vi sige, at det havde vi ikke råd til at gå ind i, siger han.

– Da vi solgte elnettet, lå indtjeningspotentialet i Beof på et sted mellem fire og otte millioner kroner om året. Bornholm fik tilført 651 millioner kroner kroner med salget af elnettet. Som indtjeningpotentialet var på det tidspunkt, ville det tage Beof mellem 82 og 164 år at tjene de penge, som Bornholm nu fik tilført på én gang, siger Lars Goldschmidt.

– Hvis vi ikke havde solgt, ville de her mellem fire og otte millioner kroner så tilmed været penge, som vi udelukkende måtte bruge på elnettet. Den frihed, som vi nu har med de penge, som vi fik ind på salget, ville vi slet ikke have haft med de penge, som vi kunne have tjent på ikke at sælge, siger han.

Lars Goldschmidt siger samtidig, at det ikke havde gjort nogen forskel på tallene på elregningen, hvis Beof stadig havde ejet elnettet. For Beof havde sat tarifferne op svarende til, hvad Trefor har gjort – og af de nøjagtigt samme grunde.

– Beof ville også have indført differentierede priser og opkrævet underdækningen. Det ville også have indgået i vores budgetter, ligesom det gør det i Trefors budgetter i dag, siger Lars Goldschmidt.

Beof havde gjort det samme, som Trefor nu har gjort?

– Ja. Det er jo heller ikke sådan, at Trefor kommer til at tjene penge på Bornholm her og nu. Over tid kommer de til at tjene de penge, som de betalte os og deres inveteringer ind igen, og så får de måske en ganske beskeden forrentning oven i. Men det er på meget, meget langt sigt, at Trefor kommer til at tjene de penge ind, siger Lars Goldschmidt.

Nye priser vil godkendes

Derfor er den tidligere Beof-formand også overbevist om, at myndighederne vil sige god for Trefors eltariffer på Bornholm.

– Bornholmerne skal betale det, som det koster at distribuere el på Bornholm. Nu kender jeg ikke Trefors regnskaber, men jeg har absolut ingen grund til at tro, at de ikke har ret i, hvad de siger. Jeg føler mig også ret sikker på, at deres takster vil blive godkendt af tilsynet, siger Lars Goldschmidt.

Goldschmidt følger debatten om elprisen og salget af elnettet ret nøje. Han fortæller, at han gør det med den dobbelthed, at han på den ene side forstår den vrede, som mange giver til kende – og på den anden side ved, at meget af kritikken ikke har hold i virkeligheden.

– Følelserne kommer i kog, når elektriciteten bliver så dyr, og når man i forvejen er så presset på sin økonomi. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg kan godt forstå reaktionen. Men grundlaget for reaktionen er spinkelt, siger Lars Goldschmidt.

– Meget af hvad der siges i debatten er det rene vrøvl. Men jeg kan godt forstå desperationen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT