Aktionen gennemfører sygeplejerskerne "som en reaktion på den katastrofale sygeplejemangel", skriver de i en mail til den lokale presse forud for arbejdsnedlæggelsen.
"Vi har svært ved at bemande vores afdelinger. Dette går ud over arbejdsmiljøet og patientsikkerheden. Vi er meget bekymret for vores sundhedsvæsens fremtid."
Sygeplejerskerne vil genoptage arbejdet klokken 8.45, oplyser arbejdsmiljørepræsentant på intensiv afdeling, Louise Riisager, på vegne af sygeplejerskerne.
Onsdagens korte arbejdsnedlæggelse finder sted i kølvandet på ti ugers strejke om lønforholdene hen over sommeren, der endte med et lovindgreb fra regeringens side.