Sygeplejersker i ny protest: 'Hvis du hele tiden går derhjemme og er nervøs for, at telefonen ringer, bliver det for tungt'

En stor gruppe sygeplejersker på Bornholms Hospital nedlagde onsdag morgen arbejdet. Det skete i protest mod arbejdspresset, som sygeplejerskerne arbejder under. Hovedproblemet er, at der mangler sygeplejersker, og ugens protester på Bornholm og andre steder i landet handler om at gøre det tydeligt, at arbejdsvilkårene bør forbedres på flere områder, så flere vælger faget til, og færre sygeplejersker forlader arbejdet på hospitalerne.

– Vi står i en situation, hvor vi mister kolleger. På nationalt plan er der utroligt mange afdelinger, der lukker sengepladser. Jeg arbejder på intensivafdelingen, hvor man passer kritisk syge mennesker, og her er man også nødt til at lukke sengepladser, fortæller Louise Riisager, der er arbejdsmiljørepræsentant på intensivafdelingen, til Bornholms Tidende.

Hvordan står det til Bornholms Hospital sammenlignet med andre hospitaler?

– Jeg tror, det står lige så slemt til som alle andre steder. På intensivafdelingen kan vi slet ikke stille mandskab nok. Vi kører med frivilligt ekstraarbejde, for at det på nogen måde kan hænge sammen. Det gør sig også gældende oppe på sengeafdelingerne. Jeg taler med masser af frustrerede sygeplejersker, som er kede at være der, fordi de slet ikke er folk nok. De skal blive i dobbeltvagter, bliver kaldt ind på fridage og så videre. Jeg talte med en operationssygeplejerske her til morgen, som fortalte, at de bliver nødt til at tage overarbejde, og at det bare er en del af deres virke, at de skal give den en ekstra skalle, for at de kan afvikle alle operationer. Det bliver tungt i længden, fortæller Louise Riisager.

Langt over fuldtid

På intensivafdelingen arbejder mindst to sygeplejersker døgnet rundt, og mange sygeplejersker bliver nødt til at tage ekstravagter for at få kabalen til at gå op.

– Vi er en lille afdeling, og vi skal stille to mand i hvert vagtlag. Hvis der kun er én, der dukker op på grund af sygdom, eller fordi vi generelt ikke har folk nok, så er der en anden, som skal ind og tage en vagt. Så vi arbejder langt over fuldtid, siger Louise Riisager.

Når sygeplejersker arbejder ekstra timer modtager de enten overarbejdstillæg eller et tillæg som honorering for frivilligt ekstraarbejde. For disse vagter modtager sygeplejerskerne mere end dobbelt så meget i løn som normalt.

– Det er et desperat middel, hvor man vifter med pengesedlerne under næsen på sygeplejerskerne. Man kører med det mange steder i Region Hovedstaden, for der er tale om så mange uendeligt mange vagter, der ikke kan dækkes. Det er meget, meget dyrt for landet, at vi er nødt til det for at få det hele til at hænge sammen. Men vikarbureauerne er endnu dyrere, og dem bruger vi også på Bornholm. Måske kunne det være en god idé at honorere sygeplejersker fast og give flere lyst til at blive i faget i stedet for alle disse nødløsninger, siger Louise Riisager.

Velvillige og flinke

Med arbejdsnedlæggelsen onsdag morgen ville sygeplejerskerne gerne sende et signal om, at for ringe bemanding og højt arbejdspres også er et problem på Bornholms Hospital. De forudgående dage har der været tilsvarende aktioner på andre hospitaler.

– Det er et velkendt fænomen, at den eneste grund til, at afdelingerne overhovedet kan køre, er, at sygeplejersker er utroligt velvillige og flinke til at tage ekstravagter, og der er en grænse for, hvor længe man kan blive ved med det. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at tage ekstravagter, hvis det er nogle få sygemeldinger eller en enkelt opsigelse. Men hvis man virkelig står og mangler kollegaer, fordi folk bliver kede af at arbejde på den måde og siger op, så er det klart, at man måske finder et arbejde i et vikarbureau eller et sted i kommunen, siger hun.

Manglen på hænder har stået på i lang tid, og tendensen bliver forværret år for år, mener Louise Riisager. Hun har set kolleger forlade hospitalsafdelinger, fordi de er kede af den løbende effektivisering i sundhedsvæsnet.

– Vi skal løbe stærkere og bliver ikke honoreret for det, siger hun.

– Folk flygter fra deres stillinger, fordi de er kede af, at det ikke hænger sammen. Det er ikke en tilfredsstillelse at gå på arbejde, hvis du ikke kan udføre dit arbejde godt nok. Og hvis du hele tiden går derhjemme og er nervøs for, at telefonen ringer, og du bliver kaldt ind på dine fridage, så bliver det bare for tungt.

I hvilken grad hænger arbejdsnedlæggelsen sammen med strejken om overenskomsten tidligere på sommeren?

– Selvfølgelig hænger det sammen. Sygeplejerskerne er vrede og frustrerede over regeringsindgrebet. Det, der blev kæmpet for, var en bedre løn, og det er jo et middel til at få flere til at blive sygeplejersker. Grundlønnen, som er latterligt lav, vil vi have op, fordi vi tror på, at det er en vej til at få flere hænder. Vi ville ikke have samme problemer, hvis der var masser af ansøgere til sygeplejeskolerne, og vi havde masser af kolleger, der har det godt, siger Sygeplejerskerne foreslår, at politikerne og regionerne bliver nødt til at granske sygeplejerskernes arbejdsopgaver, tidspres, løn og arbejdstider.

– Det er jo ikke attraktivt at få en lav løn og arbejde hver anden weekend og aften og nat i treholdsskift året rundt, siger Louise Riisager og nævner det faktum, at mange sygeplejersker kun kan få to ugers sammenhængende sommerferie som et andet eksempel på de problematiske arbejdsvilkår.

– Unge mænd og kvinder har ikke lyst til at arbejde på den måde mere, hvis ikke de bliver honoreret for det. Min mor var også sygeplejerske, og jeg tror, at generationerne før os ofrede sig på en anden måde eller tænkte: "sådan er det bare".

Hospitalet skal køre i døgndrift, og intensivafdelingerne skal være bemandet døgnet rundt. Hvilke ændringer vil I pege på for at gøre arbejdet mere attraktivt og til at holde ud?

– 1) At vi er personale nok. Det har der ikke været på intensivafdelinger længe. 2) Man kan begynde at snakke om, hvordan man fastholder kompetencer på afdelinger. Selvfølgelig er løn en del, som kan give folk lyst til at blive en arbejdsplads, men det kan også være mere, at man bliver fleksible omkring, hvordan sygeplejersker arbejder. Man kan for eksempel nytænke arbejdsrul. Selvfølgelig har du ret i, at der skal være nogen døgnet rundt. Vi synes bare, at det er på tide at tænke over, om det her er rimeligt, når man ser på arbejdspresset og den løn, vi får. Vi er veluddannede mennesker, og vi, der har en specialuddannelse, har en uddannelse på fem et halvt år, siger Louise Riisager.

Onsdagens nedlæggelse af arbejdet på Bornholms Hospital varede i 55 minutter, og det er tænkeligt, at den slags markeringer vil blive gentaget.

– Der er ikke planer om det på nuværende tidspunkt, men det kan meget vel være, siger talspersonen for de utilfredse sygeplejersker.