– Og så siger jeg det måske tre-fire gange om året på vores ugentlige møder: "Husk nu, når I får nye medarbejdere, at vise dem listen med jeres ansvarsområde", siger Lars Kure.
Hver afdeling har ansvaret for at tjekke en del af butikken i tilfælde af brand eller andre hændelser, der kan gøre en evakuering nødvendig.
– Vi render ikke og leger, at der er ild hernede to gange om året, det gør vi ikke. Men vi har en plan, og den har vi fået ros for, siger Lars Kure og roser medarbejderne for at reagere, som de skal, selvom det ikke er noget, de går og tænker på til daglig.
Hvornår taget er genopbygget, ved han ikke. Skadeservice er stadig i gang, og derefter skal forsikringsselskabet og Coop gennemgå skaderne. Bagefter er det tid til håndværkere.
– Jeg tænker, at det tager tre-fire uger, måske mere afhængigt af, om man kan få byggemateriale eller folk. Heldigvis er det ikke rigtig noget, vi skal buruge. Det ene lagerlokale er, men resten kan vi undvære, siger varehuschefen.