Rønne Havn opretter nye chefstillinger
42-årige Jeppe la Cour er blevet ansat i en ny stilling som chief commercial officer på Rønne Havn, oplyser havnen i en pressemeddelelse. Det sker for at styrke det forretningsmæssige og kommercielle ansvar på havnen med målet at matche de øgede kommercielle muligheder.
Jeppe la Cour får til opgave at styrke alle havnens forretningsområder, som ud over færger og bulk også tæller krydstogt, offshore samt udlejning af arealer og bygninger.
– Det er med stolthed, at jeg påtager mig ansvaret for at styrke det kommercielle arbejde, siger Jeppe la Cour blandt andet i pressemeddelelsen.
– I lyset af den stigende aktivitet på havnen er et godt og tæt samarbejde i afdelingerne og på tværs af organisationen helt afgørende. Jeg ser med forventning frem til også at intensivere samarbejdet i dagligdagen med mine dygtige kollegaer på tværs af forretningsområderne i den kommercielle afdeling, siger Jeppe la Cour.
Han er dog ikke et nyt ansigt på havnen, da han har været ansvarlig for udviklingen af offshore-afdelingen havvindprojekter siden 2019.
Der vil også blive ansat en ny chief operation officer (COO) som får det drifts- og vedligeholdelsesmæssige ansvar for havnen. Arbejdet med at finde den rette person er gået i gang, og indtil da vil Jørn Nygaard varetage stillingen. Derefter fortsætter Jørn Nygaard i en ny stilling som projektchef med ansvar for alle havnens større infrastruktur- og byggeprojekter.

Farlige vaner starter i stilhed

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration