Retter fokus mod 'krævende' generation

Ved årets lokale erhvervstræf inden Folkemødet rettede DI fokus på, hvordan man kan gøre erhvervsuddannelser mere spændende for tidens krævende og ambitiøse unge.

Hvem er nutidens unge – dem, som i en grov generalisering kaldes ”Generation Z”? Og hvordan skal man appellere til dem, hvis de skal vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå den boglige vej, som alt for mange gør, hvis man spørger mange virksomheder?

De spørgsmål var til debat ved det lokale erhvervstræf, som traditionen tro fandt sted torsdag formiddag i DI’s telt før åbningen af selve Folkemødet.

DI Bornholm-formand Michael Almeborg fremhæver i sin velkomst, at det er godt for jobsikkerheden at tage en erhvervsuddannelse.

– Ledigheden er generelt lavere for faglærte, men alligevel valgte kun 22 procent af de bornholmske unge en erhvervsuddannelse. Det er brandærgerligt, siger han.

Landsgennemsnittet er 19 procent, så på Bornholm er man relativt gode til at få de unge ind på de praktiske uddannelser, men med en stor skare, der nærmer sig pensionsalderen, er der behov for at optage flere og sikre sig, at færrest mulig dropper ud undervejs.

– Hvordan vi får flere unge ind på erhvervsuddannelserne, et er et punkt på dagsordenen på alle møder, siger DI Byggeris formand og direktør i PL Entreprise, Jens Koefoed.

– Hvis vi skal tiltrække dem som lærlinge, er vi nødt til at vide, hvem de er, og hvad de tænker, fortæller Michael Almeborg, der i sin personlige forberedelse til erhvervstræffet selv blev klogere.

– De unge hører den såkaldte Generation Z”. Der kom jeg sgu lidt til kort, så jeg måtte ind og bruge Google, fortæller han, inden han opremser resultatet af søgningen i fem punkter.

Nutidens unge er digitalt indfødte, der altid er online. Dygtige til at multitaske. Velinformerede og hurtige til at søge informationer.

– De er krævende – også når de skal vælge uddannelse og søge job. Og endelig er de fleksible. De har nemt ved at skifte mening, alt efter hvem de snakker med, fortæller Michael Almeborg, inden han overlader mikrofonen til Dansk Industris HR-direktør, Pernille Tang Raschke, som udfolder generationsportrættet.

– Vi har at gøre med den måske dygtigste og mest ambitiøse unge generation nogensinde, men måske også den mest psykisk sårbare.

Hun fortæller, at vage løfter om forfremmelser eller større ansvar flere år ude i fremtiden, der kan have motiveret tidligere generationer, appellerer dårligt til de unge, der overvejer at gå den faglærte vej.

– Det virker ikke at sige til en smedelærling; ”forestil dig, at du kan blive teamleder, hvis du bliver her hos i hele din levetid”. Nej, lærlingen skal have at vide, at der venter superspændende opgaver om tre eller seks måneder, fortæller Pernille Tang Raschke.

– Den unge generation i dag ser skævt til direkte ordrer. Deres skolegang har hele tiden været præget af individuel udvikling – ikke kollektivt efter laveste fællesnævner, som nogle af kender fra 70’erne, tilføjer hun.

Politisk arbejder DI for at få et loft over optaget på gymnasierne, samtidig med at der skal investeres i at hæve niveauet på erhvervsuddannelserne. HR-direktøren opfordrer virksomhederne til at etablere lærepladsfællesskaber, så unge lærlinge kan få et sammenhold med jævnaldrende, selvom de kommer i lære hos en lille håndværkervirksomhed med en mester og et par svende.

Sidst på programmet er en debat, hvor et par unge stemmer kommer til orde. Bornholms Ungeråds tidligere formand, Niclas Stenbye, der har gået den boglige vej og planlægger at flytte over for at tage en universitetsuddannelse, lægger vægt på, at de unge i 9. klasse har vanskeligt ved at orientere sig i uddannelsesjunglen og derfor vælger det mest simple valg, det almene gymnasium.

– De har så meget mellem ørerne, og når de stilles over for flere hundrede uddannelser, er det bare svært.

For nylig faldt han ved et busstoppested i snak med en gammel kammerat, der i dag arbejder hos Ole Almeborg, og deres konkrete snak gav Niclas Stenbye en langt bedre forståelse af hverdagen med en faglært uddannelse i rygsækken.

– Jeg har aldrig rigtig overvejet det, for jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Der er brug for mere viden om, hvad der helt lavpraktisk foregår på en erhvervsuddannelse, anbefaler Niclas Stenbye. Samme budskab tilslutter Eskild Jansen, næstformanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, sig.

– Vi skal vise dem, at EUD (de tekniske uddannelser, red.) ikke er en blindgyde. Man behøver ikke blive murer, tømrer eller automatiktekniker resten af livet, siger Eskild Jansen, der peger på mulighederne for at bygge ovenpå med en uddannelse som diplomingeniør eller bygningskonstruktør.

Han mener, at erhvervsuddannelserne har svære vilkår i en folkeskole, hvor håndværksfag som træsløjd og metalsløjd fylder mindre, og uddannelsesvejlederne i ringe grad har blik for erhvervsuddannelserne. Da han selv skulle have vejledning hjemme i Thy, kunne vejlederne ikke beskrive forskellen mellem et grundforløb og hovedforløb, fortæller han til hovedrysten for flere i teltet.

– Den kommunale UU-vejledning hjælper jer ikke, siger Eskild Jansen kontant til virksomhedslederne.

Han peger på, at mere personlig vejledning er vejen frem – ligesom det har vist sig at give gode resultater, når skoleeleverne, der skal vælge uddannelse, får chancen for at snakke med andre unge.

– Ung til ung er noget af det bedste, man kan få, siger han – hvilket resten af panelet bekræfter.

Campus Bornholm har for nogle uddannelsesretninger gode erfaringer med en slags speeddating på skolen, hvor fremtidige modtagere af lærlinge præsenterer sig og fortæller om det daglige arbejde set fra de unges perspektiv.

– Jeg vil gerne have mere af, at virksomheder stiller op med en lærling på skolen, siger uddannelseschef for EUD- og VEU-retningerne Claus Jørgensen.

– Vi tager ansvaret på os, men uden jer som virksomheder bliver det en meget ensom affære, siger Claus Jørgensen, der pointerer, at studenterhuen ikke bør være ensbetydende med, at man kan blive faglært.

– Jeg har virkelig fokus på dem, der har taget en studenteruddannelse, men ikke har tænkt sig at læse videre. Det er en rigtig interessant gruppe for virksomhederne. De er lidt ældre, er lidt mere ansvarlige og laver ikke så mange buler i bilerne, siger han.