– Jeg tror ikke, at man ville udnytte de 0,8 gigawatt fuldstændig til et metanolanlæg, for så vil anlægget blive ret stort, og man vil ikke have nok billige kulstofkilder. Så vi forestiller os, at hvis det bliver et metanolanlæg, vil det være det noget mindre.
– Metanolanlæg behøver ikke nødvendigvis være lige så store for at have en god økonomi, som ammoniakanlæggene skal være. Muligvis vil man derfor kunne få et metanolanlæg, som passer til de ressourcer, der findes lokalt, og hvor man kan udnytte al overskudsvarmen.
Metanolpotentialet er måske ikke stort nok til at dække Bornholmslinjens brændstofforbrug. Hvis færgerne skal skifte til grøn metanol, skal der bruges cirka 50.000 ton om året, viser undersøgelsen.
– I den lille analyse, vi har lavet indtil videre, hvor man kun udnytter CO2 fra biogasproduktionen, kommer vi op på at dække 31 procent af brændstofforbruget på bornholmsfærgerne. Med ammoniakproduktion i stor skala er vi derimod oppe på at dække noget i stil med fem procent af skibstrafikkens samlede behov i hele Østersøen. Det er ti gange bornholmsfærgernes forbrug, siger Marie Münster, som bemærker, at metanols potentiale kan øges, hvis flere af de mulige CO2-kilder kan udnyttes og tælles med.