PtX på Bornholm? Det kan kræve betaling fra Beof at konkurrere med grønne brændstoffer fra Marokko

Hvis ikke de bornholmske forsyningsselskaber er interesseret i at købe overskudsvarme og ilt til en pris, der sikrer ekstra indtægter til et power-to-X-selskab, kan det blive svært at klare sig i den internationale konkurrence, vurderer DTU-professor. Andre lande som Marokko besidder med kombinationen af sol- og vindenergi bedre energiressourcer til PtX end i Østersøen, men Bornholm har med beliggenheden tæt på et brinthungrende industriland som Tyskland andre fordele.

På et pressemøde i Rønne torsdag og i pressemeddelelser, som Port of Roenne A/S udsendte på både dansk og engelsk, præsenterede partnerne de første konklusioner fra en længe ventet undersøgelse om mulighederne for at bygge power-to-X-anlæg på Bornholm i forbindelse med energiøen.

Tidende interviewede efter medieseancen en af DTU-forskerne, der har været med til at opstille modellerne og regnet på tallene, professor i energisystemanalyse Marie Münster.

Hvad taler med den nye viden for, at power-to-X-produktion på Bornholm kan blive til virkelighed?

– Det, der taler for – i hvert fald, hvis vi taler brint- eller ammoniakproduktion, som vi har fokuseret på i første omgang – er, at ressourcerne jo er til stede i form af vind og vand, siger Marie Münster.

Hun henviser til mængderne af spildevand fra Rønne-området og Energiø Bornholms havvindmølleparker, som med udbuddets mulighed for at sætte flere møller op på samme areal, uden at de ekstra møller får adgang til elnettet (overplanting), kan sikre nok strøm til driften af et stort elektrolyseanlæg.

Undersøgelsen fokuserer primært på produktion af henholdsvis brint og ammoniak i stor skala, hvor det maksimale antal møller udnyttes til fulde. Mens brint formentlig vil skulle sendes til Tyskland i rør, er ammoniak i store mængder først og fremmest tiltænkt Østersøens skibstrafik.

Rapportens økonomiske beregninger og sammenligninger med estimater af andre europæiske PtX-projekter viser, at bornholmsk producerede grønne brændstoffer ikke vil være urealistisk dyre.

– Priserne er lidt i den høje ende, men man skal tage med, at vi i studiet ikke har regnet indtægterne fra muligt salg af fjernvarme eller ilt ind. Det kræver lidt flere detaljer og forhandlinger med Beof om, hvad de eventuelt vil give for varmen og ilten. Så der er en mulig indtægtskilde, som kan få prisen længere ned, siger Marie Münster, der sammen med Ph.D.-studerende Nicolas Campion har lavet en stor del af analysearbejdet.

Nordafrikansk energi

På spørgsmålet om, hvad der taler imod opblomstringen af en grøn brændstof-industri på Bornholm, peger Marie Münster på konkurrencesituationen.

– Vi sammenligner tit med Marokko, der har virkelig gode sol- og vindressourcer. Det billigste brændstof får du, hvis du har en kombination af de to ting, siger DTU-professoren.

Hun forklarer, at der i Marokko er masser af plads til solcelleparker, så hvis investorerne i Nordafrika kan kombinere landvindmøller med solceller, vil det give den billigst mulige strøm, som garanterer en høj driftstid på power-to-X-anlæggene året igennem.

Et land som Marokko har dog sværere ved at forbedre driftsøkonomien gennem salg af ilt og overskudsvarme, der i Danmark vil kunne sælges til forsyningsselskaber eller andre virksomheder.

– Det er derfor, det er så vigtigt at få styr på disse synergipotentialer. Får vi ikke det, kan det blive ret svært at konkurrere med brændstoffer, der er produceret andre steder i verden.

Et stabilt investeringsklima og adgangen til kvalificeret arbejdskraft er andre fordele, som Danmark og Bornholm kan udnytte til sin fordel i den internationale konkurrence, påpeger DTU-professoren.

– Hvis man skal låne penge, er prisen forskellig, alt efter hvilket land man vil placere et anlæg i. I Danmark har man den fordel, at man kan få nogle billige lån, fordi det er et stabilt land med en god infrastruktur og så videre. Derimod koster det mere at låne til at bygge i for eksempel Marokko.

Rørledning til tysk industri

Hvis konkurrencen om grønne brændstoffer gør, at det bliver for dyrt at fremstille ammoniak på Bornholm, kan brint måske fortsat være relevant.

– For industrien i Tyskland har brug for brint, og en rørledning koster ikke så meget at etablere. Som naboer til Tyskland behøver vi ikke sende brinten igennem et andet land, og der er måske nogle eksisterende ledninger i Tyskland, der kan konverteres. Især i forhold til brint betyder beliggenheden meget, siger Marie Münster, som vurderer, at Bornholm i det hele taget har en fordelagtig geografisk placering.

– Bornholm ligger også ret godt, hvis man skulle supplere de baltiske lande med brændstoffer, tilføjer hun.

For et brændstof som ammoniak betyder en kort afstand fra produktionsstedet til forbrugerne mindre.

– Det koster noget at fragte brændstof fra Marokko til Østersøen, men ikke frygteligt meget. For brint har beliggenheden en større betydning, siger Marie Münster, inden hun opsummerer mulighederne.

– Den gode nyhed er, at det ikke ser ud til at være fuldstændig umuligt at etablere et anlæg, der kunne blive konkurrencedygtigt på Bornholm, men vi skal være rigtig gode til at udnytte synergipotentialerne, for at det bliver konkurrencedygtigt.

Metanol i mindre skala kan laves med bornholmsk biogas

Ammoniak eller brint vil skulle produceres i meget store mængder, men flydende metanol er en alternativ power-to-X-mulighed, som lokalsamfundet kan få lettere ved at håndtere og anvende.

Undersøgelsen af muligheden for at realisere power-to-X-produktion på Bornholm arbejder med to hovedscenarier:

1) Brint til eksport i Tyskland via rør, og 2) Ammoniakproduktion i stor skala med henblik på at forsyne skibsfarten.

Men der er også andre muligheder for, hvad X’et kan stå for. Nogle af disse skal belyses mere grundigt i de kommende måneder.

– Vi har haft en master-studerende til at starte med at kigge på metanol og bioolie, og det ser også interessant ud. Det er noget af det, vi vil kigge lidt mere på i den næste fase af projektet, siger DTU-professor Marie Münster.

Både brint og ammoniak er gasarter ved almindelig lufttemperatur og skal derfor komprimeres under tryk. Det gør stofferne vanskeligere at håndtere end metanol, der er på væskeform ved stuetemperatur.

– Brint er jo et besværligt brændstof, der har en lav energitæthed. Ammoniak har også en lav energitæthed, og derudover er det giftigt. Metanol er bare nemmere at håndtere, og måske kan man med metanol bedre dække et lokalt behov, og nemmere forestille sig, at flere lokalt på Bornholm hurtigt kan komme i gang med at udnytte det brændstof.

Kræver kulstof

Ammoniak kræver kvælstof (nitrogen), som ikke er en knap ressource. Vil man derimod lave metanol, skal der til brinten tilføres CO2, som er dyrere at fremstille. Den mest oplagte CO2-kilde på Bornholm er biogas fra Bigadans anlæg ved Aakirkeby, som kan stå foran en større udvidelse.

”Biogas indeholder ca. 40 procent CO2, og derfor er det oplagt at benytte CO2 fra biogasanlægget til en evt. metanolproduktion”, skriver holdet bag undersøgelsen i præsentationen, som blev fremlagt på pressemødet torsdag.

Et andet bud på en kulstofleverandør er kraftværket i Rønne, der bruger træflis som brændsel, og som i teorien kunne udstyres med et anlæg til CO2-fangst. Idet kraftvarmeværket sandsynligvis skal udfases i starten af 2030’erne, når overskudsvarme fra energiøen kan bruges i Rønnes fjernvarmenet, er det ikke en oplagt CO2-kilde til metanolproduktion.

En tredje mulighed er at indvinde CO2 direkte for luften, men denne teknologi er på nuværende tidspunkt langt fra at være moden til at levere kulstof i et realistisk prisleje, fortæller Marie Münster.

Kan bedre bruges lokalt

Hvis der skal produceres ammoniak, er det for at opnå en konkurrencedygtig forretningsmodel afgørende, at anlæggene bliver så store som muligt.

I regneeksemplerne med brint og ammoniak udnyttes Energiø Bornholms havvindmølleparker til fulde, hvilket betyder, at overskudsvarmen vil overstige Bornholms samlede fjernvarmebehov og måske ikke kan sælges.

Det vil næppe blive tilfældet, hvis der skal produceres metanol.

– Jeg tror ikke, at man ville udnytte de 0,8 gigawatt fuldstændig til et metanolanlæg, for så vil anlægget blive ret stort, og man vil ikke have nok billige kulstofkilder. Så vi forestiller os, at hvis det bliver et metanolanlæg, vil det være det noget mindre.

– Metanolanlæg behøver ikke nødvendigvis være lige så store for at have en god økonomi, som ammoniakanlæggene skal være. Muligvis vil man derfor kunne få et metanolanlæg, som passer til de ressourcer, der findes lokalt, og hvor man kan udnytte al overskudsvarmen.

Metanolpotentialet er måske ikke stort nok til at dække Bornholmslinjens brændstofforbrug. Hvis færgerne skal skifte til grøn metanol, skal der bruges cirka 50.000 ton om året, viser undersøgelsen.

– I den lille analyse, vi har lavet indtil videre, hvor man kun udnytter CO2 fra biogasproduktionen, kommer vi op på at dække 31 procent af brændstofforbruget på bornholmsfærgerne. Med ammoniakproduktion i stor skala er vi derimod oppe på at dække noget i stil med fem procent af skibstrafikkens samlede behov i hele Østersøen. Det er ti gange bornholmsfærgernes forbrug, siger Marie Münster, som bemærker, at metanols potentiale kan øges, hvis flere af de mulige CO2-kilder kan udnyttes og tælles med.