Provst: Kirken kan blive mere folkelig, hvis loven ændres

Bornholms provst, Johannes Gregers Jensen, er enig med biskoppen i, at tiden er kommet til at fjerne folkekirkens undtagelse i ligebehandlingsloven, så menighedsråd ikke kan fravælge kvinder til ansættelse, fordi man er imod kvindelige præster.

Folkekirken og trossamfund er som de eneste arbejdspladser i Danmark undtaget dele af ligebehandlingsloven, som ellers skal sikre, at mænd og kvinder har de samme vilkår på arbejdsmarkedet.

Landets menighedsråd har derfor muligheden for at fravælge at indstille kvindelige præster til ansættelse, hvis de af teologiske grunde er imod kvindelige præster. Men den undtagelse skal sløjfes, mener otte ud af 10 biskopper, ifølge en undersøgelse, som DR har foretaget. En af dem er Peter Skov-Jakobsen, biskop for Københavns Stift, hvorunder Bornholm hører.

– Vi ansætter ud fra teologiske holdninger, åndeligt standpunkt, og hvordan man forholder sig til livet. Præster er vant til at blive ansat på deres meninger, og vi ansætter hverken på baggrund af køn eller seksualitet, siger han til Ritzau.

Folkekirkens status

På Bornholm er der menighedsråd, som som ikke ønsker kvindelige præster. Men provst Johannes Gregers Jensen, administrativ chef for de 18 præster på Bornholm, er enig med sin biskop:

– Jeg synes, at jeg i løbet af de år, jeg har været provst, har oplevet hvilken indflydelse det har haft både for folkekirken, for folkekirkens status i samfundet, men også for en del af folkekirkens ansatte herovre, at den undtagelsesparagraf findes. Paragraffen medfører nogle ret massive problemer, som strækker sig ud over den danske folkekirke og præger forholdet mellem kønnene. Jeg mener, at vi som folkekirke er derhenne, hvor vi godt kan afskaffe den paragraf. Jeg tror, at menighederne på Bornholm nok skal få de præster, de vil have alligevel, siger Johannes Gregers Jensen.

Stadig plads til bredde

Provsten tilføjer, at han aldrig har oplevet, at undtagelsesparagraffen er taget praktisk i brug i forbindelse med en ansættelse.

Menighedsrådet indstiller præster til ledige embeder til biskoppen, og det er formelt Kirkeministeriet, som står for ansættelsen.

– Jeg har aldrig oplevet andet, end at man følger menighedsrådets indstilling, og jeg aldrig oplevet, at menighedsrådet har skrevet, at man vil have ansat en ansøger, fordi han er mand, siger Johannes Gregers Jensen.

– Der er i folkekirken en bredde, og der er nogle teologiske standpunkter, som jeg kan have svært ved at forstå. Den bredde vil der også være, efter at den paragraf er fjernet. Måske vil der ovenikøbet være endnu mere plads til de kvinder, der i dag oplever en forskelsbehandling. Det handler i virkeligheden også om kulturen om kvinder. Der har vi stadig en udfordring i vores samfund, og det er ikke kun i folkekirken. Men den her paragraf er i hvert fald ikke noget, der hjælper, siger provsten.

Det er svært at forstå

Johannes Gregers Jensen mener ikke, at en fjernelse af undtagelsesparagraffen vil have nogen betydning for hvilke præster, der bliver ansat:

– Men jeg håber og tror, at den vil have indflydelse på oplevelsen af at være præst i den danske folkekirke, når man er kvinde, siger han og peger på, at det også kan være et plus for folkekirkens image:

– Når jeg taler med folk, der forholder sig kritisk til folkekirken, er det ikke kristendommen eller evangeliet, de forholder sig til primært, men det er lige præcis det, at folkekirken har den her undtagelse i forhold til ligestilling. Den er svær at forstå for mange danskere. På den måde tror jeg, at folkekirken måske vil blive lidt mere folkelig, hvis den undtagelse bliver fjernet, slutter Johannes Gregers Jensen.

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger til DR, at hun gerne vil drøfte sagen med landets biskopper.