Østerlars' nye købmand: Vi skal være ekstraskarpe på kundeservice

Camilla Klevin Koefoed har prøvet mange forskellige ting i sin karriere. Nu får hun eget kasseapparat og køledisk at gøre godt med.

De har kæmpet et brag af en brav kamp for at beholde deres egen dagligvarebutik i Østerlars. Efter Dagli’Brugsen lukkede, har hele byen stået sammen om at få stablet en købmandsbutik på benene, og nu varer det ikke længe, inden den første culottesteg kan smides på kassebåndet.

For snart slår Camilla Klevin Koefoed dørene op til sin nye butik. Det er en ”Min Købmand,” og bliver den første af slagsen på Bornholm.

Dagrofa står bag Min Købmand, og Dagrofa er gode til at gå stille med dørene. Deres døre har været hermetisk lukkede i forhold til at få oplysninger om, hvem der bliver Østerlars’ kommende købmand. Nu er aftalen endelig faldet helt på plads, og det glæder Camilla Klevin Koefoed meget, at det er slut med hemmelighedskræmmeriet. Det kribler nemlig i hendes fingre for at komme i gang.

– Jeg hørte, der var arbejdsweekend i butikken. Hvis det var blevet offentliggjort i fredags, at jeg skulle være købmanden, ville jeg også gerne have givet et nap med. Men der var jeg nødt til at vente, siger hun med et stort og halvutålmodigt grin.

Gårdmandspige bliver til købmandskvinde

Den nye købmand er oprindeligt fra Østerlars. Men Camilla Klevin Koefoed har været ovre ad flere omgange, inden hun 1. marts 2020 besluttede sig for endegyldigt at vende hjem til Bornholm.

Hendes hjemkomst blev udløst af triste omstændigheder.

– Jeg vendte tilbage til Bornholm 1. marts 2020, da min far gik bort og min lillebror overtog to af de fire Gamlevældegårde, som familien ejede. Vi har griseproduktion og planteavl, og det har altid ligget i kortene, at det var min lillebror, det skulle overtage dem og drive landbruget videre. Men jeg har arbejdet på gården som barn, siger hun.

Livet bag kasseapparatet begyndte i en tidlig alder for den nyslåede købmand.

– Da jeg var 14 år gammel, fik jeg mit første arbejde, hvor jeg startede på Sannes Familiecamping. De havde en kiosk, og den passede jeg med stor ildhu, siger hun.

Og griner. Igen. Camilla Klevin Koefoed kan om ikke vinde førstepladsen, så i hvert fald utvivlsomt komme på podiet, hvis der skal afholdes DM i latter. Hun er en sprudlende fortæller, og ordene vælter begejstret ud.

– Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 16 år gammel for at arbejde med heste. Da jeg kom hjem igen som 18–årig, tog jeg en sæson på Allinge Havnegrill, men derefter blev jeg overtalt til at gå på handelsskole, fortæller hun.

Hillerød lokkede hende væk

Første år blev taget på Bornholm, men på andet år sugede Hillerød hende til sig, hvor hun gjorde sin handelsskole færdig. Hovedstaden holdt hende efterfølgende fast i et godt stykke tid.

– Derefter blev jeg uddannet hos Bog & Idé i Frederikssund. Det var første gang, jeg fik lov til selv at stå for at købe ind. Jeg var ikke så god til bøger, men jeg var rigtig god til alt deres merchandise. Der købte jeg paller ind og stod for al kontakt med samarbejdspartnerne. Pludselig kunne jeg sælge paller om ugen med merchandise. Jeg tænkte, ”hvad nu, hvis jeg gør stedet til der, hvor man kan få alt det, man kan tænke sig?”, siger den driftige frøken Koefoed. Og det gjorde hun så. Hvorefter Bog & Idé i Frederikssund blev en multibutik med alt det, man havde brug for, og alt det, man egentlig ikke havde brug for. Men købte alligevel.

Min Købmand er en landsdækkende kæde af småbutikker, der er drevet af et stort lokalt engagement. Butikkerne blomstrer op i mindre byer, hvorfor indbyggerne ikke vil finde sig i at miste muligheden for at kunne købe dagligvarer i nærområdet, hvorfor frivillige kræfter kæmper butikken tilbage, når de store kæder giver op og drejer nøglen endegyldigt om på deres supermarked.

Solgt med det samme

Camilla Klevin Koefoeds engagement og lyst til at blive købmand i Østerlars er opstået af flere årsager.

– Det gør det interessant, at man kommer til at stå med et stærkt brand i ryggen. Men samtidig er der også frit slag, så hvis jeg kan se noget spændende, kan jeg gøre noget ved det. Det er desuden også en ære at være med til at skabe noget i min egen fødeby. Jeg er ved at have en alder, hvor jeg godt kunne tænke mig at skabe noget selv, siger hun og fortsætter:

– Jeg kan se, at jeg kan gøre noget her med min energi, der kan give selve byen et kæmpeløft.

– Jeg kan give det et friskt pust og skabe en butik, der er inspirerende at komme i. Jeg har altid været god til at se kundernes behov; hvis de kommer og spørger om noget, vi ikke har, går jeg gerne den ekstra mil, siger hun med et smil. Endnu et smil.

Det var hendes lillebror, der prikkede den kommende købmand Koefoed pænt på skulderen, drejede hendes hoved i den rette retning og bad hende åbne øjnene for de muligheder, der var ved at opstå i Dagli’Brugsens gamle lokaler. Da hun hørte om lokalkøbsmandsprojektet, var hun temmelig hurtigt solgt.

– Jeg sendte ansøgningen ret tidligt i forløbet; i slutningen af april. Dengang var der stadigvæk snak om indkøb af lokalerne, og så skulle man finde nogle kandidater til at drive den kommende købmandsbutik, siger hun. Så begyndte det at gå stærkt.

– Vi fik fat i Dagrofa, der bad om mine oplysninger til en ansøgning. Derefter var det bare at vente, indtil der kom nogle samtaler på plads, forklarer Camilla Klevin Koefoed. Så hun ventede. Men ikke så længe.

– Vi havde de første samtaler midt i maj. De skulle trykteste mig for at se, om jeg overhovedet kunne være en kandidat til at blive købmand. Det er klart, at man skal have en vis baggrund og kunne nogle ting, hvis man skal være den, som bestyrelsen vælger, siger hun.

En ekstra tur rundt på torvet

Da de indledende samtaler var overstået, stod den på personlighedstest og spørgsmål om økonomi. Derefter var det tid til mere ventetid. Faktisk meget mere end i første omgang. Men så ringede telefonen langt om længe.

– I onsdags fik jeg besked om, at jeg havde fået butikken. Klokken halv fire helt præcist. Bestyrelsen ringede til mig og spurgte, om jeg stadigvæk var interesseret. De kunne godt lide nogle af de idéer, jeg kom med, og syntes, det kunne være et friskt pust at give mig chancen for blive købmand, siger hun.

Det opkald var ét af de opkald, der lige krævede noget bonusluft til lungerne og lidt ekstra ilt til hjernen.

– Jeg var på vej hen for at hente min datter. Jeg har sådan en Christiania–elcykel og måtte lige køre en ekstra tur rundt på torvet i Rønne, da samtalen var slut, siger hun.

Her og nu har hun halvlangt til Østerlars.

– Jeg bor i Rønne i min farmor og farfars hus. De lever ikke længere, så det er sådan en familieejendom. Men det er klart, at jeg på sigt skal tættere på Østerlars, slår Camilla Klevin Koefoed fast.

Den tidligere brugs bliver til en købmand. Arkivfoto: Holger Larsen

Vil skabe arbejdspladser i Østerlars

Åbningstiden er ikke fastlagt. Hun regner med, det kan blive i september eller oktober, men allerede nu blomstrer det med drømme i hendes hoved.

– Jeg glæder mig mest til at se, hvad jeg selv kan, og hvad jeg kan gøre for kunderne i Østerlars. Nu føler jeg virkelig, at jeg kan vise mit værd i stedet for at stå i baggrunden. Så glæder jeg mig til at kunne være en del af sociale arrangementer og forhåbentlig også skabe arbejdspladser. Jeg vil også gerne kunne oprette en læreplads og være med til at skabe noget værdi for samfundet, siger Camilla-købmand.

Men selvom hun er sprængfyldt med energi, er det alligevel lige i overkanten at skulle klare det hele selv.

– Jeg skal have nogle ansatte, men først lige se, hvad jeg har råd til. Men det kommer også an på, hvem der har lyst. Jeg er ret spændt på, hvem der kunne tænke sig at være med i Østerlars og gå videre med det her sammen med mig, lyder det. Med optimisme i stemmen. Og meget mere på hjerte.

– Butikken har en størrelse, så jeg kan have nogle helt specielle ting. Jeg vil gerne have en grøntafdeling, der rummer lidt ekstra. Jeg kunne også godt tænke mig, at man på et tidspunkt skal kunne købe en grillpølse derinde, for der er virkelig langt til den nærmeste mulighed for at købe det. På længere sigt vil jeg også gerne gøre noget mere med hjemmelevering. Jeg vil gerne gøre det nemmere for kunderne, end det har været hidtil, lyder det med en ny omgang begejstring i stemmen.

Hestepige uden pisk

Den begejstring kommer borgerne i Østerlars i den grad til at mærke i levende live, når Camilla Klevin Koefoed slår skydedørene op. For hun vil gøre en stor dyd ud af at være til stede.

– Der er ikke noget værre end at gå rundt i en butik og lede efter nogen, der kan hjælpe en. Der skal vi være ekstraskarpe på kundeservice, slår hun fast.

Lysten til at blive frue i egen butik kommer ikke fra fremmede, og det er glæden ved selv at drive noget, der driver værket.

– Min far blev selvstændig, da han var 25 år. Det var noget af det, han sagde, der betød meget; altså den stolthed, det giver at være selvstændig, forklarer hun.

Camilla Klevin Koefoed har været chef for mange mennesker, da hun var daglig leder af gourmetchokoladebutikken Xocolatl, der ligger i de københavnske torvehaller. Men selvom hun er en hestepige, er det ikke pisk, de ansatte kan forvente. De skal ledes med smil, opmuntring, skulderklap og skøn stemning. Det oplevede denne signatur ved selvsyn under Folkemødet, hvor Camilla Klevin Koefoed styrede havnegrillen med kærlig hånd og håndholdt mikrofon samt kronisk væg–til–væg–smil.

Pas på Arbejdstilsynet

Det ser ikke ud til, at de kommende år falbyder frihed i generøse doser for den 34–årige nyslåede købmand. Men det gør heller ikke så meget. For hendes arbejde giver livsglæde i sig selv. Desuden har hun ikke fuld spilleplade i fritidsaktiviteter.

– Jeg har altid været hesteinteresseret, men er det ikke så meget længere. Ellers er det bare naturen. Jeg kan godt lide at komme ud og se noget sammen med min datter og lege med hende. Hvis hun ikke er der, så sætter jeg mig ned og funderer over livet. Tidligere havde jeg nok hoppet mere rundt, men det landlige har fået lidt mere ro på mig. Jeg er også meget haveinteresseret.

I dag har jeg min lille gårdhave, hvor jeg har overvejet at bryde fliserne op og plante lidt. Men jeg vil meget gerne have noget større, hvor man kan løbe noget mere rundt, slår hun fast.

Selvom der går et par måneder, inden de første varer kan sendes hen ad kassebåndet, har Min Købmand i Østerlars allerede ansat sin første medarbejder. Som godt nok kun er tre år gammel, så mor Koefoed må krydse fingre for, at Arbejdstilsynet ikke lægger vejen forbi.

– Molly bliver maskotten. Jeg vil meget gerne opdrage hende til at blive et godt menneske og have et hjælpegén. Jeg har lært hende at lægge ting på plads, når hun har rodet i butikker. Nu er hun begyndt selv at gå rundt og ordne varerne, hvis hun ser, at der er uorden. Og hun er kun tre år gammel, lyder det med dagens største dosis stolthed i stemmen.

Det er borgere i Østerlars, der ejer de mursten, som kommer til at huse Camilla Klevin Koefoeds nye butik. Det gør de igennem selskabet Butikshuset Østerlars, der købte ejendommen af Coop, da sidstnævnte kastede brugsenhåndklædet i ringen og trak stikket til køledisken.

Butikshuset Østerlars lejer så lokalerne ud til den nye købmand.

Hos Dagrofa er man også glad for, at valget af købmand er faldet på plads.

– Vi ser frem til at åbne den første Min Købmand på Bornholm og håber, at det bliver starten på mange flere. Det er vores mål at være en fast bestanddel af lokalsamfundet og støtte det med alt til hverdagen og ildsjæle, der brænder for at være en del af det lokale med alt, hvad det indebærer, siger Esben Keller, der er kædedirektør i Min Købmand.

Camilla Klevin Koefoed
34 år gammel
Født og opvokset i Østerlars på en gård
Bor i Rønne, men vil gerne flytte tættere på sin kommende forretning
Uddannet som butiksassistent hos Bog & Idé i Frederikssund
Alenemor til Molly på tre år