Ny foodtruck skal sælge burgere sommeren over

Ny foodtruck skal sælge burgere sommeren over
Foto: Sarah Thun
NYHED | ABONNENT | 13. JUN 2024 • 15:30
NYHED | ABONNENT
13. JUN 2024 • 15:30

Tour Burger indvier ny madvogn på Folkemødet, men bornholmerne kan møde vognen sommeren over.

Der er store smil i den lille blanke madvogn, der er rullet op i en stor baggård på Nørregade i Allinge.

I disse dage er Tour Burger som til daglig holder til i Svaneke nemlig kørt nordpå for at deltage i årets folkemødefestligheder.

– Vi har købt denne her nye foodtruck som er i stål hele vejen igennem. Den synes vi er vildt sej, fordi den er lidt amerikansk inspireret, og så er den jo meget transportabel, fordi den er så lille, fortæller Magnus Grønborg Thye.

Selvom det er tredje gang, at han og Tour Burger deltager på Folkemødet, så er det første gang, at deltagelsen sker med helt egen foodtruck og på en lidt mere skjult placering. Han er dog ikke bekymret for, om investeringen skal tjene sig hjem.

– Jeg synes, at vi står sindssygt godt her, for der er nogle spændende talere her i haven, som nok skal trække folk til, siger han.

Han har derfor købt godt ind, og selvom det er meget begrænset, hvad der kan være i den lille bitte vogn, så har han et lager lige ved siden af, hvor han kan hente mere. Derfor regner han ikke med at kunne melde udsolgt.

– Jeg tror, vi kommer til at sælge mellem 200 og 500 burgere om dagen, gætter han.

Det er dog ikke helt slut, når øens mange besøgende vender snuden hjemad med slutningen af ugen. For når Folkemødet er drevet over, og den bornholmske sommer starter, køres madvognen til Boderne, hvor det bliver muligt at mæske sig i burgere hele sommeren.

 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT