Her har han blandt andet arbejdet på Hotel Griffen og Restaurant 1B i Svaneke.
– Men jeg kunne ikke rigtig finde ud, hvad fanden jeg egentlig ville. Så jeg tog et år på elektrikeruddannelsen, men jeg fandt også ud af, at jeg måske ikke er så god til at blive fortalt, hvad jeg skal lave, ler han.
– Jeg blev sendt på hovedforløb på Falster, men min kæreste og jeg har en dreng på tre år og en datter på syv måneder, og efter nogle uger måtte jeg indse, at det ikke gik at være væk fra familien. Valget stod så mellem, om jeg skulle vende hjem og være almindelig kok, eller om jeg skulle finde på noget selv. Min kæreste og jeg blev enige om, at hun sådan set var træt af, at jeg brokkede mig hele tiden, så hun mente, jeg skulle gøre noget selv.
Så du ikke havde en chef?
– Haha, ja. Det er, fordi jeg har adhd for fuld smadder. Jeg elsker at arbejde, have travlt og være presset, men vil gerne gøre tingene på min egen måde, siger han.