Millioner på spil: Beof genvinder vigtig opgave

Millioner på spil: Beof genvinder vigtig opgave
Disse mere end 50 år gamle dieselmotorer udgør en vigtig brik i reserveforsyningen, da de kan startes op, selvom strømmen er gået på kraftværket og resten af Bornholm. Med el herfra kan resten af kraftværkets enheder gradvist tændes. Arkivfoto: Frida Flinch
ERHVERV | 7. MAJ • 09:09
Jakob Nørmark
Journalist
ERHVERV | 7. MAJ • 09:09

Ny aftale om reserveforsyningen af Bornholm forbedrer Beofs indtægtsgrundlag. For fem år siden pressede et konkurrerende bud prisen ned.

Bornholms Energi & Forsyning får også ansvaret for at drive el-reserveforsyningen de næste fem år. Selskabet meddeler, at forhandlingerne med Energinet om ansvaret for at sikre strømforsyningen i 2027-31 er faldet på plads, og det skaber glæde på Skansevej, at den nye kontrakt forbedrer økonomien.

Ingen andre bød på opgaven, og derfor vil det ikke blive offentliggjort, hvor meget Energinet kommer til at betale.

– Denne gang vil man opleve, at der står ikke nogen pris, for vi var de eneste bydere, og det ændrer de økonomiske rammer omkring aftalen, forklarer Julius Kofoed, afdelingschef for kommerciel infrastruktur i Beof.

For Bornholms Energi & Forsyning resulterer kontrakten i en forøgelse af de garanterede indtægter fra reserveforsyningen.

Konkurrence satte spor

Aftalen om reserveforsyning har stor kommerciel værdi for Beof. Opgaven har i 2022-26 sikret Beof et fast årligt vederlag på næsten 32 millioner kroner, hvilket dog er mindre end tidligere.

I 2021 blev selskabet låst til en pris, fordi Energinet modtog to bud. Konkurrencen kom fra et selskab, der ville etablere en alternativ nødforsyning ved hjælp af generatorer uden for kraftværket. Beof var bevidst om risikoen for at blive udkonkurreret og afleverede et bud, hvor man måtte tage til takke med lavere indtægter end førhen. Konsekvensen blev, at selskabet i regnskabet for 2021 måtte lave en nedskrivning på 50 millioner kroner i Bornholms El-Produktion, da aftalen forringede forventningerne til den fremtidige indtjening.

Uden konkurrence fastsættes prisen efter en model, hvor Energinet tager afsæt i Beofs omkostninger til reserveforsyningen.

– Med den nuværende aftale har vi ikke fuldt ud kunnet dække omkostningerne, i den takt de har udviklet sig. Så det er positivt for vores økonomi, at vi overgår til en omkostningsdækning, siger Julius Kofoed.

De næste fem år vil Bornholms El-produktion få dækket omkostningerne plus en rimelig forrentning af den kapital, der er bundet i anlæggene, forklarer Julius Kofoed.

Spænding på værket

Forløbet omkring udbuddet af reserveforsyningen følges tæt på kraftværket. Da Beof fik tildelt opgaven af Energinet, blev der udløst en bonus til daværende administrerende direktør Rasmus Sielemann Christensen på 108.000 kroner – det var 30 procent af årets potentielle bonus på 360.000 kroner.

"Dette udbud skal vindes", stod der i direktørens 2020-bonusaftale, kunne Tidende fortælle efter at have fået aktindsigt i materialet.

– For bornholmerne virker det næsten som en selvfølge, at vi skal levere den her ydelse, og sådan ville vi også gerne selv betragte det. Men jeg må være ærlig at sige, at der er spænding hos os, op til vi får svar fra Energinet, siger Julius Kofoed.

Batteri i baghånden

Ved at genvinde opgaven frem til 2031 kan Beof på kraftværket i Rønne videreføre den reserveforsyning, man kender i dag, og som blev demonstreret ved den ødækkende strømafbrydelse i januar. Kravene til, hvilken kapacitet Beof skal kunne levere, ændrer sig ikke i den kommende periode.

Bornholms El-produktions kommende 10 MW-batteri indgår i aftalen ikke blandt de enheder på kraftværket, der skal garantere strømforsyningen.

Det skyldes, at Energinet fastsætter krav om at sikre en specifik effekt, hvis søkablet skulle svigte.

– Der hedder det så at sige, at enhederne skal kunne producere strøm på ubestemt tid, og det kan man ikke med et batteri. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være nogle positive synergier med batteriet. Det kan være en hjælp til nødopstarten og en hjælp til at balancere mere vedvarende energi ind, når vi er i ødrift, forklarer Julius Kofoed.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT