– Hvad det var, der gjorde, at jeg blev så fascineret af Liverpool? Jamen, det var den røde trøje, ganske enkelt. Og så selvfølgelig Kevin Keegan, der var en helt outstanding spiller. Og det siger jeg, selv om danske Allan Simonsen også var med hos Borussia Monchengladbach og udlignede til 1-1, flot sparket ind, på en fejl af Steve Heighway langt oppe på banen.
– Jeg havde selvfølgelig set mange andre fodboldkampe i fjernsynet. Det var jo dengang, hvor der var Sportslørdag med engelsk fodbold hver lørdag hele vinteren. Men jeg havde aldrig følt noget tilhørsforhold til en bestemt klub. Det fik jeg den aften i Rom, den 25. maj 1977, og siden har jeg aldrig set mig tilbage. Siden er jeg bare gået all in.
I tiden efter den omtalte Europa Cup-finale var det Morten Dyhrs store drøm at få en rejse til Liverpool i konfirmationsgave.
– Men det blev der ikke noget ud af, fordi der i den periode havde været nogle kampe med en masse tilskuerballade. Så det fik jeg ikke lov til. Min mor syntes ikke, at det var lige det, vi skulle tage af sted til med en 13-årig dreng. Jeg havde ellers længe sparet op til den tur. Jeg havde et fritidsjob, og selv om det ikke var de store beløb, jeg tjente, så gik jeg hver fredag ned i Andelsbanken på Aakirkebyvej og købte engelske pund, som jeg opbevarede i en kasse derhjemme. Så havde jeg i hvert fald til lommepengene.
– Jeg var virkelig dedikeret på, at nu skulle jeg endelig over og se Liverpool-drengene. Jeg læste alt om Liverpool i Alt om Sport og købte masser af souvenirs, halstørklæder, emblemer og den slags. Væggene på mit værelse var fyldt med Liverpool-billeder og -plakater, og når vi sidder her i dag, så drikker vi stadig kaffe af gamle Liverpool-krus, som jeg købte dengang.