Lige nu flyver skoene ud ad døren, men om lidt er det forbi

Rønne bliver snart en fodtøjsforretning fattigere. Men det er ikke af nød, Birgitte Rasmussen lukker butikken.

Birgitte Rasmussen er et stort, afslappet smil. For hun ved ikke, hvad hun skal lave. I hvert fald ikke fra juli, hvor hendes butik lukker. Helt selvvalgt.

Butikken er Skoæsken på Snellemark, og efter at have langet fodtøj over disken i sammenlagt 15 år – fra 2000–2007 på Store Torv, og fra 2017 til i dag på Snellemark, har Birgitte Rasmussen brug for en pause. Uden bagkant.

– Jeg mangler tid til alt det andet, og nu har jeg arbejdet nok, siger hun. Øjnene funkler, og smilet er bredt. For Birgitte Rasmussen er det en lettelse netop ikke at kende noget til fremtiden.

– Nu har jeg stået her seks dage om ugen hele året rundt, kun haft fri i helligdagene, og dem er der ikke mange af, siger skodamen.

Så selvom hun har nydt at være selvstændig, har hun også sendt misundelige blikke. Især i solskin.

– Om sommeren, når jeg ser turisterne gå forbi, kunne jeg godt selv tænke mig en ferie. Men det er kun blevet til to dage to gange om året, siger Birgitte Rasmussen. Dog uden den mindste brok eller selvmedlidenhed i stemmen. For trods de mange arbejdsdage har det været sjovt at være selvstændig.

Birgitte Rasmussen har været en længere tur udenlands. Som 19-årig smuttede hun til London i et halvt år. Foto: Søren Strandman-Møller

Fra brugs til sko

Den snart forhenværende skodame har to børn, og nu skal de have fuld opmærksomhed. Drengene er henholdsvis 17 og 22 år, men skosalgspausen fra 2007–2017 skyldes den ældste af dem.

– Han er autist, så da han var mindre, var der altid noget, man skulle, og der var fire børnehaveskift, siger hun.

Begge knægtene klarer sig godt i dag. Den yngste er lige begyndt som landmandselev, mens den ældste har været cykelbud i flere år.

At skoene blev hendes skæbne, var lidt af en tilfældighed.

– Jeg er udlært i Hasle Brugs. Så kom jeg ned til Din Grønne Skobutik, og derefter besluttede jeg mig for at blive selvstændig, siger hun.

Alt for meget tøj

Men selvom Birgitte Rasmussen kom fra skouniverset, var det ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle fortsætte i den branche. Efter et kig rundt i Rønne erkendte Birgitte Rasmussen dog, at der var her, markedet så bedst ud.

– Der lå jo en masse tøjbutikker i forvejen, konstaterer hun.

Ved siden af skobutikken udlejer Birgitte Rasmussen også en erhvervsejendom. Det gør, at hun har god tid til at tænke sig om og finde ud af, hvad næste skridt skal være. Lige nu står det bare på skuldertræk og smil, når Birgitte Rasmussen igen bliver spurgt, om hun dog ikke har den mindste idé om, hvad fremtiden skal bringe. Der kommer munden hende ikke til hjælp. Med et eneste ord.

Tankerne om at blive skofri er dog ikke kommet i løbet af en nat.

– De har været undervejs i et godt stykke tid. For livet har været på klokkeslæt. Hver dag. Altid, siger hun.

Når skoene er væk, rykker sandalerne ind. Når sandalerne er væk, rykker Birgitte Rasmussen ud. Foto: Søren Strandman-Møller

Den står på tysk

I takt med, at vejret bliver varmere, og hylderne tømmes for sko, vil sandalerne gøre deres indtog. Men når det sidste par er væk, er det slut. Dog senest i juli. Og selvom hun ikke har nye karriereplaner, har Birgitte Rasmussen andre planer på hylden.

– Jeg skal ud at rejse. Først med min mor. Hun har været syg hele vinteren, og vi skal til Berlin sammen på en pensionistrejse. Det er mange år siden, hun har været afsted, siger Birgitte Rasmussen. Med sine 54 år og fuld af krudt kvalificerer skodamen sig egentlig ikke til sådan en tur. Men så er det godt, man har sin mor på 80 år med. Hun kan spille pensionistkortet på retmæssig vis.

Når Berlinturen med mor er slut, har Birgitte Rasmussen ikke tænkt sig at stille kufferten op på loftet.

– Jeg får også tid til at rejse med både mine børn og min kæreste, siger hun. Akkompagneret af et forventningsfuldt smil.

Der er halv pris på alt, så det går hurtigt med at få tømt hylderne. Da Tidende første gang var forbi, krævede det nærmest et skohorn for at kunne mase sig ind i butikken, og et interview var først muligt efter lukketid. Men på trods af at viserne har sneget sig langt over lukketid, hindrer det ikke skohungrende tilbudsryttere i fortsat at åbne døren til butikken.

I 15 år var skosalg Birgitte Rasmussens hylde her i livet. Nu er der dømt pause på ubestemt tid. Foto: Søren Strandman-Møller