Landbrugets formand glad for bred klimaaftale: 'Det har afværget den største katastrofe'

Landbrugets formand glad for bred klimaaftale: 'Det har afværget den største katastrofe'
Ifølge formand Lars-Ole Hjorth-Larsen hos Bornholms Landbrug & Fødevarer ville en ren rød aftale have resulteret i en lukning af det lokale svineslagteri. Blandt andet derfor er han glad for, at det er endt med en bred klimaaftale for landbruget. Arkivfoto: Berit Hvassum
LANDBRUG | ERHVERV | BORNHOLM | Tirsdag 5. oktober 2021 • 10:07
LANDBRUG | ERHVERV | BORNHOLM | Tirsdag 5. oktober 2021 • 10:07
Henrik Nielsen
Journalist

"Når der produceres koteletter, mælk og kartofler i Danmark, skal det gøres på en måde, der er grønnere og mere effektiv end de fleste andre steder i verden." Det sagde klimaminister Dan Jørgensen (S) tilbage i april, da regeringen med fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) i spidsen lancerede sit udspil til en klimaaftale med landbruget.

Mandag blev aftalen konsolideret med bred opbakning i Folketinget, og det synes den lokale landbrugsformand, Lars-Ole Hjorth-Larsen, godt om.

– Jeg er særdeles godt tilfreds med, at der er kommet en bred aftale. Det er ganske enkelt, fordi det både forpligter blå og rød blok til, at man ikke kan lave ændringer uden at være enige. Det er der både fordele og ulemper ved, men det gør, at landbruget ikke bliver kastebold mellem den ene og den anden blok, siger han til Tidende.

Kæphest er med

I aftalen er partierne blevet enige om et bindende mål for landbrugets CO2-reduktioner, så der i 2030 skal udledes mellem 55 og 65 procent mindre CO2 i 2030 end i 1990.

– Det er vigtigt for os, at man har fået sat nogle mål for, hvad man vil nå, og vi har fået med, at man også får andre til at se på fagligheden bag det hele, det vi på nudansk kalder en second opinion. Det har været en af vores kæpheste. For at sige det lige ud, så er der mange politikere, der ikke ved så meget om landbrug, og derfor kan de komme til at beslutte noget, som ikke er helt hensigtsmæssigt, når man ser på det rent faglige. Derfor er det også vigtigt, at vi får en anden vurdering af hele setuppet, og så kan vi arbejde videre ud fra det, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Bedre end frygtet

Aftalen åbner for flere penge til at omstille landbruget. Ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet tilføres der med aftalen cirka 3,8 milliarder kroner mere i statslige midler.

Dermed er det hele endt meget bedre, end Lars-Ole Hjorth-Larsen frygtede undervejs, hvor det i perioder pegede på en aftale mellem den socialdemokratiske regering og dens støttepartier.

– På et eller andet tidspunkt har de givet plads til, at blå blok også kunne få lov til at spille ind, og det har afværget den største katastrofe. Hvis det havde været en ren rød aftale, så havde vi skullet reducere vores husdyrsproduktion ret betragteligt. Slagteriaftalen gik ud på, at vi skulle producere 50.000 flere slagtesvin om året, og hvis det havde været en ren rød aftale, så var vi kommet til at reducere antallet af grise, og så var det endt med, at vi ikke havde noget slagteri på Bornholm. På samme måde med mælkeproduktionen, selvom den nok ville have kunnet klare sig lidt længere, men i en ren rød aftale ønskede man overhovedet ikke at sætte så meget som en krone af til ny teknologi i stalde. Og hvis man ikke hele tiden udvikler, så er det ren afvikling, lyder det fra formanden for Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Bag aftalen står alle Folketingets partier undtagen Alternativet. Aftalen skal genforhandles og præciseres i 2023.


Fakta om klimaaftalen for landbruget

• Der er fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Det lyder på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

• Samlet set viser aftalen vejen for, hvordan landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 7,4 millioner ton CO2 frem mod 2030.

• De konkrete initiativer i denne aftale sikrer dog kun en reduktion i udledning af drivhusgasser med 1,9 millioner ton CO2 i 2030.

• Ambitionen er dog at nå reduktioner på 8 millioner ton CO2 i 2030. Derfor skal der gøres status i 2023.

• Aftalen skal dermed også understøtte udviklingen af ny teknologi, der i fremtiden kan levere løsninger til at nå resten af målet. Her afsættes 575 millioner kroner til udvikling og demonstration af nye teknologier.

• Omkring 3,8 milliarder kroner i statslige midler tilføres til den grønne omstilling af landbruget.

Kilder: Finansministeriet.

 

Landbruget står for meget af CO2-udledningen

• Landbruget står for cirka 22 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark. Det er lige så meget som transportsektoren. Energisektoren er den sektor, der udleder mest.

• Koen er en stor synder, og det skyldes blandt andet deres prutter og bøvser af metan.

• Produktionen af et kilo oksekød udleder, hvad der svarer til knap 14 kilo CO2. En almindelig ko udleder cirka 160 kilo metan om året, og det svarer til lige under 4000 kilo CO2.

• To ud af tre af de danske landbrugsbedrifter ligger i Jylland. En fjerdedel af dem er specialiseret inden for kvæg, svin og andre dyr. De resterende dyrker blandt andet korn og andet agerbrug.

Kilder: Ritzau, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Statistik.

/ritzau/



FÅ ABONNEMENT