I aftalen er partierne blevet enige om et bindende mål for landbrugets CO2-reduktioner, så der i 2030 skal udledes mellem 55 og 65 procent mindre CO2 i 2030 end i 1990.
– Det er vigtigt for os, at man har fået sat nogle mål for, hvad man vil nå, og vi har fået med, at man også får andre til at se på fagligheden bag det hele, det vi på nudansk kalder en second opinion. Det har været en af vores kæpheste. For at sige det lige ud, så er der mange politikere, der ikke ved så meget om landbrug, og derfor kan de komme til at beslutte noget, som ikke er helt hensigtsmæssigt, når man ser på det rent faglige. Derfor er det også vigtigt, at vi får en anden vurdering af hele setuppet, og så kan vi arbejde videre ud fra det, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.
Bedre end frygtet
Aftalen åbner for flere penge til at omstille landbruget. Ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet tilføres der med aftalen cirka 3,8 milliarder kroner mere i statslige midler.