Købmænd i opråb: Det er tyveri

Indkøbskurve forsvinder i en lind strøm fra supermarkederne. Det er en stor udgift for butikkerne og er i bund og grund tyveri, lyder det.

Husk at aflevere indkøbskurven tilbage, når du har lånt den.

Det er bønnen fra flere købmænd, der hvert år mister flere tusinde kroner, fordi kurvene af den ene eller anden årsag forsvinder fra butikken. Problemet har eksisteret længe, men mandag røg Meny i Rønne til tasterne på Facebook med et opråb til kunderne.

– For 14 dage siden var disse stakke mandshøje... Nu er der snart ikke flere tilbage. Til jer der har lånt dem... Vi vil meget gerne have dem retur, skriver Meny i opslaget, der akkompagneres af et billede af den nuværende kurvebestand.

Og Susanne Wridt, der har ansvaret for Meny i Rønne, har følt sig nødsaget til at komme med et opråb.

– Det kan virke lidt latterligt, men for mig er det en stor post, og jeg har rigeligt med udgifter at bruge de penge til. Det er jo sådan set tyveri, men jeg tror ikke, at folk tager en indkøbskurv for noget. Jeg bruger mellem 20.000 og 25.000 kroner på det om året. Det er mange penge for sådan noget, siger Meny-købmanden til Tidende.

Flere med samme problem

De store kurve med hjul koster ifølge Susanne Wridt 150 kroner stykket, så det løber hurtigt op, hvis for mange kunder ikke afleverer dem tilbage efter brug.

Og det er ikke kun i Meny, at problematikken er der. Både i Kvickly Rønne og Superbrugsen Hasle berettes der om lignende tilstande.

– Det er også noget, vi oplever. Sådan har det egentlig altid været. Det er en stor udgift. Jeg køber i omegnen af 400-500 kurve hvert år. Vi kan jo se, at mange folk tager dem med hjem, som var det, det mest naturlige i verden. Folk ser det ikke som tyveri at tage sådan en kurv. Jeg ser også folk, der kommer herned og handler med nettokurve, fortæller varehuschef i Kvickly Rønne, Brian Karlsen og bakkes op af brugsuddeleren i Hasle, Klaus Elleby Larsen.

– Jeg har ikke noget tal på, hvor mange vi mister, men det er jævnligt, at vi er nødt til at købe en ny stak med 25 hjem. Det går ud over butikkens indtjening og har indvirkning på den enkelte butiks regnskab, siger han.

Gode råd er dyre

Selvom det er en irriterende udgift at skulle acceptere, så er det dog svært at se løsningen på problemet, forklarer Brian Karlsen.

– Jeg tror, det er svært for alvor at komme til livs. Man kunne måske godt få sat sådan nogle alarmer på, men det kræver jo så, at kurvene bliver inden for kasselinjen hele tiden, så det tror jeg ikke er løsningen. Jeg har heller ikke noget imod, at folk lige tager kurven med ud i bilen og tager den med næste gang, de kommer og handler. Bare de så husker den, siger varehuschefen.

Et alarmsystem, der fungerer lidt på samme måde, som man ser med alarmer i tøj, er blevet implementeret i større butikker ovre, men det er der også en udgift forbundet med.

– Man kan jo godt gøre noget, men det koster også en investering. Sådan et system skal vedligeholdes og så videre, så vi er ikke der, hvor vi vil lave sådan en investering endnu, siger Klaus Elleby Larsen.

I Meny har man også overvejet et alarmsystem, men her er det logistiske udfordringer, der gør, at man ikke kan sætte det i værk, forklarer Susanne Wridt, der har kæmpet med problemet gennem mange år.

– Jeg har jo været i det hen branche i 45 år, så jeg ved, det ikke er et nyt problem. Jeg ved også, at vi har haft kurve, hvor det har stået på dem, at kurven tilhører den pågældende kæde, og at den ikke må fjernes fra butikken. Men det hjælper ingenting og gør overhovedet ingen forskel, siger Meny-købmanden, der heller ikke ser det som en løsning, hvis hendes ansatte skal italesætte det.

– Hvis en af mine kassemedarbejdere, der jo er unge mennesker, skal til at agere politi over for kunden og sige, at de ikke må tage kurven med ud til bilen, så bliver kunden vred. Det har vi oplevet mange gange, så det skal vi heller ikke.

Ender hos Bofa

Flere af kurvene ender ifølge butikkerne hos Bofa, fordi folk lige skal rydde ud i kælderen.

– Nogle gange når jeg kommer ud på Bofa, kan jeg se, at der står en ordentlig stak kurve. Det er lidt åndssvagt, siger Brian Karlsen.

Ifølge Susanne Wridt er det tegn på manglende respekt, når man smider kurven ud i stedet for at komme tilbage med den til stedet, man har lånt den fra.

– Det burde være sådan, at man helt automatisk stiller det tilbage, man har lånt. Vi har også oplevet en del, der bare stiller dem på parkeringspladsen, lyder det fra købmanden, der dog allerede tirsdag kan mærke en lille positiv reaktion på opslaget.

– Der er kommet et par kurve tilbage i butikken, så jeg håber da, at det kan være med til at gøre folk opmærksomme på det.

Og det er en reaktion, man også håber på i Hasle, fortæller Klaus Elleby Larsen.

– Alle, der har en brugsenkurv stående hjemme i kælderen, er meget velkomne til at komme og aflevere dem. Jeg skal nok lade være med at hænge nogen ud.

Coop Danmark bruger millionbeløb hvert år

Vi har spurgt Coop Danmark, om de kender til problemstillingen på landsplan, og hvordan de løser det: 

 – Det er ikke et meget stort problem, men det sker over hele landet, og på årsbasis koster det os et millionbeløb i køb af nye kurve.

– Vi kan ikke sætte pant på, som vi gør med indkøbsvognene. Så vi holder øje med det, og gør kunderne opmærksomme på, at de ikke må fjerne kurvene fra butikken. Heldigvis respekterer langt de fleste det.

Det oplyser informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, som ikke vil sætte et præcist beløb på hvor mange penge, der årligt bruges på indkøbskurve.