– Det er det eneste sted, vi stikker ud fra de andre. Vi er de eneste på Bornholm, der har vores egne orner. Det betyder, at vi altid har frisk sæd. De andres kommer fra Sjælland, og det betyder alt andet lige, at den er en dag ældre, og den slags er meget følsomt for udsving i temperaturer, siger Jesper Jørgensen.
Vi elsker win-win
Inflationen og stigende omkostninger til el og foder præsenterer enorme udfordringer for landbruget i disse år. Det har krævet tilpasninger og ført til at Jesper Jørgensen har sat gang i et helt nyt tiltag: Grøn strøm.
– Vi sætter solceller op på Brunsgård ret snart, så vi bliver selvforsynende, siger han.
Ifølge svineproducenten fra Rutsker er solceller kun smart, hvis man skal bruge strømmen selv. Og det skal Jesper Jørgensen.