– Det er klart, at vi får brug for flere folk, når vi skal udvide. Jeg kan endnu ikke sige, hvor mange det bliver, for det afhænger i høj grad af, hvordan de globale markeder udvikler sig, forklarer Morten Rask, der ikke er bekymret for, om de kan få besat stillingerne.
Blandt andet fordi Jensen Denmark har et omfattende lærlingeprogram, der over årene i følge direktøren har resulteret i mange gode medarbejdere.
– Vi står over for en spændende tid for virksomheden i Danmark, og jeg tror, at det bliver rigtig godt både for Jensen, vores dygtige medarbejdere og Bornholm. Jeg glæder mig i hvert fald til at være en del af den proces, som vi nu tager fat på, siger Morten Rask.
De kommende investeringer kommer primært til at gå til nye maskiner og generel opdatering af fabrikkerne.