'Jeg har satset alt på Bornholm'

Iværksætteren Martin Buch Thorborg elsker at skabe nye ting. Som ung var han få dage fra at gå konkurs med Cybernet.dk, men blev i stedet it-millionær som medstifter af Jubii. Nu har matadoren og hans hustru investeret alle deres penge i at købe hoteller i Gudhjem.

Martin Buch Thorborgs første møde med Bornholm var så dramatisk, at han næppe forestillede sig, at han en dag ville komme tilbage for at satse alle sine penge på et erhvervseventyr på øen. Dengang var han som mange andre danske børn på lejrskole i Snogebæk i 5. klasse. Det var først en rigtig hyggelig tur, men da de skulle hjem, var færgen forsinket, fordi nogle fiskere var kommet i havsnød. Og det endte med, at man fandt fiskerne døde ude på havet.

– Vi små 5.klasseselever så flere lig blive båret fra borde af Bornholmerbåden, siger Martin Buch Thorborg, da vi sidder i Hotel Klippens restaurant i Gudhjem med ugeneret vue udover Østersøen, som i dag pisker uroligt rundt under vintersolen.

– Jeg får helt kuldegysninger ved at tale om det.

Han skutter sig lidt.

– Så der var en meget dæmpet stemning på vej hjem dengang.

Martin Buch Thorborg kom dog alligevel tilbage, men først som 31-årig, da han i mellemtiden var blevet it-millionær som medstifter af søgemaskinen Jubii. Dengang var hans farbror Karsten Thorborg højskoleforstander på Bornholms Højskole og bad nevøen komme og holde et iværksætterforedrag for eleverne. Som tak fik Martin Buch Thorborg lov til at holde nogle dages ferie i en fiskerhytte i Aarsdale. Det var midt om sommeren, hvor Bornholm solgte sig selv, husker han.

– Jeg var fuldstændig blown away, siger han med sin energifyldte københavnerstemme.

Tidendes artikelserie 'Eftertanken' om markante personligheders mest skelsættende oplevelser. Vi spørger ind til det, der forandrer livet og skaber et menneske.

Købte hus uden at se det

Blot 14 dage efter sit højskoleforedrag var Martin Buch Thorborg atter tilbage på Melsted Badehotel med det klare formål at finde sig et hus herovre. Der var bare ingen charmerende huse til salg uden bopælspligt den sommer, mente han.

– Men den dag, jeg skulle hjem, så jeg, at det gamle bryggeri her i Gudhjem var til salg. Det var en erhvervsejendom, der derfor ikke var omfattet af bopælspligten, men man kunne stadigvæk godt sove der.

Martin Buch Thorborg kørte kort forbi og betragtede bygningen udefra. Derefter kørte han resolut til ejendomsmægleren, og bad ham gøre papirerne klar.

Det var alt, hvad jeg
nogensinde havde drømt om

– Og så købte jeg ejendommen, siger han og ser næsten forbavset på mig.

– Jeg havde ikke engang været inde i bygningen på det tidspunkt.

Til gengæld havde han visheden om, at han ville have den, for den lå perfekt med klippehave og havudsigt.

– Det var alt, hvad jeg nogensinde havde drømt om. Så det hus har jeg haft lige siden, jeg købte det for nu 19 år tilbage. I mellemtiden er min kusine Solveig Thorborg nu blevet forstander for Bornholms Højskole, så jeg er stolt af, at vi stadig har en højskoleforstander i familien, smiler han.

Blå bog

Martin Buch Thorborg. Født 1970.

Direktør i regnskabsfirmaet Wisma Dinero, som han i sin tid stiftede og frasolgte.

Sammen med sin kone Jannie Buch Thorborg har han i stedet købt flere hoteller i Gudhjem, herunder Klippen, Therns Hotel og Gudhjem Vandrerhjem.

Han er tidligere medstifter af Cybernet.dk, der senere blev til Jubii.

Privat er han far til Mads på 15 år og Emma på 18 år og bonussønnen Holger på 13 år.

Forelsket i Gudhjem

Martin Buch Thorborgs erhvervseventyr på øen tog først for alvor fart, efter han mødte sin nuværende kone for fem år siden.

– Jeg var blevet skilt og holdt et foredrag i Spanien hos Jesper Buch fra Løvens hule. Han holdt en iværksættercamp. Vi var 30 forskellige foredragsholdere, og Jesper havde hyret sin søster Jannie til at passe på mentorerne. Jannie var lige kommet ud af et forhold, og jeg var lige blevet skilt. Og så tog det ene det andet.

Et smil gemmer sig i mundvigen, mens han taler hurtigt og uden mærkbare stop.

– Hun boede i Kolding, så det var lidt besværligt, men det viste sig, at hun også havde en forkærlighed for Bornholm. Så da hun så mit hus i Gudhjem, var hun jo solgt, og hun købte faktisk den halvdel, jeg havde købt fra min ekskone, så hun kom på skødet og det hele. Hun har selv været forretningskvinde i mange år og drevet virksomheder og hoteller i udlandet, så der er fart på hende, som også er blevet min store soulmate. Efter et par år her åbnede hun tøjbutikken Førder i Gudhjem.

Siden har parret sammen også købt Hotel Klippen, Therns Hotel og Gudhjem Vandrerhjem.

Hvor mange ejendomme i Gudhjem er I efterhånden oppe på?

– 1, 2, 3, 4, 5, 6, tæller han.

– Vi har 3.000 kvadratmeter, talte jeg sammen forleden dag. Men nu er pengene – for at være helt ærlig – også brugt, siger Martin Thorborg, der stadig har folkeregisteradresse i Skodsborg nord for København.

– Vi bor på Strandvejen og har lånt helt op i huset, og så har vi kautioneret personligt for alle de lån, vi har taget her.

Han holder en kort pause.

– Lad mig sige det på den måde, at vi ikke har købt de hoteller på udsalg, kommer det så med et glimt i øjet.

– Vi har givet et stort tocifret millionbeløb, så vi skylder rigtig mange penge væk. Jeg tror faktisk, at vi har givet i overkanten, men vi ville have dem. Og det kunne sælgerne desværre mærke.

Var det naturen, I faldt for?

– Helt sikkert, kommer det straks.

– Vi er også enige om, at Gudhjem er Danmarks smukkeste by. I København opdager man først, at det er forår hen i maj, og så begynder det at blive vinter hen i november. På en eller anden måde er der kun to årstider i storbyen. Man ser ikke forårsblomsterne. Men herover mærker man de små skift i vejret.

Foredrag kan føre til lidt af hvert. Gennem to foredrag blev iværksætteren Martin Buch Thorborg i hvert fald først forelsket i Bornholm og senere i sin nuværende kone. Foto: Jacob Jepsen

Søde bornholmere

Martin Buch Thorborg ser mod havet, der heftigt kaster hvide skumsprøjt op mod den frostklare himmel.

– Sådan en dag som i dag, hvor solen skinner, og det blæser helt vildt, er mit favoritvejr.

– Jeg elsker det også om sommeren, hvor her er fyldt med mennesker. Men det er noget særligt, når her er tomt, og man har det for sig selv og virkelig kan blive rusket igennem af vinden. Jeg kan godt lide det voldsomme. Klipperne og blæsten. Det hele er råt her, men samtidig er der kontrasten med dukkebyen, siger han og kaster et blik mod husene længere inde i Gudhjem.

– Og folk er også søde her. Jeg læser med forundring om dem, der kommer herover uden at kunne finde venner. Jeg forstår det simpelthen ikke, siger han med en mine af forbløffelse.

– Da Jannie åbnede sin butik, kom der straks 10 mennesker med blomster. Otte af dem havde vi ikke set før. Vi har mødt et par sure mennesker, der synes, at vi er for meget, men ellers er vi blevet mødt med åbne arme af mennesker, der har spurgt, hvad de kunne hjælpe med, siger han og fortæller glad, hvordan hans kone forleden skrev i Gudhjem-gruppen på Facebook, da de havde glemt hundesnoren hjemme i Skodsborg.

–To minutter efter havde vi en hundesnor. Det var så en hvalpesnor, og vi har en stor grand danios, så det var lidt sjovt. Men det viser, hvor flinke bornholmere er.

Trangen til at tjene penge

Selv er Martin Buch Thorborg vokset op i Bagsværd nord for København. Moderen var pædagog, og hans far var ingeniør.

– Kvarteret tilhørte nok den øvre middelklasse. Men min far var blevet skilt, før han mødte vores mor fra Schweitz, så han betalte stadig til sin ekskone og mine tre ældre halvsøskende, og han havde ærligt talt knap råd til at blive boende i huset i Bagsværd.

Hvilke værdier er du vokset op med?

– Min far var meget venstreorienteret. Han læste Information og var altid på den lille mands side. Mine forældre åbnede også deres hjem for folk i nød. En ung syrisk kvinde boede der i tre år, og senest boede der et ungt rumænsk par i kælderen. Og selv fik jeg en rigtig god opvækst i mine forældres åbne hjem, hvor der tit var kunstnere eller underlige eksistenser, der lige overnattede. Det var altid trygt, men man vidste aldrig lige, hvad der foregik.

Men hver jul rejste familien til Schweiz i forældrenes Fiat 127 for at besøge hans mormor og morfar.

– De boede midt på en skibakke, så der var vi heldige. Men alligevel så jeg lidt misundeligt til, mens de rige folks børn om eftermiddagen legede i swimmingpoolen på byens fineste hotel, efter de havde sat skiene, mens vi traskede rundt i kulden med vores halvdagsbilletter efter solnedgang for at få mest ud af billetten, siger han.

Han smiler ved tanken.

– Det kan lyde forkælet, men dér lovede jeg mig selv, at mine børn en dag skulle bo på det fine hotel, fortæller den bornholmske hotelejer.

– Derhjemme gik mine kammerater i mærketøj. Det havde jeg ikke, og jeg tror, at det var dér, jeg for alvor fik en trang til at tjene penge, fordi jeg følte hele tiden, at jeg havde mindre end andre. Og derfor mærkede jeg en lille smerte over at føle mig kikset og udenfor.

Det dobbelte af nul

I dag ved han godt, at han selv var "utrolig privilegeret", som han siger.

– Men som barn tænker man for eksempel ikke ”wow, jeg bor ned til en sø”, forklarer han.

– Du kigger ned ad dig selv og ser, at der er lapper på dine no name-bukser, mens de andre har Snowwash- og Ball-bluser på.

Derfor tog han allerede, med tilladelse fra sin mor, en avisrute, da han var ni år gammel. Siden blev han bordopsætter på det lokale bibliotek, babysitter, opvasker, tankpasser, ligesom han kørte taxa i København i to og et halvt år.

– Jeg tog alle mulige mærkelige jobs.

Og det betød, at han også hurtigt fik flere penge på lommen end sine venner.

– For når de sov, gik jeg med morgenaviser, og selvom de fik mange lommepenge, så får du ret meget ud af at tage en fire timers avisrute hver søndag, siger han og fortsætter med fast overbevisning i stemmen:

– Der er ikke noget, der kommer til dig. Du er nødt til at tage det. Du er nødt til at kæmpe for det. Du er nødt til at gøre det selv. Ellers sker der ikke en skid, siger han og forklarer, at det er en lektie, han gerne vil give videre til sine børn.

– Det er også derfor, min papsøn Holger lige er startet med at gå med aviser, og begge mine to børn arbejder i 7-Eleven.

Martin Buch Thorborgs børn får ikke noget gratis. Hvis de vil have noget, skal de skrabe halvdelen sammen. Så giver han den anden halvdel.

– Hvis de for eksempel vil have en ny cykel til 5.000 kroner, så skal de finde 2.500 kroner, så spæder vi op med 2.500, siger han og tilføjer:

– Men det dobbelte af nul er stadig nul.

Smukt at hjælpe sig selv

I dag opfatter han sig selv som liberal. Men som dreng voksede han op med forestillingen om, at ”folk, der kunne finde på at stemme på Venstre, var onde”. Det verdensbillede ændrede sig, da han blev kontorelev hos politiet.

– Der mødte jeg som 18-årig en politikommissær, der introducerede mig for det at være liberal. Og jeg forstod pludselig, at der også er noget smukt i at kunne hjælpe sig selv. Det var det, politikommissæren lærte mig. Samfundet skal hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Men det er altså først, når vi falder, at vi skal gribes, siger iværksætteren, der altså tidligt tog skæbnen i sin egen hånd:

– Det sjove er, at jeg hele tiden har gået og troet, at det var min ingeniørfar, der har præget mig med sin entreprenørånd, men det er gået op for mig, at entreprenøren var min mor. Hun kom til Danmark fra Schweitz uden at kunne sproget, men gik op på Bagsværd Kostskole og sagde ”Hej! Her er jeg, jeg kan se, at I ikke har en skolefritidsordning. Skal jeg ikke starte sådan en op?” Det fik hun lov til og var leder af den de næste 20 år.

Et it-eventyr

Selv vågnede entreprenøren i ham, da han var 23 år. Som dreng havde han spillet meget computerspil, når han ikke gik med aviser. Sådan fik han ideen til at starte en computerspilsbutik med en kammerat.

Det blev dog først en succes, da de som de første i Danmark begyndte at sælge og købe brugte computerspil, der gik som varmt brød. Sådan fik han kapital til også at lave Danmarks første internetudbyderforretning, som fik navnet Cybernet.dk.

Dengang var det besværligt at komme på nettet, som ellers kun var for nørder og forskere, men Martin Buch Thorborg og hans makker Henrik solgte netadgang til almindelige danskere via Merlin. Og inden længe skabte de også søgemaskinen Jubii, der kunne hjælpe kunderne med at finde rundt blandt danske hjemmesider på nettet.

I begyndelsen var der kun links til 200 danske hjemmesider. Året efter var der 2.000. Og da virksomheden voksede, endte Martin Buch Thorborg som ansigtet udadtil.

Tæt på konkurs

Martin Buch Thorborg var med at til skabe it-historie. Men på et tidspunkt var det ved at gå galt.

– Da vi havde lavet Cybernet.dk og var kommet i gang, var vi tæt på at gå konkurs. Vi var så dumme at indgå partnerskab med nogle svindlere, som snød os for en masse penge. Så i to år skyldte vi penge alle steder og kæmpede og kæmpede og kæmpede. Jeg får helt ondt i maven ved tanken, siger han og ser væk.

– Det var skrækkeligt.

– Vi skyldte fire millioner kroner væk på et tidspunkt, og jeg var 25 år og kautionerede personligt. Der var bare så mange regninger. Jeg kan specielt huske en gang, hvor der var tre dage til, vi skulle betale en million og SKULLE betale. Ellers var vi konkurs, fortæller han.

– Det var så forfærdeligt.

Martin Buch Thorborgs råd til iværksættere:

”Hvis du har lyst til at komme i gang, så gør det. Men behold dit studie, behold dit job, behold hvad du ellers har og så gør det om aftenen. Minimer dine omkostninger, lav det i din fritid. Kom i gang og lad være med at tænke for stort i starten. Hav nogle drømme, start småt.”

Hvad har du lært af det?

– At vi kun kunne gå på vandet, indtil vi lå med snotten nede i det, og det har givet mig den ydmyghed, at du ikke er højere, end at du kan ligge ned.

Men hører han folk tale dårligt om folk, der er gået konkurs, bliver han vred.

– For jeg ved, at det er der ikke nogen, der gør med vilje. Men med held og slid fik vi selv betalt hver en krone tilbage til alle. Nogle syntes dengang, at vi bare skulle have gået konkurs og startet forfra, men jeg er stolt af, at vi kæmpede for at betale dem tilbage, som havde vist os tillid. Jannie og jeg har også den holdning, at man kan knokle sig ud af det meste, og det kunne jeg jo heldigvis også dengang.

Ærgerlig over tre spildte kroner

Hvad driver dig selv som menneske?

– Jeg er drevet af at skabe, siger han med en stemme, der begejstret tager til i styrke.

– Jeg kan godt lide at se muligheder i ting. Jeg ELSKER det simpelthen.

– Hele tiden tænker jeg over, hvordan kan man optimere tingene. Og jeg hader spild!

– Lige før du kom, blev jeg irriteret over, at kaffemaskinen havde stået tændt hele natten, og nu har den garanteret brugt tre kroner, siger han helt ærgerlig og kaster et hurtigt blik bagud mod den skyldige strømsluger.

– Det irriterer mig, selvom jeg godt kan bruge 1.000 kroner på en flaske champagne på en restaurant. Men ting skal bruges rigtigt. Og hvis jeg ser et tomt lokale, tænker jeg: Her kunne være noget, siger han.

Therns Hotel byder på nye muligheder, mener Martin Buch Thorborg. Foto: Jacob Jepsen

– For eksempel er hele kælderen under Therns Hotel tom. Der er 200 kvadratmeter. 200 kvadratmeter i gadeplan i Brødregade! Til værksted og opbevaring af gamle tjeneruniformer og ituslåede møbler igennem 50 år. Der er 20 meter facade, det skriger på mig. Der skal da ligge butikker. Det skal bare være butikker af høj kvalitet, som har noget med Bornholm at gøre, og som også vil holde åbent uden for sæsonen, siger han i en lind strøm af ord uden spildplads mellem sætningerne.

En ekstra bonus

Han ser mod køkkenet, hvor Ma Teo, der er ny iværksætter, er ved at gøre klar til dagens frokostgæster.

– Ma Teo fik lov til at være her er hos os på Hotel klippen, fordi de laver højkvalitetspizzaer på bornholmske ingredienser, og de vil holde åbent hele året. Så snakker vi! Det vil jeg gerne, understreger han entusiastisk.

Når det ikke handler om forretningsideer, hvad tror du så på?

– Jeg er ikke spirituel på den måde. Det har jeg arvet efter min far. Jeg tror på, at vi har ét liv. Og jeg synes ikke, at man skal gemme meningen med livet til et eventuelt efterliv.

Han tier et sekund.

– Jeg tør i hvert fald ikke tage chancen, siger iværksætteren så.

Det man giver ud, får
man tilbage med renters rente.
Underskud giver underskud, og
overskud giver overskud. Det
gælder også i forholdet til andre

– Jeg synes, man skal få det bedste ud af livet nu og gå efter sine drømme. Og jeg synes, man skal behandle andre mennesker ordentligt nu, og få så meget ud af livet som muligt. Kristendommens næstekærlighedsbudskab kan jeg stadig bruge. Det er også min egen erfaring efter 51 år på jorden, at det man giver ud, får man tilbage med renters rente. Underskud giver underskud, og overskud giver overskud. Det gælder også i forholdet til andre.

Han ser mod det bornholmske hav- og himmellandskab.

– Jeg tror ikke, det er så vigtig, hvad man sender ud i universet. Jeg tror, det er vigtigere, hvad man sender ud til de mennesker, man møder. Og det er det, man får tilbage, siger han med vished i stemmen.

– Hvis det så virkelig viser sig, at der alligevel sidder en almægtig person deroppe og holder regnskab…

Han peger med den ene arm op mod den skyfri himmel udenfor.

– … Så er man vel kommet meget godt af sted, hvis man har behandlet andre mennesker ordentligt, og selv har haft et godt liv.

– Så kan det være, at man ikke bliver degraderet til regnorm i det næste liv. Men det kan selvfølgelig også være, at de har det fint.

Han griner kort og hurtigt.

– Det skal jeg ikke gøre mig klog på, siger han.

– Men jeg ser livet som en gave, hvor der er rigeligt at glæde sig over. Og et eventuelt efterliv som en ekstra bonus.