– Hvis vores ejere, som er regionskommunen, ønsker at få udbetalt vores overskud, altså udbytte, så vil det årlige bloktilskud som kommunen får fra staten blive modregnet med 60 procent. Vi kan kun føre en begrænset del af overskuddet ind i vores vand, varme og spildevandsforretninger, da lovgivningen dikterer, at udgifter og indtægter i den slags selskaber skal balancere, lyder det fra Jonas Krøier Hansen, der er økonomidirektør, i pressemeddelelsen.
Men det store overskud vil derimod gavne bornholmerne på andre måder. For ifølge Helle Munk Ravnsborg, der er forperson for selskabets bestyrelse, bliver overskuddet brugt på investeringer, der skal bidrage til en grøn og sikker forsyning.
Det drejer sig for eksempel om renovering af ældre vindmøller og installering af batterier på gamle kulkraftværker.
– På den længere bane står vi over for store investeringer, når vi skal finde ud af, hvordan vi kan producere vores fjernvarme på grøn strøm frem for på halm og træflis. Det er alle eksempler på betydelige investeringer, der er helt centrale for, at Beof kan indfri sine – og Bornholms – mål, udtaler Helle Munk Ravnsborg.