Hurra: Ledigheden falder. Men forklaringen er ikke kun positiv

Hurra: Ledigheden falder. Men forklaringen er ikke kun positiv
Blandt andet byggeriet buldrer derudad på Bornholm, oplyser Allan Westh. Arkivfoto: Jacob Jepsen
ERHVERV | BORNHOLM | Fredag 29. oktober 2021 • 14:33

Chefen i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering, Allan Westh, er overrasket over, at Bornholm så langt henne på året har en ledighed under landsgennemsnittet. Det har han aldrig oplevet før.


Bornholmske ledighedstal, som konsekvent – og også så sent på året som nu – ligger under de nationale tal, vil formentlig overraske de fleste.

Deriblandt finder man chef i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering Allan Westh.

– Det overrasker også mig, siger han.

– Det er overraskende på to måder, for det er dels overraskende, at vi ligger så langt under landstallene, men dertil er det overraskende, at vi står her i oktober måned og gør det. For i den tid, jeg har beskæftiget mig med det her område, hvilket er mange år efterhånden, har vi aldrig nogensinde ligget så lavt så sent på året.

– Vi har altid haft de her sæsonudsving med høj ledighed i vinterhalvåret og lav ledighed i sommerhalvåret. Det er typisk i september, ledighedstallet begynder at stige.

Men tallet er faldet i september i forhold til august?

– Ja, og det kan vi også se på vores egne helt lokale tal, hvor vi holder -19, -20 og -21 op imod hinanden. Der kan se normaludviklingen i 2019, som endda var et succesår med god gang i erhvervslivet, og så var der 2020 med coronaudsvinget i forhold til nedlukningen, men som stadigvæk kom til at minde om den almindelige udvikling – og så har vi 2021, hvor første halvdel sådan set ligner et almindeligt år, men fra midt i juli har vi så oplevet et konstant fald. Og dét er atypisk.

Hvad tilskriver du det?

– Der er to ting. Hvis vi tager den negative først, så kan vi se, at arbejdsstyrken er blevet mindre. Den er faldet med omkring 315 personer fra marts 2020 til marts 2021. Og generelt er arbejdsstyrken de seneste mange år faldet på Bornholm på grund af demografien med mange ældre borgere. Det ser man typisk forstærket i forbindelse med kriser, vi så det også ved finanskrisen, hvor folk, der har et efterlønsbevis eller mulighed for seniorpension vælger den vej. Det er også det, der er sket på Bornholm.

– Men det forklarer måske anslået halvdelen af det, resten handler simpelthen om, at der er mere gang i hjulene, også når vi taler turisme. Det er ser vi også nu så sent på året, men det må jo stoppe på et eller andet tidspunkt, tænker vi. De må vel trods alt lukke ned på et tidspunkt og sende nogen hjem.

Centerchefen for Job, Uddannelse og Rekruttering, Allan Westh, påpeger, at det bliver nødvendigt at kigge mod udlandet efter arbejdskraft. Arkivfoto: Berit Hvassum


Byggeriet buldrer

Der har været en masse podere, som ikke poder mere – det, skulle man tro, ville påvirke statistikken negativt?

– Ja, dem har vi været inde at følge lidt op på, og det, vi kan konstatere, er, at en meget stor del af poderne havde job ved siden af og bare tog nogle ekstravagter, andre var unge, som egentlig var på vej til noget andet, men blev bremset af corona, men de så fortsat til det, de egentlig ville, nu, om det så er uddannelse eller at rejse ud i verden eller noget andet. Derfor er det en begrænset arbejdskraftreserve, der rent faktisk blev frigivet, siger Allan Westh.

– En anden del er, at også de eksporterende erhverv er kommet godt i gang igen, så vi ser for eksempel Jensen og underleverandører efterspørge arbejdskraft. Byggeriet buldrer også derudad. Der ser vi ellers også normalt en sæsonledighed, hvor flere håndværkere og ufaglærte har arbejde i sommerhalvåret, men bliver ledige i vinterhalvåret. De er bare også stadig så meget i gang, at vi ikke har set dem endnu i jobcentret. Situationen er helt atypisk, slår centerchefen fast.

Hvornår er det vendt, så Bornholm er dykket under landsgennemsnittet?

– I sommerperioden har vi i fire-fem år op til 2019 ligget under landsgennemsnittet, siger Allan Westh.

Han oplyser, at der er omkring 480 dagpengemodtagere på Bornholm, hvoraf op imod halvdelen faktisk er i job, typisk i deltidsarbejde, hvorfor de har behov for supplerende dagpenge.

– Så reelt er der måske 250 ledige tilbage, og jeg tror også på, at de kan komme i job, men det kræver også, at vi kan tænke ud af boksen og får løftet nogle af dem, der allerede er i job, ved opkvalificering, så dem, der mangler, kan komme ind i de mere ufaglærte job, siger han.

 


Centerchef: Vi er nødt til at se mod udlandet

Ledighedstallene understreger, at der vil blive mangel på arbejdskraft, mener Allan Westh.

– Det er tydelige tegn på, at demografiudviklingen vil spille ind, men forhåbentlig fortsætter den positive udvikling på Bornholm også, og det vil forstærke effekten i forhold til mangel på arbejdskraft, siger han.

– Nu har vi et grundlag at stå på i forhold til at påpege, at vi er nødt til at kigge mod udlandet. Med den udvikling, vi ser, har vi som jobcenter et ansvar for at opkvalificere de få ledige, der er tilbage, men vi er også nødt til både at kigge ud i resten af Danmark selvfølgelig – men der er man mange steder i meget sammenlignelige situationer, så det betyder, at vi også gennem blandt andet Copenhagen Capacity kigger mod udlandet og skal se, om man fra EU kan hente faglært arbejdskraft til Bornholm. Det er vi nødt til, hvis vi skal sikre, at fremgangen kan fortsætte.



FÅ ABONNEMENT