Derudover har hotellet modtaget midler fra SMV Grøn, der er et EU-finansieret støtteprogram for små og mellemstore virksomheder, som ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling. Pengene skal gå til at forbedre varmestyringen på værelser, hvilket vil reducere varmeforbruget med 30 procent. Der skal også etableres elektronisk overvågning af forbrug af el, vand og varme, så der hurtigt kan skrides ind overfor overforbrug.
Hotel Allinge er en del af Small Danish Hotels grønne indsats, hvor flere hoteller i den seneste tid er blevet mærket med Green Keys grønne nøgle. Kæden har sammen med brancheorganisationen Horesta og Green Key kørt en række grønne seminarer for sine hoteller, og Hotel Allinge har været ivrig deltager, fremgår det af hjemmesiden.
Green Key på Bornholm