Historisk havvindsudbud på plads: Her er rammerne for energiøen

Rammerne for danmarkshistoriens største havvindsudbud er blevet lagt. Aftalekredsen er enige om at sikre finansieringen af Energiø Bornholm op til et støtteloft på 17,6 milliarder kroner fordelt over 20 år.

Regeringen og partierne SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet har indgået en aftale, der fastlægger rammerne for danmarkshistoriens største udbygning af havvind på ni GW havvind, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

– Aftalen gør Danmark grønnere. Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm - endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 GW havvind eller mere - og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. 

Støtteloft på 17,6 milliarder

I aftalen indgår som bekendt Energiø Bornholm, der ifølge pressemeddelelsen skal være med til at øge forsyningssikkerheden. 

– Det her er en historisk aftale med den største udbygning af havvind i Danmark nogensinde og med verdens første energiø med Energiø Bornholm. Alle danskere får glæde af den havvind, der nu skal bygges, fordi staten bliver medejer af de kommende havvindmølleparker og får del i gevinsterne, siger Lea Wermelin, klima- og energiordfører for Socialdemokratiet.

Energiø Bornholm er et hybridprojekt, der ud over mindst tre GW havvind består af en elhandelsforbindelse fra Sjælland over Bornholm og til Tyskland, lyder det blandt andet i meddelelsen fra ministeriet. 

Elhandelsforbindelsen betyder, at der selv i perioder, hvor vinden ikke blæser omkring Bornholm, og der således ikke produceres på fuld kapacitet fra de mindst tre GW, vil kunne handles energi på tværs af grænsen via forbindelsen. Med forbindelsen får Tyskland også glæde af den grønne strøm, ligesom der skabes større afsætningsmuligheder for havvindmølleopstillerne.

Aftalekredsen er blevet enige om at sikre finansieringen af Energiø Bornholm op til et støtteloft på 17,6 milliarder kroner fordelt over 20 år. Støtteloftet skulle svare til de forventede danske omkostninger til at etablere selve elhandelsforbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Aftalepartierne tror således på, at de tre GW havvind, der indgår i Energiø Bornholm, isoleret set kan opføres uden støtte.

Udbuddet afgøres ved laveste faste pristillæg pr. kilowatt-time, eller størst betaling til staten i form af årlig koncessionsbetaling. Der fastsættes årlige lofter for det faste pristillæg på op til 1,06 mia. kr.

Der afsættes finansiering op til støtteloftet fra tre kilder: skønnede indtægter fra udbuddet af 6 GW 8,7 milliarder kroner, Grøn Fond 4,9 milliarder kroner og det fremtidige råderum 4 milliarder kroner.

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er det ikke kun elforsyningssikkerheden, der nyder godt af projektet. De danske el-forbrugere skønnes således at få en tocifret milliardgevinst over energiøens levetid, som blandet andet vil komme til udtryk i lavere elpriser.