Aftale uden løfter: Kompensation til Bornholm må vente

De fleste bornholmske ønsker til energiø-udbuddet er udeladt. Partierne bag aftalen meddeler, at eventuel kompensation relateret til landanlægget vil indgå i andre energiforhandlinger.

Krav om permanente boliger i stedet for midlertidige skurbyer, kompensation til beboerne nær landanlægget og et økonomisk bidrag i millionklassen til Bornholms Regionskommune for at stille arealer til rådighed for Energinets højspændingsstation i Sose.

Det er nogle af de ønsker, som borgmester Jacob Trøst (K) i foråret har fremsat over for regeringen og Folketingets energi- og klimaordførere. Ingen af disse ønsker er med i aftalen om udbudsbetingelserne for Energiø Bornholm, som et bredt politisk flertal indgik tirsdag aften.

Partierne bag aftalen har besluttet, at kompensation, der relaterer sig til landanlægget, vil indgå i fremtidige forhandlinger om, hvordan man øger lokal opbakning til store energiprojekter.

Af de seks konkrete forslag, som Jacob Trøst i marts sendte til energiordførerne, kan kun ønsket om at tillade overplanting siges at være opfyldt i aftalen. Overplanting (højere mølletæthed på samme havareal) giver byderne mulighed for at producere mere strøm, end kablerne til Sjælland og Tyskland har plads til at transportere, hvilket vil skabe grundlag for at lave grøn brint på Bornholm med overskydende strøm.

Selvom de fleste af punkterne fra regionskommunens lobbyindsats enten er fravalgt eller skudt til hjørnespark, mener Lea Wermelin (S), at aftalen viser, at folketingspolitikerne og regeringen er imødekommende over for de lokale ønsker.

– Det at det direkte står i aftaleteksten, synes jeg også, er en anerkendelse af Bornholm, siger Lea Wermelin, Socialdemokratiets klima- og energiordfører, til Tidende.

”Aftalepartierne lægger vægt på den lokale opbakning til og involvering i den grønne omstilling og det konkrete projekt på Bornholm. Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at eventuel kompensation relateret til landanlæg på Bornholm vil blive drøftet som led i opfølgning på Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 vedrørende mulige tiltag til lokal og kommunal opbakning,” lyder det i aftalens afsnit om bornholmske ønsker.

Her fremgår det også, at de ti partier bag aftalen bakker op om, at ”Energinets arbejder for at imødekomme det lokale ønske om, at energiøen kan tilkobles det bornholmske elnet, hvilket kan styrke den bornholmske forsyningssikkerhed og levere grøn strøm til bornholmske elforbrugere”.

Lea Wermelin nævner kompensation til naboerne og permanente boliger som eksempler på emner, der skal indgå i senere forhandlinger. Hun pointerer, at aftalen, der indebærer statsstøtte på 17,6 milliarder kroner over en 20-årig periode, i sig selv vil give mange fordele til lokalsamfundet. Hun peger på nye arbejdspladser, stor aktivitet i byggefasen og udsigten til lidt billigere strøm og fjernvarme som fordele ved projektet.

– At der kommer et energianlæg med 3 gigawatt produktion så tæt på Bornholm, skal vi sørge for at udnytte, siger den bornholmskvalgte ordfører.

– Der er alle mulige perspektiver for erhvervslivet, og Bornholm kan blive et sted, man i endnu højere grad rejser til for at lære om den grønne omstilling i praksis.

I pressemeddelelsen om aftalen lægger Jacob Trøsts partifælle, Mona Juul, som den eneste af ordførerne vægt på lokalbefolkningens ønsker.

– Det har også været vigtigt at styrke de sikkerhedsmæssige aspekter, og at der sikres lokal opbakning på Bornholm, citeres den konservative ordfører for.

• Her er kommunens lobbyindsats: En millionbetaling for ”noget af det dyrebareste, vi har” og seks konkrete idéer til udbud