Udover at fjerne sand indgår også et tjek af bundkæderne i havnen. Bundkæderne holder fortøjningerne på plads på de 75 både, der har havneplads i Boderne i øjeblikket.
En bekostelig affære
En af lejerne er Forsvaret, som anvender Boderne Havn i forbindelse med eksempelvis Nato-militærøvelser i havet ud for det militære skydeterræn Raghammer. Terrænet grænser direkte op til Boderne, der ellers er mest kendt for sin smukke natur, tøjbutikken Stærmose, den smukke strand og den idylliske havn.
Når der er øvelser i området, hejses en orange bold på havnen, og beboerne orienteres et par dage før via sms. I de tilfælde hvor der indgår skydeøvelser til havs, kan både stranden og havnen indgå, og beboerne bedes holde afstand til bestemte områder, mens militærøvelsen står på.
Derudover bruger Forsvaret havnen til opbevaring af de sømål, der skydes efter, når der er øvelse på havet.