Alle skal spare

De fleste vil på den ene eller anden måde komme til at mærke, at 2024 kommer til at stå i besparelsernes tegn.

Lige nu er store dele af Bornholm i højeste alarmberedskab på grund af kommunens sparekatalog. Det er en årligt tilbagevendende øvelse, hvor den kommunale administration lægger op til en lang række forslag til besparelser, og hvor der så bliver meldt tilbage fra øst og vest, at her og der kan man i hvert fald ikke spare.

Den gode nyhed er, at hvis det går, som det plejer at gå, så skal der ikke findes så mange penge, som der er lagt op til i sparekataloget. På nuværende tidspunkt fremgår det, at der skal findes næsten 120 millioner kroner på alt fra den årlige støtte til kulturugen over legetøj i daginstitutionerne til det kommunale vinterberedskab, men med et øget tilskud fra puljen til såkaldt vanskeligt stillede kommuner er der håb om, at vi ad dén vej får lukket noget af hullet.

Så det går altså næppe så galt, som der er lagt op til, men der er slet ingen tvivl om, at der skal spares bredt, og at det kommer til at gøre ondt på vores samfund.

Mange må holde for. Om det er samfundets yngste eller ældste, så kommer de til at mærke de besparelser, som der er lagt op til. Sparekataloget er således på højde med nogle af de hårde år under Winni Grosbøll, hvor der blandt andet blev lukket skoler.

Havde kommunen været en privat virksomhed, så havde den formentlig sagt, at nu investerer vi massivt, for vi kan se, at der kommer flere børn om lidt, og der er vist også noget med en energiø. Så æder vi et par store minusser i nogle år, og så krydser vi fingre for, at der ligger nogle rigtig store plusser og venter på den anden side. Men en privat virksomhed går selvfølgelig også ind i sådan nogle investeringer med risikoen for at gå rabundus, og dén risiko må en kommune ikke løbe, og derfor skal Bornholms Regionskommune som minimum gå i noget, der ligner nul.

Så vi skal spare – med mindre nogen selvfølgelig (som vi tidligere har opfordret til) fremkommer med geniale forslag til nye indtægter.

Og her gælder det altså om at være en smule solidarisk og indse, at de penge, der ikke bliver fundet på lige præcis mit område, de skal findes på nogle andres, så om man for eksempel er forælder i dagtilbuddene eller er i berøring med ældreplejen, så må vi alle i sammenholdets tjeneste desværre indse, at der i 2024 er færre penge at rutte med. Også dér, hvor det i forvejen gør ondt.