Fru Krogh er blevet en heltidsbutik

Det startede som et hobbyprojekt med et garnværksted, men nu er det blevet en butik – og en café.
Hasle har fået en ny "heltidsbutik", idet Fru Krogh i Storegade 61 er gået fra at være et hobbyprojekt til nu at være en egentlig garnbutik.
– Drømmen er, at jeg på et tidspunkt kan leve af garnbutikken, siger ejeren af butikken, Merete Verner Krogh.
Merete og Peter Verner Krogh købte i 2019 den tidligere antikforretning for, at Fru Krogh skulle have mulighed for at flytte sin store hobby med at farve garn af lækre kvaliteter ud af privatboligen.
Merete Verner Krogh har en uddannelse som indkøber med speciale i tekstiler, og hun har arbejdet som produktchef i et garnfirma. Så hun kunne godt mærke, at det var garnet, som trak i hende. Hun opsagde sit job i Bornholms Regionskommune, hvor hun har været tilflytterkonsulent, og hun satser nu på garnbutikken.
– Det er som at komme hjem til det, jeg tidligere har beskæftiget mig med. Bare på et andet niveau, siger hun.
Merete Verner Krogh sælger ud over garn også lidt brugskunst, og hun arrangerer strikkeaftener med videre for Bornholms mange håndarbejdsinteresserede.
Der er kommet flere lignende butikker på øen, men det er ikke noget problem, mener hun:
– Det er dejligt med denne garnmangfoldighed, og vi kan noget forskelligt, siger Merete Verner Krogh, der ikke har noget imod at skulle henvise til kolleger.
Et kaffehjørne
– Vi har også etableret et lille kaffehjørne, fordi der ikke er sted at få kaffe, når Café Emajoka på havnen ikke har åbent. Vi får dejlig kaffe fra risteriet Sueños i Østerlars, og da vi havde Etape Bornholm i Hasle kom mange forbi for at købe kaffe. Det er også hyggeligt, når strikkedamerne kommer herind og slår sig ned med deres strikketøj og får en kop kaffe, siger Merete Verner Krogh.
Krydstogtskibe og forurening
NYT JOB
MEST LÆSTE
Psykisk sygdom – en usynlig kamp

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration