Friske ænder landet - Bornholm drømmer om eget slagteri

Onsdag morgen landede flere hundrede friskslagtede, danske juleænder i Coops kølediske. Men manglen på juleænder har tvunget de bornholmske dagligvarebutikker til at tænke i alternative baner. Hos Bornholms Landbrug og Fødevarer drømmer man om et bornholmsk fjerkræslagteri.
Heidi Engel plejer at have frysere og kølediske fyldt med ænder i måneden op til jul. Berberi, peking, landænder, økoænder. Sådan er det ikke i år.
– Jeg tror, jeg har fået fem procent af de ænder jeg lagde billet ind på i juni, fortæller uddeleren i Superbrugsen i Klemensker.
Tidende kunne allerede i starten af december fortælle, at andeleverancerne fra udlandet er op til 80 procent reduceret i år. Det skyldes voldsomme udbrud af fugleinfluenza i store eksportlande som Frankrig, Belgien og Holland.
I fryseren i Superbrugsen i Klemensker ligger fem-seks ænder på frost, alle pekingænder. Alle andre racer er forlængst udsolgt.
– Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Heidi Engel.
Bedre ser det ud i køledisken, for her landede onsdag morgen 45 ferske ænder fra en avler i Holstebro - ovenikøbet økologiske.
– Mange af dem er forudbestilt, siger Heidi Engel.
Onsdag ved frokosttid er der dog stadig en snes danske økoænder tilbage i kølekassen til de hurtige.
Nej tak til ænder fa Asien
Samme scenarie gør sig gældende i Kvickly i Rønne. Her har man også fået en sidste minut-levering af juleænder fra Coops centrale ferskvaredistribution.
– Vi fik 25 kasser her til morgen, svarende til cirka 80 ferske ænder, fortæller slagtermester Dennis Jensen.
Dagens leverance er en blanding af danske økoænder - samme type som i Klemensker – og franske berberi.
Ferske ænder fra Danmark er eftertragtede. Men de koster 140 kroner kiloet.
– Prisen på en dansk økoand er tæt på det dobbelte af en importeret and, siger Dennis Jensen.
Kvickly i Rønne plejer at have rigtig mange forudbestillinger op til jul, men manglen på ænder har tvunget butikken til at afvise kunderne i år.
– Vi stoppede med at tage imod bestillinger allerede i starten af december, siger Dennis Jensen.
Han har ikke følt sig fristet af ænder fra andre dele af verden.
– Andebryster er reduceret med 80 procent, og jeg vil skyde på, at vi har fået tæt på 50 procent færre ænder. Vi har kunnet trække andre ænder hjem, blandt andet fra Asien, men det har jeg sagt nej til. Dyrevelfærden derude er langt under standard i forhold til hvad vi har i Europa.
Fugleinfluenzaen i Mellemeuropa har tvunget Kvicklys slagtermester til at tænke i alternative baner.
– Vi har prøvet at få fat i så meget confiteret and, som vi kunne, og det er gået rigtig godt med dem. Dels fordi folk er urolige, men også fordi confiteret and er blevet mere populært de seneste år, siger Dennis Jensen.
Bornholmsk juleand
Mange steder i det øvrige land kan man købe nyslagtede ænder hos private avlere. Den mulighed findes imidlertid ikke på Bornholm.
– Det tror jeg faktisk ikke. Ellers er det så småt, at jeg ikke har hørt om det, siger Jacob Dam Nielsen fra Bornholms Landbrug og Fødevarer. Han producerer æg på Frostegård ved siden af jobbet som landbrugskonsulent, og har flere gange tænkt, at det kunne være fordelagtigt, hvis man kunne producere friskslagtede ænder og kyllinger på Bornholm.
– Vi berører jævnligt emnet i BLF. Men det falder ofte tilbage på, at vi mangler et slagteri. Det ville helt klart sætte skub i tingene, siger Jacob Dam Nielsen.
Lokal fødevareproduktion er en væsentlig del af den bornholmske fødevarestrategi. De seneste år har coronapandemien og situationen i Ukraine ifølge Dam Nielsen gjort tankerne om selvforsyning endnu mere aktuelle.
– Vi er nogle stykker, der rigtig gerne vil det her. Ingen tvivl om, at producenterne er derude, både økologiske og konventionelle. Men det er ikke gratis at lave et slagteri, siger æggeproducenten fra Frostegård.
Han vil selv være en af de første, der lægger kyllinger til, hvis det bliver muligt at få slagtet fjerkræ på Bornholm.
Jacob Dam Nielsen tilføjer, at man behøver ikke opføre store anlæg a la Danish Crown-slagteriet i Rønne for at slagte høns og ænder. Den stigende efterspørgsel på lokale fødevarer har for længst fået industrien til at opfinde nye modeller for fjerkræslagteri, fortæller Jacob Dam Nielsen.
– Man kan købe færdige slagterier på trailere, som er lige til at stille op. Der skal selvfølgelig alle mulige godkendelser til og uddannelse af personale og så videre, men det er relativt nemt, og de er bygget til gårdslagterier, siger han.
Til spørgsmålet om vi skal forvente at få bornholmske juleænder på bordet næste år, svarer Jacob Dam Nielsen:
– Timingen er perfekt. Det handler kun om at finde dem, der tror på det.

NYT JOB
MEST LÆSTE
SPONSOREREDE MEDDELELSER

Soppegjijlle
Festligt måltid, der tidligere blev holdt efter en større slagtning, og hvortil den nærmeste slægt blev inviteret. Man serverede suppe med kødboller og kød med peberrodssauce.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration