Simone Azzu og Filippo Corrias udgør duoen Ship, der arbejder på tværs af teater, musik og audiovisuelle installationer. Deres arbejde behandler historisk erindring, magt, kolonialisme og relationerne mellem fællesskab, territorium og kapitalisme.
De fire kunstnere har forud for lørdagens forestilling opholdt sig i to uger på residencen i Klemensker, hvor de har arbejdet med forskellige projekter om ø-identitet. Forestillingen er som altid helt tæt på kunstnerne. Og det er gratis - man møder bare op på Bolbyvej 7.
Island Connect-projektet støttes af Creative Europe og Statens Kunstfond.