Flere bornholmske unge vælger fritidsjobs til

Flere unge på Bornholms vælger nu at arbejde i fritidsjobs.

Helt præcist 38 procent af de 13-17-årige valgte i 2022 at trække i arbejdstøjet, og det er altså en pæn stigning fra 21 procent i 2020.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der har lavet en ny optælling af de danske unges velvillighed til at tage et fritidsjob.

Dermed ligger Bornholm sig også ind i en national trend, der i samme periode er steget fra 32 til 35 procent. At Bornholm oplever markant større stigning, skal til dels tilskrives, at man har at gøre med større udsving i en mindre population. Men ikke desto mindre, at man er på vej i den rigtige retning. Sådan lyder det fra Allan Westh, centerchef for job, uddannelse og rekruttering ved BRK.

– Vi har i de senere år arbejdet særligt intensivt med at få flere i job, så det er jo rigtig positivt, at vi ser tallet vokse, siger Allan Westh og tilføjer, at de bornholmske unge generelt altid har ligget højt i statistikken på grund af øens rige tradition for sæsonarbejde.

Detailbranchen genkender stor søgning

Hos Rønne Handelsstandsforening genkender man også, at de bornholmske unge er ivrige efter fritidsjobs.

Sådan lyder det fra formand Jan Bidstrup, der i sin egen tøjbutik Jan & Nalle ofte møder de unge jobsøgende.

– Vi har desværre kun plads til én fritidsjobber hos os, så vi må ofte bede de unge søge andre veje. Men vi oplever stor søgning af mange søde unge mennesker, der kommer ind og er ivrige efter en fritidsplads, siger Jan Bidstrup, der fortæller, at det fortsat er i supermarkeder og restauranterne, at flest unge får job.

At velviljen er så stor fortæller samtidig noget om en ungdom, der har lyst og mod på at bidrage, roser formanden.

– Det er skønt at se, at der er lyst og iver hos de unge om at gøre eventuelle fordomme om, at de ikke gider arbejde til skamme, siger Jan Bidstrup.

Mange fordele ved fritidsjobs

At tallet dog boomer ekstra i disse år, kan da også skyldes, at man fra kommunens side har søsat flere projekter for at hjælpe endnu flere ud i et fritidsjob.

For der er mange fordele for både de unge og for lokalsamfundet at hente i et boost til fritidsjobs, understreger Allan Westh.

– Al forskning viser jo, at et fritidsjob øger den unges trivsel markant og samtidig også styrker dem til jobmuligheder og uddannelse senere hen. Så det er også en fordel set fra arbejdsgiverperspektiv. Særligt til at lokke flere til de erhverv og brancher, som mangler søgning som for eksempel plejesektoren, siger Allan Westh.

Senest har kommunen startet 'Projekt Fritidsjob', der er målrettet øens udsatte unge og dem, der ikke normalt finder vej til jobsene. I samarbejde med ungehuset tilbydes de unge her et minikurus samt et forløb som fritidsjobber i kommunen. Her er tanken, at forløbet skal give en tryg indføring i, at de unge på sigt får mod på at søge videre ud til fritidsjobs i det private bornholmske erhvervsliv.

– For mange af dem, vi ser, kommer de fra en familie, hvor det med fritidsjob er en naturlig del af ungdomslivet. Men man skal jo også huske, at nogle kommer fra hjem, hvor det måske ikke er noget, man har opmærksomhed på. Og det er dem, vi forsøger at samle op med det her projekt, siger Allan Westh.