Får grønt lys efter to års ventetid
Iværksættervirksomheden Løvtag har fået den endelige tilladelse til at opføre tre trætophytter på skovejendommen Birkelund i Rutsker Højlyng.
Folkene bag Løvtag fik sig forleden en positiv overraskelse, da der landede en byggetilladelse til at opføre tre trætophytter på i e-boksen. Dermed er de sidste juridiske sten ryddet af vejen for, at projektet på Birkelund i Rutsker Højlyng kan blive til virkelighed.
– Det var en fantastisk overraskelse og også en stor en af slagsen. Der er gået to år med kun begrænset kommunikation med BYG hos Bornholms Regionskommune. Heldigvis kom der i april nye kræfter til, og vi kan endelig fejre en vigtig milepæl i projektet, siger Nanna Balsby, der er en af iværksætterne bag Løvtag og ejer af Birkelund, i en pressemeddelelse.
Bornholm overhalet af Himmerland
Løvtag driver i forvejen tre trætophytter i Himmerland, hvor virksomheden oplever stor efterspørgsel på overnatninger. Det er den efterspørgsel, der har startet drømmen om en udvidelse på Bornholm. Men på grund af den lange ventetid har Løvtag i mellemtiden sat gang i en udvidelse med tre nye hytter i Himmerland.
– Med den store efterspørgsel var vi nødt til at udvide. Da ventetiden hos Bornholms Regionskommune viste sig at være så lang, søgte vi i 2023 om tilladelse til at udvide vores eksisterende site hos Mariagerfjord Kommune. Det gik langt hurtigere, og derfor er vi lige nu i fuld gang med at bygge tre nye hytter i Himmerland, som åbner til juli, siger Nanna Balsby.
Det betyder, at iværksætterne ikke er klar til at gå i gang med byggeriet på Bornholm med det samme.
– Vi er et lille firma, og lige nu fokuserer vi alle ressourcer på den igangværende udvidelse. Derefter skal vi i gang med at finde en entreprenør og andre samarbejdspartnere på Bornholm. Men vi forventer, at vi som minimum kan igangsætte byggeriet på Bornholm i løbet af det næste år, siger Nanna Balsby.
Fakta
Lokalplanen, som blev vedtaget i april 2022 med 13 ja-stemmer mod 10 nej-stemmer, giver tilladelse til opførelse af i alt syv trætophytter. Initiativet har afstedkommet en del debat om hytternes eventuelt negative påvirkning på naturen i området.
45 børn skal genhuses
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde
NYT JOB
MEST LÆSTE
Krydstogtskibe og forurening

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration