– Årsdagen er selvfølgelig rørende, og selvfølgelig betyder den noget for os. Men vi er her stadig. Jeg er selv på arbejde her til aften af samme grund.
Er I økonomisk der, hvor I håbede på at være efter stormfloden for et år siden?
– Altså jeg synes, at det har været en fin sæson, men der er ingen tvivl om, at det er et kæmpe efterslæb, vi stadig har med os fra den regning, der har skullet betales, og som stadig skal betales og afdrages på. Det er noget, som kommer til at følge os i mange år frem.
Hvordan har I oplevet opbakning fra gæsterne til at genopbygge stedet?
– Der kommer jo virkelig mange mennesker igennem det her sted, så det er svært at skelne imellem, hvem der kommer her udelukkende af den årsdag, men jeg synes, at der har været meget verbal støtte og psykisk opbakning fra dem, der har været her. Mange siger, at det er så fedt, at vi er tilbage. Der har været rigtig fin opbakning.