Erhvervschef: Mange positive tiltag – men vi er der ikke endnu

Christa Lodahl fra Business Center Bornholm påpeger, at det er et langt sejt træk at ændre erhvervsvenligheden på Bornholm, som rangerer som 89 ud af 93 kommuner.

Som nævnt forleden i Tidende har erhvervsvenligheden bedret sig på Bornholm i forhold til sidste år. Hvor kommunen i 2021 skrabede bunden som nr. 93 ud af de 93 kommuner, Dansk Industri i kigger på, så ligger den i år som nummer 89.

Fire skridt op ad stigen.

Men er det godt nok?

Christa Lodahl er erhvervschef i Business Center Bornholm, hvis formål det er at styrke de bornholmske virksomheder og medvirke til at bevare, udvikle og skabe arbejdspladser og vækst i det bornholmske erhvervsliv, og hun håber på mere i de kommende år, men anerkender også, at det er et svært område at løfte.

– Men for det første er det en undersøgelse, som man virkelig skal skille ad og forstå, for at kunne bruge den til at angive nogle nye retninger, siger hun.

– Én ting er den samlede placering, men jeg synes, det er mere spændende at se på, hvordan besvarelserne inden for de forskellige områder, der er undersøgt, ændrer sig fra år til år. For vi kan sikkert godt opnå en bedre vurdering fra virksomhederne fra år til år, men hvis man samtidig ude i landet også har gjort diverse tiltag, så får vi alligevel en lavere placering.

– Og går man ind og kigger dybere på besvarelserne, så vil man se, at kommunerne ligger utrolig tæt på hinanden inden for de fleste parametre. Den ene har måske fået et svar, der siger 2,47 og den anden 2,48, og så bliver det meget marginalerne, der er afgørende for, hvor man ligger. Derfor synes jeg også, at det er mere relevant at holde øje med de bornholmske virksomheders besvarelse fra år til år, det får vi som kommune mere ud af, hvis vi skal bruge undersøgelsen aktivt og som et redskab til at komme videre, frem for at se på den relative vurdering kommunerne imellem.

Bedre blik

Hvor synes du, det peger hen, hvis man går ned og nørder i tallene?

– Man kan jo i hvert fald se på, hvor tingene går bedre, og der er eksempelvis dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd steget betydeligt. Det er også noget, jeg ved, man har satset på – at lave flere dialogfora. Så vidt, jeg husker, er dialogen mellem erhvervslivet og politikerne til gengæld på status quo, men det er nok meget naturligt, fordi vi har haft kommunalvalg sidste år, hvor der kom mange nye politikere til, som lige skal ind i tingene.

– Men i forhold til for eksempel byggesagsbehandlingen har man jo nedsat et udvalg og sammen med erhvervet kigget på nogle forbedringer og også taget nogle beslutninger, som peger i den rigtige retning. Og det er positivt. Det har formentlig også bidraget til, at vurderingen af kommunikationen er bedre i år, og selv om man måske ikke har løst problemerne fuldstændig, så har man dialogen og finder nogle fælles fodslag.

– Jeg tror faktisk også, at erhvervslivet har fået et bedre blik for, hvilke udfordringer det er, kommunen har, så når problemerne skal løses, kan parterne bedre finde sammen om det, og det er grundlæggende lettere, når man har en struktureret dialog.

Og det er naivt at tro, at der er nogle hurtige greb, man lige kan benytte til at gøre tingene bedre?

– Det er der ikke! Det er et langt, sejt træk at ændre de her ting. Man kan for eksempel sige, at kommunen har sat flere ressourcer ind i forhold til sagsbehandlingen, men vi oplever samtidig en kæmpe udvikling i forhold til antallet af ansøgninger, lokalplanændringer og så videre. Det er grundlæggende positivt, fordi det vidner om, at der har været godt gang i hjulene. Så kan man selvfølgelig altid spørge, om ikke vi skulle have været mere forudseende, men der er rent faktisk de senere år sat flere ressourcer af til de områder, hvor der er flaskehalse. Det hele er bare mere komplekst end som så, siger Christa Lodahl.

Mangler noget

Hun peger på, at der også er områder, som undersøgelsen slet ikke dækker, men hvor kommunen rent faktisk står godt.

– For eksempel er Business Center Bornholms – altså erhvervsfremmeområdet – slet ikke med, det område bliver evalueret i en anden undersøgelse, og der står Bornholm faktisk rigtig godt, siger hun.

– Selvfølgelig indgår mange ting i folks overvejelser, når man spørger dem om, hvor tilfredse de samlet set er med kommunens erhvervsområde, men der er altså ikke specifikke besvarelser til vores område.

Men selve det med at have et godt erhvervsklima er vel på et overordnet plan også en form for erhvervsfremme?

– Ja, men de måler altså ikke erhvervsfremme, og det skyldes, at det er så forskelligt fra kommune til kommune, at de ikke kan sammenligne indsatsen, siger erhvervschefen.

– Faktisk lægger Bornholms regionskommune et ret højt bidrag til at sikre udvikling og til strategiske indsatser, men det er altså ikke noget, den bliver krediteret for i sådan en undersøgelse som den her. Man skal hele vejen rundt om erhvervsklimaet for at få det med, så der mangler i min optik noget.

Dertil er der ting i undersøgelsen, som det slet og ret kan været svært at forstå, påpeger Christa Lodahl.

– Der er for eksempel noget med det kommunale vejnet, som i år er blevet vurderet væsentligt mere positivt end sidste år, men på samme niveau som i 2020, og det kan undre, for det er jo ikke sådan, at vejnettet ændrer sig fra år til år, ler hun.

– Så selv uden den store variation, kan der godt være stor variation i besvarelserne. Grundlæggende tænker jeg, at der er mange gode takter, men stadig et godt stykke vej igen, og det tror jeg også, at alle parter er klar over. Man er nået til, at man gerne vil gøre en indsats og finde nogle løsninger sammen, men der er også en forståelse fra alle af, at det ikke er nemt. Kommunen er jo også udfordret i forhold til ressourcer og penge – det er dyrt at være fattig – men de interne processer, der er sat i gang, skal også lige have tid, inden man for alvor mærker effekten af dem, siger Christa Lodahl og opsummerer:

– Jeg synes, der er sat rigtig mange positive tiltag i søen, men vi er der ikke endnu.