Erhvervschef efter 35 konkurser: 2023 er usikker

Erhvervschef efter 35 konkurser: 2023 er usikker
Christa Lodahl synes ikke, at antallet af konkurser ser alarmerende ud. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NYHED | ABONNENT | 3. FEB 2023 • 05:30
NYHED | ABONNENT
3. FEB 2023 • 05:30

35 konkursbegæringer i 2022 stikker ikke ud, men hvordan 2023 forløber, er det svært at spå om.


Det ser ikke alarmerende ud.

Sådan lyder den korte version af Christa Lodahls kommentar til de konkurstal, Retten på Bornholm på Tidendes foranledning har trukket ud for de seneste 10 års konkurser på Bornholm.

Som erhvervschef i Business Center Bornholm (BCB) har hun fingeren på erhvervslivets puls, og nok modtog retten sidste år 35 anmodninger om konkurs, men set i et lidt bredere billede er det altså ikke et tal, der stikker ud, mener hun.

– Jeg synes ikke, det ser så galt ud. Antallet af anmodninger toppede i 2019, og tallet for sidste år er højere end for 2020 og 2021, men det er svært helt at regne med de to coronaår, som var meget specielle. Der er meget, der ikke var normalt i de år, men 2022 rammer nogenlunde normen for årene inden corona, altså fra 2016 og til 2019.

Christa Lodahl pointerer dog, at man stadig kan formode, at flere virksomheder vil være udfordrede af de stigende priser, inflationen, forsyningskæder, der sander til, og så videre.

Så du tror, at der måske vil komme flere konkursanmodninger i 2023?

– Ja, det tænker jeg, der måske vil være. Fortsætter omkostningerne med at være høje, kan det blive en udfordring for flere virksomheder på et tidspunkt. Og selv om inflationen er blevet mindre de senere måneder, er den jo stadig høj. Så der er stadig udfordringer i markedet.

Præcis hvorfor antallet af konkurser steg til et generelt højere niveau fra 2016 og frem end i de tre foregående år, sådan som det fremgår af tallene, kan erhvervschefen ikke umiddelbart forklare.

Inden det går galt

Fra bankerne hører hun dog, at de fleste virksomheder på Bornholm har en god økonomi.

– Men det er selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor længe virksomhederne er indstillet på at tage eventuelle tab ind, og der er jo også dem, der lukker virksomheden, inden de løber ind i en konkurs. En virksomhedsejer kan konkludere, at det ikke længere kan svare sig og lukke ned, inden det går helt galt, siger Christa Lodahl og tilføjer:

– I Erhvervshus Hovedstaden har man noget, man kalder early warning, som er et program, hvor man arbejder med virksomheder, som ser tingene bevæge sig i en farlig retning, så de kan tage hånd om det i god tid og undgå konkurs.

Hun påpeger, at ikke mindst for enkeltmandsvirksomheder, som er bundet sammen med ejerens privatøkonomi, kan det have store og ærgerlige konsekvenser på det personlige plan, hvis det går galt.

– Jeg kender ikke antallet på, hvor mange virksomheder, der på den måde har udvist rettidig omhu og er lukket ned, siger hun.

For eksempel så man i efteråret, hvordan Malene Rossil fra Bornholm Kombucha valgte at lukke dele af sin virksomhed ned, fordi hun kunne se, hvor det bar hen. På den måde endte hun ikke i en konkurs.

– Men selv hvis en virksomhed vælger frivilligt at lukke helt ned, så betyder det jo stadig, at der er en virksomhed mindre på Bornholm, og det er da ærgerligt, siger Christa Lodahl.

1) Omfatter anmodninger om konkurs over personer og selskaber.
2) Afvisning eller tilbagekaldelse af en konkursbegæring kan vedrøre en konkursbegæring, der er modtaget året forinden.
3) Skifteretten kan afvise en konkursbegæring, hvis betingelserne for konkurs ikke er opfyldt. Den, der anmoder om konkurs, kan tilbagekalde anmodningen om konkurs, eksempelvis fordi skyldneren betaler beløbet, der danner grundlag for anmodningen om konkurs, eller fordi den, der anmoder om konkurs ikke kan eller ikke ønsker at stille sikkerhed for omkostningerne ved en konkursbehandling.
4) Erhvervsstyrelsen er enekompetent til at beslutte, om et selskab skal tvangsopløses. Anmodning om tvangsopløsning skyldes oftest, at selskabet er blevet uden lovlig ledelse, eksempelvis fordi en direktør er fratrådt uden at en ny direktør er tiltrådt, eller fordi selskabet ikke har indgivet regnskaber.
5) I en årrække frem til 2019 fandtes selskabsformen iværksætterselskab (IVS). Det var en selskabsform, der krævede et kapitalindskud på kun 1 kr. Ved en lovændring besluttede Folketinget, at iværksætterselskaber ikke længere kunne oprettes fra 2019, og allerede eksisterende iværksætterselskaber skulle senest 15. oktober 2021 omdannes til anpartsselskaber for at undgå opløsning. På den baggrund har skifteretterne i årene frem til 2022 modtaget en del anmodninger om tvangsopløsning af iværksætterselskaber.