Bornholms Byggeforretning er blevet solgt.
Ejendommen, der ligger på Olesvej i Lobbæk, har været sat til salg siden foråret, og nu er det lykkedes for Morten Søgaard fra Bornholms Erhvervsmægler at en til at overtage. Det oplyser Rønne Ejendomshandel i en pressemeddelelse.
Bornholms Byggeforretning gik i januar konkurs, efter et 2021 hvor virksomheden blev hårdt ramt af voldsomme prisstigninger på byggematerialer, hvilket medførte store tab på arbejdsopgaver.
Derudover havde virksomheden optaget statslige lån under coronapandemien, som skulle betales tilbage, og det havde man ikke penge til at klare. Bygmester Birger Olsen måtte derfor indgive konkursbegæring, og i maj blev erhvervsejendommen så sat til salg.