Den globale appetit på elteknisk udstyr er så stor, at Energinet nu fremrykker flere udbud på opgaver til Energiø Bornholm. Det sker for at sikre, at man kan få fat i de nødvendige materialer og udstyr, meddeler Energinet i en pressemeddelelse.
– Man kan sige, at vi ændrer I vores planer for at kunne holde vores planer. Der er rigtig mange, der skal bygge infrastruktur til den grønne omstilling, så hvis vi ikke fremrykkede udbuddet, ville vi ikke kunne få det udstyr, vi skal bruge, når vi skal bruge det, forklarer Hanne Storm Edlefsen, der er direktør for energiøer i Energinet.
Fremrykningen kommer ikke til at ændre på andre processer som miljøvurdering, skriver Energinet i samme ombæring.
I dag udsendes udbud på det eltekniske udstyr til stationerne, samt et udbud af produktion og installation af kablet på havbunden mellem Bornholm og Sjælland.