En ulykke fik ham til at sige direktørjobbet op

Det er 10 år siden det gik op for Ruben Kofod, at han ikke længere skulle være direktør i Inhouse Bornholm. I løbet af de seneste par år har han haft en finger med i spillet på 14 aktivitets- og legepladser med sin virksomhed Pro Indretning.

Legepladsen på Sydbornholms Privatskole er næsten lige blevet indviet, og den står skarpt, selvom det er en lidt grå decemberdag.

Her er balancebane, bålhytte, gynger, hængekøjer og en gigantisk sandkasse, og det er Ruben Kofod og hans ansatte, der har sørget for, at skolens elever kan slå sig løs på netop den legeplads hver dag i frikvarteret.

– Vi har gravet det overskydende jord væk, der lå her, jævnet det ud, bygget den store ramme og fyldt mange tons sand ned i det. Og så har vi monteret de legeredskaber, de havde købt, forklarer han.

– Så når man kører forbi, kan man se, at der sker lidt nede ved skolen.

Faktisk gør det sig gældende for en del af de bornholmske lege- og aktivitetspladser, at netop Ruben Kofod har haft en finger med i spillet, og derfor har Tidende sat ham stævne her på legepladsen i Pedersker for at tale om, hvorfor det er hans folk, de nysgerrige journalister støder på, hver gang en ny legeplads begynder at rejse sig i kommunen.

Syv ugers sommerferie

Familien Kofod bor i Bodilsker, og faderen i huset er på ingen måder et ubeskrevet blad i det bornholmske erhvervsliv.

De fleste kender ham nok som manden bag Inhouse Bornholm. Fiskefabrikken i Nexø, som han fandt på at omdanne til en kæmpe møbelbutik på 3.500 kvadratmeter.

Her kunne han i 2008 slå dørene op til hjertebarnet, som dog snart skulle vise sig at tage en årrække at få op at køre.

– Økonomisk var det næsten håbløst i starten, men vi gik faktisk næsten i nul der i 2014. Der havde jeg brugt 6-7 år på det med 80 timer om ugen, forklarer han.

På hjemmefronten var der et par hændelser, der betød at der også her var brug for alle hænder.

Her blev hans hustru ramt af en hjerneblødning, og så var et af hans tre børn ude for en grim ulykke i netop 2014.

–Det krævede, at jeg hev et par måneder ud af kalenderen, og det var der jeg pludselig kunne mærke, at nu gik det ikke mere.

–Jeg kunne bare konstatere, at hvis mit barn ikke havde overlevet den ulykke, så havde jeg faktisk ikke anet, hvem det var. Og det var nok der, jeg ubevidst tog beslutningen om, at det skulle der ændres på.

Selvom det tog et års tid at få den beslutning ført ud i livet, så stod det mere og mere klart for ham, at han ikke skulle tilbringe så meget til væk fra familien, som han havde gjort med opstarten af Inhouse.

Det betød imidlertid farvel til hans eget projekt, som efterhånden også var vokset ham over hovedet.

–Selvom det var min idé og mit projekt, så var det ikke længere mit, for der var andre store investorer, der havde overtaget det.

–Det var mærkeligt at tage beslutningen og gå ud af døren og sige farvel til noget, der var mit, men som ikke var det længere og så ikke vide, hvad jeg skulle, husker han tilbage.

På den anden side af døren ventede imidlertid den bedste sommerferie nogensinde; hele syv uger med familien uden arbejde.

–Det var fantastisk, og jeg fandt ud af, at man skal huske at holde ferie, smiler han.

De første fem år

Få måneder efter han stoppede karrieren uden planer for fremtiden begyndte tidligere samarbejdspartnere imidlertid at kontakte ham.

De ville gerne have fat i den virksomhed Ruben Kofod havde, inden det blev til Inhouse, og han endte med at reagere på forespørgslerne ved at lave en ny virksomhed med navnet Pro Indretning.

En virksomhed, der ligesom den tidligere arbejdede med erhvervsmøbler og med at indrette kontorer og arbejdspladser.

–De lukkede den del ned i Inhouse efter et halvt år måske, så der var mange der ringede til mig og spurgte, om jeg ikke kunne starte noget op igen. Det endte med, at da vi nåede december måned i 2015, havde jeg allerede det første halve års omsætning i hus på bare december måned, fortæller han.

Derfor besluttede han altså i 2016 at gå hele vejen med en virksomhed, der monterede kontormøbler, og sådan gik de første fem år stille og roligt.

Et gyngestativ blev til flere

Som han nu sidder i en solid hængekøje spændt ud mellem et par kraftige stolper på legepladsen på Sydbornholms Privatskole, virker det næsten skørt at tale om kontormøbler, ulykker og store beslutninger.

Men det er altså den vej, vi skal, for at nå frem til den dag, hvor en virksomhed ringede og spurgte, om Ruben Kofod kunne montere et gyngestativ.

– Altså, det kan jeg vel, husker han, at han tøvende svarede på forespørgslen, hvorefter han prøvede det af.

– Jeg kørte derud og samlede det der gyngestativ en lørdag formiddag, og det gik jo ret fint, siger han med et smil.

På daværende tidspunkt bestod Pro Indretning bare af Ruben Kofod. Det var sådan, han bedst kunne lide det, og hvis der blev brug for flere hænder, så hyrede han bare ind.

En måned efter blev han imidlertid spurgt om, han kunne montere to gyngestativer mere. Det gik også ganske fint med det, og så kom skolen, der ejede gyngestativerne med en forespørgsel.

– De spurgte, om jeg ikke bare kunne renovere hele deres skolegård.

Den var lidt sværere at sige ja tak til, husker han, for at renovere en skolegård er ikke helt så nemt som det måske kan lyde.

Her skulle den gamle gummiasfalt fjernes, flisebelægningen laves om og i det hele taget bestod projektet af alle mulige store udendørs opgaver, som ikke havde særlig meget med kontormøbler at gøre.

– Det er jo ikke noget, jeg kan. Men så alligevel, for jeg har en fortid som maskinfører hos Fugato, så jeg har i princippet arbejdet rigtig meget med det i tidens løb, forklarer han.

Derfor endte han med at sige ja tak til opgaven, og herefter gjaldt det om at hyre en flok mennesker ind, som havde den erfaring, han ikke selv kunne stille med.

– Og det gik faktisk formidabelt godt. Vi gjorde det 80.000 kroner billigere end de andre, og vi tjente fine penge. Så var vi ligesom i gang, fortæller han med begejstring om svendestykket på Kildebakken i Allinge.

Jungletrommer og fairplay

Snart begyndte jungletrommerne at gå, at der nu var en legepladsmontør på Bornholm. Det var noget der faldt på et tørt sted for leverandører i resten af Danmark.

– Det viste sig, at når eksempelvis Maxplay, som har lavet Gnejsen i Aakirkeby, skulle levere en legeplads, så sendte de normalt deres egne montører over, så de kunne sætte legepladsen op.

Men både færgen, overnatninger og eventuelle løbende tjek er en stor udgift for virksomheden, og det betød, at legepladsen i sidste ende kom til at koste mere.

– Da de hørte rygtet om, at der nu var en mand herovre, som bor her og derfor også kan stikke ud og tjekke løbende, hvis der er noget, så blev vi hurtigt gode partnere, fortæller han.

Der er imidlertid flere konkurrerende virksomheder, som nu alle tyer til den samme montør, og det stiller store krav til loyalitet og evnen til at holde vandtætte skodder mellem de forskellige arbejdsopgaver.

– Det nytter jo ikke noget, at vi løber med sladder fra den ene til den anden, så når vi får en opgave, så støtter vi selvfølgelig den virksomhed på det projekt. Det er en balancegang, og vi prøver at være fair overfor alle, for vi har heller ikke råd til at lægge alle vores æbler i en kurv.

Rigtig mange regler

Den første aktivitetsplads, virksomheden lavede helt selv, er den stadig relativt nye fitnessbane i Sorthat, som blev indviet i marts 2023.

– Her skulle vi måle op og placere tingene selv. Her ansatte jeg faktisk min søn til hjælp, så han fik en deltidsstilling og så havde jeg en anden håndværker, jeg trak på.

Herefter kom opgaverne imidlertid som perler på en snor, og i dag er der to fuldtidsansatte som udelukkende laver legepladser, mens Ruben Kofod igen er tilbage ved indretning af kontorer, ligesom han laver skrivebordsarbejdet med at bestille og planlægge.

Ikke fordi han nødvendigvis selv foretrækker skrivebordsarbejdet frem for selve monteringsarbejdet, men nogen skal jo gøre det, ler han.

På en måde lyder det ganske nemt, det der med at komme fra at stille et enkelt gyngestativ op og så pludselig montere og renovere alle Bornholms utrolig mange legepladser. Hele 14 forskellige lokationer er det blevet til gennem de seneste par år.

Nøglen til at blive en eftertragtet montør er da også såre simpel – om end det er lettere sagt end gjort.

– Man skal læse rigtig, rigtig, rigtig mange regler, og så hjælper det at have gode venner i branchen som kan hjælpe, fortæller Ruben Kofod.

Det var blandt andet en af sidstnævnte fra en virksomhed ovrefra, som gav det måske bedste råd, han har fået, når det gælder legepladser.

– Han sagde, at når reglen står der, så er det bare sådan det skal være. Færdig.

Der er nemlig ingen kompromiser, når det gælder legepladser, og det betyder, at hvis man som montør eksempelvis er i tvivl om, hvor mange centimeter over jorden, en hængekøje skal hænge, så er der et regelsæt at finde svaret i.

– Få centimeter kan gøre en stor forskel, og hvis en hængekøje hænger under en meter, så hører det faktisk under kategorien trampolin, og så er der nogle andre regler for faldunderlag. Så kan de få centimeter betyde, at det er monteret ulovligt, forklarer han.

– Det er en lille jungle, og du skal bare vide, hvad du laver. Derfor tjente vi heller ingen penge, det første år, fordi vi brugte så lang tid på det, forklarer han.

Det er nemlig ikke så ligetil at støbe en pæl i jorden, som man lige skulle tro, og hvis den skal pilles op og støbes på ny, så får man altså ingen penge for at rette sine egne fejl, informerer han nøgternt.

– Vi har lært det, mens vi har gjort det, og så har vi bare læst de regler igen og igen og igen og igen.

For lille til dårlig kvalitet

I dag har Ruben Kofod fået både leverandører og producenter på, og det betyder, at han ikke kun monterer, men også selv kan levere den færdige plads. Han gestikulerer mod en spritny stor bålhytte, han har leveret og monteret til privatskolen.

– Det er meget sjovt at skaffe noget og sætte det op, i stedet for bare at montere det, andre har fundet på, og så kan man arbejde kontinuerligt.

På Søndermarkskolen i Rønne er der for eksempel sat gang i et projekt, hvor der er tænkt nogle elementer hver for sig, men der kan bygges på år for år, så det hele hænger sammen.

– Og så har jeg i tidens løb fundet ud af, at min evne er visuel. Jeg har en kæmpe styrke i, at jeg ofte kan fange, hvad folk egentlig ønsker, og få det omsat til noget der fungerer i praksis, og så er jeg mindre god til det der med farve, pyntelister og at puden skal være rød, smiler han.

På en legeplads er det en stor fordel at kunne sætte sig i børnenes sted og kunne overveje, hvordan man skaber den allersjoveste oplevelse, som giver de bedste muligheder for at brænde krudt af, danne relationer, eller hvad der nu ellers er målet.

– Jeg kan hurtigt danne mig et overblik over, hvordan vi når frem til målet til den bedste pris, og det jeg ikke selv kan, det henter jeg hjælp til udefra.

– Men hvis folk har et for lavt budget eller kommer med forslag jeg ikke tror på, så er jeg ikke bange for at sige, at jeg ikke kan stå inde for kvaliteten. Der er Bornholm bare for lille. Jeg skal helst kunne møde alle mine kunder på gaden, og de skal helst være rigtig godt tilfredse med at møde mig, forklarer han.

Han vil hellere, at folk synes, de har betalt for meget – så længe de er tilfredse med det de har fået for pengene.

– Det er meget vigtigere for mig at det kan holde i mange år, end at de synes, det er skidebilligt, og det gælder uanset, om det er en kontorstol eller en hængekøje. Det skal være i orden.

1.000 gange bedre

Der er altså løbet meget vand igennem åen siden 2015, da Ruben Kofod gik ud ad døren i møbelhuset, og tilbage står selvfølgelig spørgsmålet, om det har virket efter hensigten, og der er blevet mere tid til at lære børnene at kende.

Der er heldigvis ingen tøven, da han svarer på det spørgsmål.

– Ja, for katten. Det er blevet meget bedre – altså 1.000 gange bedre. Jeg har kontor derhjemme nu, og det er bare noget helt andet.

– Mit arbejde er også min hobby, så jeg forsøger at tage mig tid til det, man skal have tid til, forklarer han.

Selvom børnene ikke er så små længere, så har det betydet meget, at han i deres barndom har kunnet tage med til ridning og fodbold og følge med i deres interesser.

– Det er virkelig privilegeret, og det har været super fantastisk.

Hvor han tidligere kunne have dage, hvor han tog på arbejde inden familien vågnede, og vendte hjem efter børnene var lagt i seng, har han siden 2016 forsøgt at tage en strategisk kaffepause om morgenen, inden børnene skal afsted til bussen, så der er tid til at tale lidt om dagen, om hvornår de har fri og om nogen skal hentes fra skole.

– For mig er det en kæmpe forskel, og jeg håber, at det for mine børn giver en tryghed at komme hjem til nogen, selvom jeg stadig arbejder meget.

Der er altså ingen tvivl om, at Ruben Kofod har taget en beslutning og stået ved den. At det løbende har været muligt at involvere flere af familiens medlemmer i virksomheden er heller ikke noget, han tager for givet.

– Det er et privilegie at kunne arbejde sammen med sine unger. Det er fuldstændig unikt, og noget man ikke kan gøre op i noget som helst, for man får ligesom et forhold med noget respekt, man ellers aldrig kunne opnå.

Mens den ældste søn efterhånden er udlært legepladsmontør, så hjælper den yngste også gerne til, når der er mulighed for det. Så mens chefen har lært at tage fri fra arbejde for at være sammen med børnene, så tager børnene gladelig med far på arbejde.

– Det betyder også, at de følger lidt med i hvordan det går, og de er også glade, når jeg er vildt begejstret for en fed ordre.

”Almindelig god geschæft”

Det er altså først og fremmest vigtigt for Ruben Kofod at være sammen med familien, herefter også at kunne forsørge den og lave et stykke arbejde, der tjener sig hjem. Men når det er sagt, har han også et stort iværksættergen og han er glad for at sætte nogle skibe i søen og se, om de kan flyde.

– Jeg kan godt lide at få en idé og turde tro på den, og så se den bliver ført ud i livet. Den proces er sindssygt spændende.

– Før i tiden synes jeg faktisk, at driften var lidt kedelig, men det synes jeg nu er mega spændende. Nu handler det om at få en legeplads til at virke og blive ved med at virke, og måske komme tilbage og bygge videre på den, forklarer han.

Hvor der ikke blev tjent mange spareskillinger det første år, så er der nu kommet styr på reglerne, og det betyder, at de fleste montageopgaver sidder i skabet i første hug.

– Og det er virkelig fordi, vi har læst rigtig meget på reglerne. Jeg ved, at andre har prøvet at starte op med det her, og de går ret hurtigt død i det, for det kan være problematisk, hvis man har stor udskiftning i sine folk, og det så ender med, at de aldrig lærer reglerne. Så går det bare i fisk og det tager for lang tid, og så ryger indtjeningen. Det er helt klart en specialopgave, og det går fint.

– Vi bliver ikke millionærer, men det er en ganske almindelig god geschæft, fortæller han på klassisk dansk. Ingen brud på janteloven i dag.

Han håber, at fremtiden byder på mange flere bornholmske legepladser, men også på, at endnu flere opgaver kan føjes til, så der bliver endnu mere at lave for den specialiserede virksomhed. Han er ikke afvisende overfor at anlægge kunstgræsbaner, flere fitnessbaner og bygge endnu flere bålhytter.

– Og så er vi også gode til plankeværk, terrasser, solsejl og den slags ting, så vi regner ikke med at gå arbejdsløse lige foreløbig.

– Men kan vi få fuldtid med legepladser, så er det det vi går efter, for det er der, vi er bedre end de andre.