Markedet sprang i luften
Nu var der altså to ud af de tre firmaer, som valgte ikke at byde sidste gang, så hvad gør I i forhold til det nye udbudsmateriale for at undgå den situation? Vil I sige, at man kan vælge at bygge et helt nyt tårn?
– Nej, det skal være en restaurering, for vores rådgivere siger, at det bliver dyrere at bygge et nyt tårn, siger Kim Eilif Rasch Pedersen.
– Men det er svært for mig lige nu at sige noget mere præcist om udbudsmaterialet. Vi arbejder på det, og umiddelbart er der altså de to muligheder: Reparere det gamle tårn eller bygge et nyt tilsvarende tårn.
KH Maskinfabrik fortæller også, at de efter et halvt års tid blev kontaktet igen og spurgt, om de stadig ville påtage sig opgaven, som de havde budt på, men fået nej til – hvorefter der gik måske en uge, så kom der igen kontraordre, hvilket de betragter som meget utilfredsstillende?