Projekt Kongemindet strandede på ringe udbudsmateriale, påpeger to firmaer

To ud af de tre firmaer, der var indbudt til at give et bud på restaurering af Kongemindet på Rytterknægten valgte ikke at byde, fordi de ikke syntes, udbudsmaterialet var godt nok.

Kongemindet på Rytterknægten lukkede den 1. juni for publikumsadgang, fordi den øverste del, ståltårnet, som er ni meter højt og placeret oven på det 13 meter højt granittårn, er i en sådan forfatning, at det skal restaureres.

Det er forventningen, at tårnet igen kan åbne for besøgende til næste år, har regionskommunens chef for ejendomsservice, Kim Eilif Rasch Pedersen, oplyst til Tidende, idet han dog samtidig fortalte, at der ikke kommer til at ske noget som helst med tårnet på denne side af sommerferien.

– Efter sommerferien udbyder vi opgaven igen gennem vores rådgiver, sagde han.

– Vi har faktisk udbudt den én gang før, hvor vi ikke fik nogen tilfredsstillende bud på det, så vi har ventet lidt, men nu håber vi, at markedet har stabiliseret sig, så vi forsøger igen efter sommerferien.

Videre sagde han blandt andet:

– De, som vi indbød, valgte ikke at give nogen pris, bortset fra et enkelt firma. På den baggrund tolkede vi, at der simpelthen ikke var konkurrenceudsættelse nok, så vi valgte at annullere udbuddet.

Emelie Pettersson fra Tejn Smedeforretning er dog ikke ganske enig i udlægningen af, at restaureringen af Kongemindet strandede på manglende interesse i at påtage sig opgaven. Arbejdet som sådan mener hun nemlig nok, at flere firmaer kunne ønske at byde på, hvorfor det altså ikke skyldes manglende interesse, at kun et enkelt af de tre indbudte firmaer gjorde det:

– Vi andre takkede nej til at forestå restaureringen, fordi vi ikke syntes, at regionskommunens udbudsmateriale var godt nok, siger hun.

Kongemindet på Rytterknægten fik i begyndelsen af januar 1988 sit ståltårn tilbage på toppen efter en restaurering. Her er det forsiden af Bornholms Tidende fra dengang.

Løsningen var for dyr

I fandt det for usikkert at afgive et bud på arbejdet?

– Vi syntes ikke, udbudsmaterialet var godt nok udført, og vi syntes heller ikke, den foreslåede løsning var god nok, til at vi ønskede at påtage os opgaven. Vi talte med kommunen om det flere gange, men endte altså med at takke nej, fordi det blev for svært at beregne, hvad det skulle koste.

Ifølge Emelie Pettersson har regionskommunen siden hyret eksterne rådgivere til at hjælpe med at udfærdige udbudsmaterialet.

Ud over Tejn Smedeforretning var Brødrene Anker Hasle og KH Maskinfabrik også inviteret til at byde på opgaven med Kongemindet, men også Brødrene Anker Hasle mente, udbudsmaterialet var svært at give bud ud fra, hvorfor firmaet da også helt undlod at gøre det, mens KH Maskinfabrik altså valgte at gøre det, oplyser de.

– Grunden til, at vi takkede nej til at afgive et bud, er nok, at vi syntes, at den måde, der var lagt op til, gjorde, at sagen blev uhyggeligt dyr, siger ejeren af Brødrene Anker Hasle, Lars Knudsen.

– Og jeg tror, jeg kom til at sige til kommunen, at det nok var billigere at bygge et nyt tårn. Det var på den baggrund, vi ikke bød på opgaven. Jeg syntes simpelthen, at løsningen var for dyr i forhold til, hvad de fik.

Du kunne vel bare indregne det i din pris og sige, at ud fra de givne forudætninger ville det komme til at koste så og så meget?

– Ja, det kunne jeg selvfølgelig. Nu ved jeg ikke, hvad du tænker om håndværkere, men vi er stadig nogle håndværkere, der har en lille smule samvittighed, og der skal være lidt sund fornuft i det, man går og laver.

Og det syntes du ikke, der var?

– Nej, det syntes jeg ikke, der var i det projekt, og den måde det var lagt op på. Og det har vel også resulteret i, at den ene pris, de fik, har de selv syntes var for høj. For havde de syntes, at prisen var okay, havde de vel valgt den.

Når nu udbuddet kommer op igen efter sommeren, tror du så, I vil kigge på det?

– Ja, hvis vi bliver spurgt, så kigger vi da gerne på det igen, siger Lars Knudsen.

Ganske fint materiale

KH Maskinfabrik var det eneste firma, der valgte at give et bud på opgaven med Kongemindet.

– Jeg synes egentlig, at materialet var ganske fint, siger ejeren Claus Duevang.

– Tejn Smedeforretning og Brødrene Anker Hasle har da ret i, at løsningen måske ikke var den bedste, men det forholder jeg mig sådan set ikke til. Hvis de vil have den løsning, så får de den, og så gav jeg et bud på det. Man kan godt sige, at en bedre løsning havde været at lave et helt nyt tårn, det er bare ikke det, vi bliver spurgt om.

– Når man giver et bud, gør man det ud fra det materiale, der foreligger, men man er jo velkommen til i sit bud at angive alternative løsninger. Internt talte vi nok også om, at det blev dyrt, og at man måske bare skulle lave et helt nyt tårn. Men det, man kan sige er lidt uheldigt i den her sag, er, at vi jo egentlig vandt buddet og også fik opgaven, men den blev altså trukket tilbage igen. Et halvt års tid senere blev vi så kontaktet igen og spurgt, om vores tilbud stadig holdt, for så skulle vi bare sætte i gang. Jeg svarede, at vi gerne lige ville have et par dage til at se det igennem i forhold til eventuelle prisstigninger, men en uge efter kom der en kontraordre, som igen sagde stop, fordi vi så alligevel ikke at havde fået opgaven. Dét var meget utilfredsstillende, siger Claus Duevang.

Det 13 meter højt granittårn blev bygget i 1856 til minde om Frederik VII og grevinde Danner, som besøgte Bornholm i 1851, og da den omkringliggende skov efterhånden skød i vejret og tog udsigten, blev tårnet i 1899 forhøjet med den ni meter høje jernkonstruktion, som altså nu trænger til en restaurering.

Kongemindet er ikke fredet, hvorfor der altså ikke, hvad det angår, er formelle begrænsninger for, hvad man kan gøre.