Distributør afslører: Butikker lægger ofte lavere avance på lokale varer

Den lokale distributør, Borngros, afslører, at der findes en helt speciel avancefilosofi – en uudtalt aftale om man vil – mellem de lokale fødevareproducenter og de bornholmske detailbutikker. Her er man ofte klar til at tage en mindre avance for lokalt producerede produkter, siger Jess Hoffmeyer.

Pastariget, Lehnsgaard, Svaneke Bryghus, Bornholmerslagteren, Bornholms Mosteri. Der er flere eksempler på, at små fødevareproducenter kan vokse sig større på Bornholm. Men det er en svær balance, siger den lokale distributør, 'for der er jo ingen, der kan leve af filantropi'.

Der skal tjenes penge, med andre ord. Men mængderne kan være små, og det presser priserne op, fordi varerne bliver dyrere at fremstille.

Alligevel afslører Jess Hoffmeyer, at der findes en speciel velvilje blandt mange bornholmske butiksdrivende i forhold til de lokale producenter.

– Der er en avancefilosofi, siger Jess Hoffmeyer. Han er medejer af Borngros, der distribuerer lokalt producerede fødevarer ud til detail- og specialbutikker på Bornholm og ovre.

Han mener ikke, at man kan tale om for høje eller lave priser på lokale varer.

– Vi har en god balance på øen, egentlig. Når vi snakker økonomisk bæredygtighed, kan man jo ikke forære varerne væk, vi kan ikke leve af filantropi. Hvis man vil have virksomheder på Bornholm, skal man købe lokale varer, siger Jess Hoffmeyer.

Bornholm har en svær størrelse

Borngros lever af at transportere varer fra A til B.

– Det er det, vi er gode til. Men vi vejleder også om pris, og der synes jeg, man lokalt bruger det, man kalder avancefilosofi. Man viser respekt for producenternes pris, og så har butikkerne faktisk ofte en lavere avance på lokale varer. Det er uddelerne i butikkerne, der sætter prisen, og både brugsen og Netto er med. Jeg som grossist tjener heller ikke ret meget, egentlig, og det er også for at vise respekt for de lokale varer.

Jess Hoffmeyer har 700 varenumre i kataloget fordelt på 20-30 bornholmske leverandører. Det kan være slagterivarer fra Bornholmerslagteren eller sennep og rapsolie fra Lehnsgaard.

Ifølge direktøren på Borngros sættes prisen gennemgående efter mængde. Man kan altid tale om prisen, men jo større mængde og kapacitet man producerer, jo større er chancen for, at man kan få prisen ned i detailledet.

– Man kan snakke om tingene, absolut. Men hvis man ikke har en høj tonnage (stor mængde red.), så bliver grundprisen vel også dyrere, tænker jeg. Hvis man leverer en halv palle til mig og sender 300 paller varer til Netto på landsplan, så er der formentlig en stor prisforskel.

Producenterne på Bornholm er ifølge Jess Hoffmeyer meget små i forhold til de store nationale og internationale producenter.

– De kan ikke skrue priserne så langt ned. Det er dyrere, når man producerer mindre i forhold til indkøb af emballage i mindre mængder og lavere kapaciet på maskiner og selvfølgelig en ekstra fragtudgift for at få tingene til og fra øen.

– Har Bornholm i virkeligheden en lidt svær størrelse?

– Ja. Jeg mener faktisk, at Bornholm i mange tilfælde er for stor til at være lille og for lille til at være stor, siger Jess Hoffmeyer.

Coop tænker også lokalt

I øens største dagligvarebutik må man gerne lave lokale aftaler med de bornholmske fødevareproducenter.

– Nye bornholmske producenter handler vi direkte med, siger Brian Karlsen, varehuschef i Kvickly i Rønne, og nævner Bornholms Mosteri, Borngros og Svaneke Slagteren som eksempler.

Mejeriet er en undtagelse. Handlen med produkter fra Bornholms Andelsmejeri går gennem Coop. I dag er konsumproduktionen på Bornholms Andelsmejeri reduceret til mælk og piskefløde. Brian Karlsen vurderer, at 30-40 procent af den mælk, der sælges i Kvickly er bornholmsk. Resten er økomælk fra Änglemark og lavprismælk fra Arla.

Brian Karlsen har aldrig hørt om en avancefilosofi hos Coop.

– Jeg kunne forestille mig, at Coop er interesserede i, at vi er ligeså konkurrencedygtige på prisen, som vi er på den anden side vandet, siger han.

Chefen i øens største varehus bekræfter imidlertid, at der tænkes lokalt på Bornholm i forhold til vareudvalget. Kvickly og de andre Coop-butikker på Bornholm forhandler nemlig ikke døgnfrisk mælk fra Arla, kaldet Arla24.

– Det gør vi ikke, fordi vi gerne vil støtte op om den bornholmske mælk. Og fordi kunderne stadigvæk gerne vil have den, siger varehuschefen fra Kvickly.

Han advarer dog mod at leveringssikkerheden forringes.

– Jeg har været i branchen i mange år og har fulgt udviklingen på mejeriet. Hvis de bliver ved med at nedprioritere mælken, så er det ikke så interessant. Vi kan for eksempel ikke få bornholmsk mælk om onsdagen, for der holder mejeriet lukket deroppe, lyder det fra Brian Karlsen.

Det er bestyrelsen og direktionen på andelsmejeriet, der tager stilling til mejeriets produktionslinje, og der er ingen aktuelle planer om at nedprioritere produktionen af konsummælk på mejeriet i Klemensker, selv om Bornholms Andelsmejeri primært lever af eksport.

Martin Sode fra Smørjeppegaard er andelshaver og næstformand i andelsmejeriets bestyrelse. Han lægger sig på linje med Jess Hoffmeyers rationale om økonomisk bæredygtighed.

– Vi kæmper virkelig for at holde liv i mælkeproduktionen. Om det lykkes afhænger fuldstændig af, om der er lokal opbakning til vores produkter.

FAKTA

Artiklen her er en opfølgning på tirsdagens artikel om Martin Sodes liv som mælkeproducent på Bornholm med verdensmarkedet som kunde.