Derfor undgår Beof prisstigninger på RVV-niveau

Tilgang af over 120 nye fjernvarmekunder i 2022 er en medvirkende grund til, at Bornholms Energi og Forsynings varmeselskab har hævet fjernvarmepriserne langt mindre end RVV under energikrisen. Også forskellig prisudvikling på halm og træflis og et forbedret finansielt udgangspunkt spiller ind, fortæller administrerende direktør Claus Andersen.

Tirsdag kom det frem, at det bliver knap ti procent dyrere at være fjernvarmekunde hos Rønne Vand og Varme (RVV) fra juni. Det skyldes især stigende træflispriser. Kunderne i øens andet store fjernvarmeselskab, Bornholms Varme, der er en del af Bornholms Energi og Forsyning (Beof), behøver ikke frygte en lignende melding inden for den nærmeste fremtid, fortæller administrerende direktør, Claus Andersen.

– I Bornholms Varme er situationen sådan set uændret. Der er ikke mange forudsætninger, der har ændret sig, siden vi varslede en prisstigning i december, siger han til Tidende.

Beof har netop per 1. marts hævet fjernvarmetaksterne med fire procent. Det er den første prisstigning under energikrisen. Til sammenligning er varmepriserne for en gennemsnitshusstand i Rønne steget med over 24 procent.

En vigtig del af forklaringen på, at prisstigningen har været mindre i Bornholms Varme, er, at flere af varmeværkerne bruger halm eller en kombination af træflis og halm.

– Halm er ikke steget i pris i denne fyringssæson, så hvor det har været muligt, har vi skruet op for forbruget af halm. Det er desværre ikke muligt på kraftværket i Rønne, siger Claus Andersen.

På varmeværket i Hasle kan man både benytte flis og halm, og her er forbruget af halm blevet forøget på grund af de stigende priser på træflis. Bornholms Varme kører med ens priser i alle fjernvarmeområder, selvom områderne ikke er forbundet til hinanden, og derfor kommer det alle kunder til gavn, at flere værker fyrer med halm.

På den længere bane vil varmeprisen afhænge, hvad der sker på markedet for biomasse, understreger direktøren.

– Vi er stadig nysgerrige på, hvordan træflisprisen udvikler sig hen imod næste fyringssæson – og det gælder også halm.

Claus Andersen afviser, at det seneste halvandet års store indtjening på elproduktionen fra kraftværket og Beofs egne vindmøller er blevet benyttet til at holde varmeprisen nede i koncernens fjernvarmeselskab.

– Det kan jeg svare fuldstændig entydigt nej til. Det er ikke muligt juridisk. Vi kan simpelthen ikke flytte penge fra elsiden over i Bornholms Varme, fastslår den administrerende direktør.

Flere værktøjer

Claus Andersen fortæller, at den begrænsede takststigning samtidig er en konsekvens af en bevidst beslutning fra bestyrelsen, som ønskede at skåne forbrugerne for prisstigninger i løbet af vintermånederne.

– Det er i forventning om, at vi har nogle greb i værktøjskassen, som kan afbøde noget af prisstigningen.

En af vejene til bedre økonomi i fjernvarmeselskabet er ny teknologi, der kan mindske udgifterne til brændsler.

Et forsøgsprojekt kørte i Listed i 2022. Her lykkedes det ved hjælp af software og måleudstyr at mindske de deltagende husstandes varmeforbrug med ni procent i gennemsnit, har Beof oplyst. Projektet, som i år udvides til Svaneke og Aarsdale, handler om at gøre returtemperaturen i rørene så lav som mulig. Husstandene vil på den måde få mere ud af varmen, hvilket vil gøre hele systemet mere effektivt.

”Vi forsøger både at minimere vores samlede forbrug af flis og halm, og dermed reducere CO2-udledningen og gøre fjernvarmesystemet mere robust - og lidt billigere på den lange bane”, skriver Beof om projektet.

Flere sensorer, som kan forhindre, at varmt vand flyder ud i retursystemet, er et af de andre værktøjer, som Beof sætter deres lid til.

Derudover er der en tro på, at den økonomiske forbedring i energikoncernen efter frasalget af elnettet til Ewii/Trefor kan udnyttes til at reducere de finansielle udgifter i fjernvarmeselskabet.

– Vi kigger på, om den mere robuste situation i hele koncernen kan give os bedre betingelser på lån, siger Claus Andersen.

Over 100 nye kunder

Desuden har energikrisen givet flere bornholmere lyst til at blive koblet på fjernvarmen. Tilvæksten i antallet af kunder har også bidraget til at minimere prisstigningerne.

– Vi har en stor søgning mod fjernvarmen, og det giver en god effekt på regnskabet, for vi kan få nye kunder med uden at lave nye, store anlægsinvesteringer, fortæller Claus Andersen.

Få dage før jul gav han en status for fjernvarmen i det forgangne år, hvor lange leveringstider på fjernvarmeenheder ellers forsinkede tilføjelsen af nye husstande.

– Vi har i 2022 fået 126 nye kunder og har derudover 66 kontrakter ude til opfølgning og forhåbentlig underskrift, oplyste han til Tidende i december.

Kunderne i Bornholms Varme har gennem årene betalt nogle af landets højeste priser for fjernvarme. Prisen har ligget på over 19.000 kroner for husstande med et gennemsnitforbrug på 18,1 MWh om året. Da Claus Andersen blev ansat for to år siden, var selskabets økonomi en kilde til nervøsitet.

– Vi var et af landets dyreste fjernvarmeselskaber, da jeg tiltrådte, og man havde en bekymring, om fjernvarmen var et konkurrencedygtigt produkt i forhold til individuelle varmepumper, fortæller han.

Med de kraftige prisstigninger på strøm er fjernvarme – så længe den ikke er baseret på fossile brændsler – blevet mere attraktiv. Bornholms Varme er på grund af biomassen ikke længere blandt landets 25 dyreste selskaber.

– Lige pludselig er vi raslet ned ad listen. Vi ser en nettotilstrømning af kunder. Det er ikke en bekymring, vi har på samme måde længere, siger Claus Andersen.

Investering med høj risiko

Fjernvarmenettet til de øvrige byer blev etableret senere end i Rønne, og derfor er gælden i selskabet højere. Før energikrisen så daværende bestyrelsesformand i Beof, Lars Goldschmidt, med kritiske briller på de politiske beslutninger i 00'erne og de tidlige 10'ere, der har ført til det fjernvarmenet, man kender i dag.

– Vi har en meget, meget høj investering per kunde. Den er planlagt med henblik på, at man kun så på oliefyret som det, man skulle konkurrere mod. Og vi er stadig billigere end individuelle oliefyr, så på den måde, er det lykkedes. Men vi lukkede øjnene for, om der kunne komme andre konkurrerende teknologier, og varmepumperne var allerede på vej. Så jeg vil sige, at man har investeret med en meget høj risiko, og kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke skulle være tilslutningspligt, sagde Lars Goldschmidt til Tidende i 2020.

Han mente, at politikerne burde have stillet krav om tilslutningspligt, inden fjernvarmen kom til byer som Svaneke og Allinge.

– Der har været en meget risikovillig kommunalbestyrelse og et meget risikovilligt selskab. I kalkulerne, der blev lavet, regnede man med en højere tilslutning. Jeg har i Horsens været med til at udrulle fjernvarme til 10.000 nye kunder, og vi havde ikke været med til at investere en krone, hvis kommunalbestyrelsen ikke havde besluttet tilslutningspligt. Det ville jeg ikke have kunnet byde ejerne. Her ville jeg heller ikke selv have investeret en krone i fjernvarme uden for Rønne, hvis ikke man havde besluttet tilslutningspligt, udtalte Lars Goldschmidt, der gik af som formand i 2022.

Firecifret potentiale

Med de seneste måneders fremgang for fjernvarmen er direktøren, som Goldschmidt var med til at ansætte, mere positivt indstillet. Men der er fortsat basis for tilgang af flere kunder. Claus Andersen fortæller, at der i fjernvarmeområder findes et potentiale på 1.000 husstande med normale (vandbårne) radiatorer, som relativt nemt kan kobles på fjernvarme. Dertil kommer yderligere cirka 2.000 husstande, som for eksempel i dag forsynes af elvarme, hvorfor det vil kræve en større investering at få gjort dem klar til fjernvarme.

– Jeg synes generelt, at vi har en fin tilslutning, siger Claus Andersen.

De lysere udsigter for fjernvarmen betyder dog ikke, at den kommunalt ejede energikoncern kommer til at udvide fjernvarmenettet. Alle kommuner skulle i 2022 som konsekvens af krigen i Ukraine og ønsket om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas udarbejde fjernvarmeplaner. Mange andre steder forbereder man nye områder, men det bliver næppe aktuelt på Bornholm.

– Læsningen er, at det på nuværende tidspunkt ikke er økonomisk rentabelt at rulle det ud i flere byer. Men hver gang der er nybyggeri, har vi selvfølgelig en dialog om, hvorvidt det giver mening at komme på fjernvarmen, siger den administrerende direktør.