Debatten om elpriser kører i hastigt voksende gruppe på Facebook
Det vælter ind med medlemmer på en ny facebook-gruppe med navnet Elpriser på Bornholm.
Siden den 10. januar har næsten 1.400 borgere i Bornholms Regionskommune meldt sig ind i en gruppe, hvor de nye nettariffer er på dagsordenen.
– Lad os mødes i Elpriser på Bornholm, så vi kan få lagt et samlet pres på de ansvarlige for det her overgreb på os bornholmere. Jo flere vi er, jo lettere er det at blive hørt, står der i gruppens beskrivelse.
Og den præmis er der mange af øens borgere, der køber ind på. På siden debatteres lystigt variable eller faste priser, apps til at holde opsyn med sit elforbrug, elleverandører og muligheder for at blive selvforsynende med strøm.
– Også sindssygt man skal betale transport af noget, som kører via kabler, skriver en bruger.
I gruppen luftes desuden forslag om at hyre advokater til at undersøge lovligheden af den høje pris og at inddrage forbrugerombudsmanden.
Vigtigt initiativ
Flere brugere roser initiativtager Ryan Andersen for at have oprettet gruppen.
– Kæmpe tak til Ryan Andersen for det gode og vigtige intiativ, skriver en bruger.
– Der var et stort behov for samling, bakker en anden op.
Gruppestifteren selv konkluderer også, at der er et behov for at tale sammen, og i en kommentar til opslaget understreger han, at han gør det for fællesskabet.
– Jeg gør det for os allesammen. Og det store og stigende antal medlemmer i gruppen viser jo med al ønskelig tydelighed, at der er behov for gruppen, debatten – og ændringer, så vi bornholmere kan få nogenlunde rimelige elpriser i forhold til resten af landet, skriver han blandt andet.
Han inviterer alle til at dele indlæg om elprisproblemer i gruppen, så der kan debatteres frit.
– En af styrkerne ved en debat er, at vi kan debattere ét sted i stedet for at lede alle mulige steder og måske gå glip af vigtige opslag, skriver han.
Mens gruppens mange opslag og kommentarer hovedsageligt er gennemsyret af frustration, så er der dog også humoristiske indslag – blandt andet i forbindelse med søndagens håndboldfinale.
Krydstogtskibe og forurening
NYT JOB
MEST LÆSTE
Psykisk sygdom – en usynlig kamp

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration